Landets mere end 200.000 andelsboligejere vil kunne spare store summer, hvis de spiller bankerne ud mod hinanden, når de forhandler om renten på deres andelsboliglån.
Foto: Daniel Hjorth

Landets mere end 200.000 andelsboligejere vil kunne spare store summer, hvis de spiller bankerne ud mod hinanden, når de forhandler om renten på deres andelsboliglån.

Danmark

Spil bankerne ud mod hinanden og få et meget billigere lån i din andelsbolig

»Renten blev bare lavere og lavere, hver gang vi gik videre til næste møde«, fortæller Hans Skovgaard Andersen. Han er en af de andelshavere, der har oplevet, hvordan banker kæmper om kundernes gunst på boligmarkedet.

Danmark

Bor du også i en andelsbolig, eller har du planer om at købe en i nær fremtid, så er der god grund til at læse videre.

For uanset om du fornyr det gamle lån eller optager et nyt, er der store penge at spare på forretningen. Renterne er historisk lave, og samtidig kæmper bankerne heftigt om andelshaverens gunst. Især i København.

Næsten tre ud af fire andelshavere kan spare mere end 7.800 kroner det første år på et nyt andelsboliglån, mens hver tredje kan spare mere end 12.000 kroner om året.

»Man skal bare spille dem ud mod hinanden«

Det er konklusionen i et nyt, stort pristjek, gennemført af den uafhængige prisportal Mybanker.

»Selv om renterne på andelsboliglån er faldet markant de seneste år, kan vi se, at der stadig er store muligheder for at få renten og dermed prisen på lånet endnu længere ned«, siger Mybankers kommunikationschef Peter Jensen.

»Det tolker vi sådan, at bankerne godt nok har sænket renterne, men det er ganske små rentenedsættelser, der slet ikke modsvarer de generelle rentefald i markedet. Til gengæld giver det kunderne en fornemmelse af, at de har fået det, de kunne, og så holder de fast i banken og bliver hængende som kunder, selv om det kan være en ret dårlig forretning«, siger Peter Jensen, der opfordrer andelshaverne til at udfordre bankerne og om muligt spille dem ud mod hinanden i jagten på det bedste og billigste lån.

Lav din egen budkrig

At den strategi virker, kan Hans Skovgaard Andersen skrive under på.

I juli sidste år lånte han sammen med sin kæreste 1,6 million kroner til en andelslejlighed på ydre Nørrebro i København. Og renten landede på magiske 3,15 procent efter en en sand budkrig blandt bankerne:

»Fanden tog ved min kæreste, da vi fandt den lejlighed, vi gerne ville købe. Hun kontaktede syv banker, inden vi havde set lejligheden, og de ville allesammen gerne låne os pengene. Så gik vi til møde med de forskellige banker om lånet og renten«, fortæller Hans Skovgaard Andersen.

I første runde var bankernes lånetilbud nogenlunde ens. Men så brød rentekrigen ud i lys lue.

»Det første, vi fik tilbudt, var 3,9 procent. Og da vi gik videre til et andet møde, fik vi at vide, at det ikke kunne blive lavere end 3,5 procent. Alligevel fik vi det ned på 3,4 procent uden gebyrer, og det var, som om renten bare blev lavere og lavere, hver gang vi gik videre til næste møde, præsenterede det tidligere tilbud og spurgte, om de kunne matche det«.

»Vi overdrev måske også lidt det tilbud, vi havde fået fra en af de andre banker, som ikke ville gå under 3,3 procent«, fortæller Hans Skovgaard Andersen, der var temmelig overrasket over, »hvor nemt det var at få banket prisen ned«.

Hans Skovgaard Andersen og hans kæreste var dengang begge studerende og i gang med at skrive afsluttende opgave på Journalisthøjskolen. De havde ikke fuldtidsjob og derfor ingen forventning om, at de ville kunne låne så mange penge. Og slet ikke med så lav en rente.

»Man skal bare spille dem ud mod hinanden. Sige til dem, at det må de da kunne gøre billigere. Og så skal man få et tilbud fra en bank, indhente et nyt tilbud og så få et nyt et igen, inden man igen ringer til dem med første tilbud og siger, at der er kommet et bedre tilbud et andet sted. Det gør heller ikke noget at overdrive lidt, når man forhandler. Så skal de nok forsøge at konkurrere. For de tjener stadig relativt meget på renterne«, siger Hans Skovgaard Andersen.

Jyske banker angriber

Ifølge Mybanker er andelsboliglån på nuværende tidspunkt det låneprodukt, der er genstand for den mest intensive priskonkurrence.

»Andelsboliglån er blevet den slagvare, som især jyske banker bruger for at komme ind på det københavnske boligmarked. Flere af de billigste andelsboliglån bliver udbudt af jyske banker, især de lidt mindre banker, der på den måde forsøger at udvide territoriet. Og selv om renten er lav, så kan de altså stadig tjene penge, for der er ikke den store risiko forbundet med de her lån«, siger Peter Jensen.

Lige nu er det blandt andet Dronninglund Sparekasse, Nordjyske Bank og Sparekassen Kronjylland, der tilbyder de billigste andelsboliglån.

»Jeg var helt grøn på boligmarkedet, og jeg spurgte faktisk slet ikke andre banker, hvad deres rente var«

Men det er ikke kun jyske banker, der jagter kunder og markedsandele på det københavnske andelsboligmarked. Det gør Sparekassen Sjælland også. På sparekassens hjemmeside bliver kunderne tilbudt »et billigt andelsboliglån« med variabel rente fra 3,15 procent.

»Det er et marked, der er interessant. Og København er et naturligt marked for os. Vi har været der i mange år som et alternativ til de store banker. Vi har musklerne til at være konkurrencedygtige, og vi synes, det er den rigtige pris på et andelsboliglån«, siger administrerende direktør Lars Petersson.

»Man skal have en robust økonomi for overhovedet at kunne låne til en andelsbolig. Men hvis man har en god, robust økonomi, så får man også den bedste pris«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det er ikke alle andelshavere, der kan glæde sig over lave lånerenter. Faktisk sidder hver tiende med et lån, hvor renten er højere end 7 procent, til trods for rentefald og priskonkurrence, viser Mybankers undersøgelse.

Denne gruppe af andelshavere kunne hente en årlig besparelse på mere end 27.000 kroner, hvis de gjorde sig den ulejlighed at bytte det gamle lån ud med et nyt, viser undersøgelsen.

Hang fast i højrentelån

27-årige Rebecca Christiansen er en af de andelshavere, der har prøvet at hænge fast i et højrentelån. Hun købte sin andelslejlighed på Nørrebro i København for otte år siden. Prisen var 187.000 kroner, og lånet fik en rente på svimlende 8,1 procent.

»Banken var meget imod at give mig et lån. Det var lige efter finanskrisen, og jeg fik fornemmelsen af, at det kun var, fordi jeg havde min farmor og far til at kautionere, at de ville give mig et lån. Jeg var helt grøn på boligmarkedet, og jeg spurgte faktisk slet ikke andre banker, hvad deres rente var. Jeg skulle bare låne pengene, så jeg kunne købe lejligheden«, siger Rebecca Christiansen.

I otte år betalte hun alene renter på lånet: 1.350 kroner om måneden, og hun turde ikke slå i bordet nede i banken.

»Jeg var bange for, at jeg så skulle betale afdrag på lånet også, hvis jeg prøvede at forhandle med banken igen. Det havde jeg ikke luft til i mit budget. Så skød jeg forhandlingen til efter mit studie. Og det var først, da jeg fik fuldtidsjob, at jeg følte, at jeg havde gode nok kort på hånden til at gå ned i banken og tale med dem«, siger Rebecca Christiansen, der nu er færdiguddannet og arbejder som business analytiker for en stor dansk virksomhed.

Bankdirektør afviser kynisme

Det er kundernes forskellighed og ikke bankernes kynisme, der er baggrunden for det store rentespænd på lån til andelsboliger, lyder bankernes svar på tiltale, leveret af Peter Jayaswal, der er direktør for ejendomsfinansiering hos bankernes interesseorganisation Finans Danmark:

»Bankerne sætter renten individuelt efter den enkeltes økonomiske forhold og samlede engagement i banken på det givne lånetidspunkt. Forskellige forhold giver forskellige renter. Bankerne har selvfølgelig interesse i at have glade og tilfredse kunder, men de skal også være sikre på, at de kan få pengene ind igen«, siger han og understreger, at kunderne med fordel kan tage en snak med banken, hvis de mener, at renten er for høj.

»Det er godt, hvis man er aktiv som låntager og undersøger mulighederne.«

Og kan banken »ikke kan levere en rente, man er tilfreds med, kan man søge tilbud i en anden bank«, siger Peter Jayaswal og tilføjer:

»Det er godt, hvis man er aktiv som låntager og undersøger mulighederne. Det er jo et frit konkurrencemarked, hvor der bliver konkurreret om kunder. Det kan man godt udnytte«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fik renten presset ned

Da Rebecca Christiansen for nylig skulle hæve sit lån med 100.000 kroner til en større renovering af lejligheden, besluttede hun sig for at forhandle med banken.

For hun havde hørt fra flere veninder, at de kun betalte 3,4 procent i rente på deres andelsboliglån. Derfor forlangte Rebecca Christiansen samme rente i sin bank, og hun fik på stedet, hvad hun bad om.

Nu ærgrer hun sig over, at hun ikke har forhandlet renten ned tidligere: »Jeg har ikke været bevidst nok omkring, hvordan jeg kunne omlægge mit lån. Men banken kunne også godt have rådgivet mig bedre. Jeg ved godt, at de skal tjene penge, men de skal jo også helst have tilfredse kunder«.

Hans Skovgaard Andersen er overbevist om, at bankerne kan presses endnu mere: »I banken sagde de til os, at vi kunne forhandle renten igen, hvis vi fik flere til at låne i deres bank. Så måske skulle jeg ringe til min bankrådgiver og sige, at jeg vil have renten ned under 3 procent, når denne her artikel er blevet trykt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce