Fremover kan uddannelses-søgende se, hvad nuværende og tidligere studerende mener, om kvaliteten på forskellige uddannelser.
Arkivfoto:: Daniel Hjorth

Fremover kan uddannelses-søgende se, hvad nuværende og tidligere studerende mener, om kvaliteten på forskellige uddannelser.

Danmark

Studerende giver karakterer til uddannelser i ny kæmpemåling

For første gang har 120.000 studerende og dimittender vurderet uddannelserne.

Danmark

Er dine undervisere fagligt dygtige? Virker de engagerede? Og hvordan vil du vurdere kvaliteten af din uddannelse?

Den type spørgsmål har 120.000 studerende og dimittender svaret på, og deres bedømmelser bliver nu aktivt brugt til at vejlede andre unge, der i løbet af de næste måneder vil søge ind på en videregående uddannelse.

det digitale værktøj Uddannelseszoom, som Uddannelsesministeriet står bag, kan studiesøgende således nu for første gang sammenligne de studerendes tilfredshed på landets videregående uddannelser. Her kan de for eksempel se, at jurastuderende på Aalborg Universitet bedømmer kvaliteten af deres uddannelse lidt højere, end de studerende på Københavns Universitet gør.

Vi skal minde os selv om, at det ikke kun er en popularitetskonkurrence

Samlet set giver de studerende på Danmarks Tekniske Universitet kvaliteten på deres uddannelser den højeste karakter. På en skala fra 1 til 5 scorer DTU 4,35 på spørgsmålet om, hvorvidt kvaliteten af uddannelsen samlet set er høj. Universiteterne scorer generelt højt på det parameter, mens Professionshøjskolen UCC i den modsatte ende af skalaen kun scorer 3,25 point af 5. Det viser et udtræk af de nye data, som ministeriet har lavet.

Frygter popularitetskonkurrence

I uddannelsessektoren er der bred opbakning til, at man spørger de studerende om, hvad de egentlig synes, og at man lægger resultaterne offentligt frem på godt og ondt. Måske især fordi der ikke er nogen uddannelser i den nye undersøgelse, der falder markant igennem. Men der er også en skepsis over for, at resultaterne kan misbruges til at lave ranglister og dermed skabe en usund popularitetskonkurrence institutionerne i mellem.

»Grundlæggende synes vi, at jo mere information vi har, jo bedre er det. Men man skal selvfølgelig passe på, hvad man bruger den til. Det er nærliggende at lave sammenligninger på tværs af fagområder, der ikke holder«, siger Wilbert van der Meer, sekretariatschef for uddannelse på Copenhagen Business School.

Her vil man nærstudere svarene fra de studerende for at se, om noget kan forbedres på de forskellige uddannelser. For eksempel scorer CBS lavest blandt landets otte universiteter, når de studerende bedømmer, hvor gode deres undervisere er til at give brugbar feedback. Men Wilbert van der Meer advarer også om, at institutionerne kan blive for opmærksomme på, hvordan de studerende bedømmer dem.

»Vi skal minde os selv om, at det ikke kun er en popularitetskonkurrence. En læge skal lære det, en læge skal kunne, uanset hvad de studerende tænker om det. Så vi skal ikke lade os føre rundt for at få den højeste score, men det får mig ikke til at synes, at man skal lade være med at lave sådan en undersøgelse«, siger han.

På UCC, der blandt andet uddanner pædagoger og lærere, er uddannelsesdirektør Tove Hvid Persson skeptisk.

»Vi er meget interesserede i hele tiden at få respons på vores uddannelser. Men når det er tanken, at det skal vejlede kommende studerende, er det problematisk. Min bekymring går på, om det giver et retvisende billede af uddannelserne«, siger hun.

Tove Hvid Persson nævner som eksempel, at det spørgsmål om kvalitet, som UCC scorer lavt på, er formuleret så bredt, at det efter hendes mening ikke kan bruges til noget som helst.

»Hvad er det egentlig, de studerende har svaret på? Er det kvaliteten af undervisningen, deres medstuderende eller priserne i kantinen? Det giver os ikke en retning på, hvad vi kan gøre bedre«, siger Tove Hvid Persson.

Erhvervsakademierne, der uddanner alt fra datamatikere til multimediedesignere og finansøkonomer, ligger generelt under både professionshøjskolerne og universiteterne, uanset om de studerende bliver spurgt til kvalitet, undervisernes faglige niveau og engagement eller studiemiljøet.

Niels Egelund, rektorformand i Danske Erhvervsakademier, ser undersøgelsen som et »konstruktivt indspark«, men peger også på faldgruber.

»Relativt set er vi for dårlige, og det irriterer mig. Det er vi nødt til at grave i«, siger han.

En forklaring kan være, at erhvervsakademierne har meget blandede studentergrupper, der for eksempel kan have forskellige opfattelser af, hvad høj faglighed er, mener han.

Vi skal se det som en mulighed for at lære noget frem for en rangliste

»Når jeg kigger på, hvad jeg selv har haft af studerende gennem de seneste 20 år, så er de blevet til alt fra dygtige iværksættere til medarbejdere på gulvet eller i ledende stillinger. Andre har valgt en akademisk karriere, og faktisk er der også en professor blandt dem«, siger han.

Kan man måle kvalitet?

I takt med at antallet af studerende over en lang årrække kun er blevet højere og højere, er debatten om kvaliteten af den uddannelse, de får, også taget til i styrke.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Uenigheden opstår allerede ved spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet kan måle kvalitet. Er antallet af undervisningstimer, de studerendes oplevelse eller kandidaternes succes på arbejdsmarkedet eksempelvis parametre for kvalitet?

I uddannelsestænketanken DEA håber administrerende direktør Stina Vrang Elias, at de tusindvis af nye svar fra studerende kan bringe debatten i en ny retning. Det er tilfældet i Norge, hvor et lignende studiebarometer siden 2013 har taget temperaturen på de studerendes oplevelse, fortæller hun.

»I Norge har det virkelig været en øjenåbner, og det har været med til at sætte en anderledes kvalitetsdebat, der har været mere optaget af de studerende. Det er noget helt andet end den kvalitetsdebat, som er meget koblet op på relevans, og som vi har set i Danmark«, siger hun.

Hun håber, at den danske pendant til undersøgelsen på sigt kan være med til at beskrive en udvikling på de enkelte uddannelser, som kan være brugbar at følge. Men hun kan også se ulemperne.

»Vi skal se det som en mulighed for at lære noget frem for en rangliste. Hvis man endelig skulle rangliste, skal man være meget sikker på metoden, og det vil nok ikke være nok med de studerendes oplevelse«, siger hun.

Herhjemme er det formelt set Akkrediteringsrådet, der som en institution under ministeriet har ansvaret for at kvalitetssikre de videregående uddannelser. Her mener områdechef Rune Heiberg Hansen ikke, at de studerendes svar kan bruges som et kvalitetsparameter i sig selv.

»I vores optik er tilfredshed ikke et fuldt billede af kvalitet. Men hvis studerende omvendt er utilfredse, er der grund til at undre sig og undersøge, hvad det bunder i«, siger han.

Han kan ikke se de store farer ved undersøgelsen, så længe de studerendes svar ikke står alene. På Uddannelseszoom, hvor de er offentliggjort, står de ved siden af mange andre informationer om timetal, gennemførselstider og fremtidige jobmuligheder.

»Der er tilfredsheden er også et rimeligt parameter, og nu findes den på et lidt mere objektivt grundlag, end hvis kommende studerende spørger tilfældige studerende, når de besøger en uddannelse«.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) overtog for et par måneder siden ansvaret for de videregående uddannelser med en klar melding om, at det er for dårligt, at vi ikke har en metode til at måle kvaliteten af det uddannelsessystem, som samfundet poster milliarder i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I den forbindelse er den nye undersøgelse interessant, mener ministeren, der er begejstret for den gennemsigtighed, de nye oplysninger bidrager til.

»Selvfølgelig er det en del af et kvalitetsbillede, hvordan de studerende opfatter uddannelserne. Det er jo rent faktisk ikke proces, men den faktisk oplevede kvalitet«, siger han, men understreger samtidig, at undersøgelsen ikke kan stå alene.

I løbet af den kommende tid vil Pind præsentere et nyt bevillingssystem, der grundlæggende ændrer på den måde, pengene til institutionerne fordeles på. Han afviser ikke, at den nye undersøgelse kan få betydning i det arbejde.

»Det er ikke utænkeligt. Det er en del af en buket, hvor man netop kan begynde at overveje at belønne dem, der gør det godt. Det handler også om at få tydeliggjort, hvordan det kan være, at nogle gør det bedre end andre«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce