I Lyngby-Taarbæk bor mennesker, der hele deres liv har løftet kommunen. De har arbejdet i hjemmeplejen, i forskningsmiljøer, i ingeniørfirmaer, i foreningslivet og som frivillige. De har betalt skat, taget ansvar og været en del af det fællesskab, der udgør fundamentet for vores velfærdssamfund.
Nu sidder de på plejehjem, syge og afhængige af den hjælp, de selv har været med til at finansiere. Og alligevel møder de et system, der ikke længere formår at give dem den mest basale omsorg.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
