Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Borgere og firmaer tvinges til at dele deres oplysninger med kommunen og andre offentlige myndigheder. Men kommunerne vil gerne undgå at få bøder for at overtræde loven om databeskyttelse.
Foto: Peter Hove Olesen

Borgere og firmaer tvinges til at dele deres oplysninger med kommunen og andre offentlige myndigheder. Men kommunerne vil gerne undgå at få bøder for at overtræde loven om databeskyttelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommuner advarer: Bøder for datasjusk vil ramme velfærden

De kommunale it-chefer advarer mod at give bøder til myndigheder som straf for at sjofle beskyttelsen af borgernes personlige data. I Sverige lægger regeringen op til at bødestraffe myndigheder, ligesom et folketingsflertal herhjemme.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis folketingsflertallet får magt, som det har agt, står vi over for et nybrud: Fra maj 2018 kan offentlige myndigheder blive straffet med bøder, hvis de groft forsømmer at beskytte borgernes personlige oplysninger.

Men landets kommuner advarer nu mod at indføre bødestraffe:

»Konsekvensen ved bødestraffe vil blive, at der skæres i den offentlige service. Hvis vi får en bøde, kan vi ikke tage af aktionærernes pengetanke, men er nødt til at skære i velfærden. Og det vil være meget uheldigt«, siger Henrik Brix, formand for Foreningen af Kommunale it-chefer.

Lovbrud i 10 af 15 kommuner

Kommunerne kritiseres jævnligt for en lemfældig omgang med de personlige data, som borgere tvinges til at dele i digitaliseringens effektive navn.

I november 2016 viste Datatilsynets kontrol, at der i 10 af 15 undersøgte kommuner var alvorlige fejl, mangler og brud på persondataloven.

Hvis man ude i kommunerne mener, at datasikkerheden er så høj i forvejen, er det jo ikke noget problem, for så får de jo ingen bøder

For nylig blev der igen påvist svigt i det kommunale landskab, da det kom frem, at uvedkommende har kunnet finde andre borgeres navne og cpr-numre i Digital Pladsanvisning. Sikkerhedshullet var åbent i 80 kommuner gennem 12 år.

Regeringen i vildrede over bødespørgsmålet

Virksomheder vil fra maj 2018 kunne få bøder på op til 150 millioner kroner. EU-lovgivningen lægger i sin ånd også op til at sanktionere myndigheder, men hvordan det skal ske, er op til hvert medlemsland.

Fortalerne for bødestraffe til det offentlige er mange. Juridiske eksperter, erhvervslivet og Folketingets partier fremhæver blandt andet, at der skal være lighed for loven, at det offentlige ligger inde med endnu flere følsomme data end det private, og at kun risikoen for at blive ramt på budgettet kan få myndigheder til at opprioritere databeskyttelse.

Politiken afdækkede i sidste uge, hvordan regeringen er internt splittet i spørgsmålet. I 2 1/2 år har et folketingsflertal ønsket at bødestraffe myndigheder for datasjusk, men regeringen har på ejendommelig vis sendt et udkast til en ny databeskyttelseslov i høring uden at tage stilling til det principielle spørgsmål.

Bøder på vej til svenske myndigheder

I Sverige lægger regeringen op til at straffe myndigheder med bøder på op til 20 millioner svenske kroner.

»Det er præcis lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, at myndigheder håndterer personoplysninger lovligt. Og risikoen for at få bøder vil gøre, at databeskyttelsessagen løftes til det øverste ledelsesniveau også hos myndigheder, hvilket er positivt«, udtaler højesteretsdommer Inga-Lill Askersjö, der står i spidsen for den svenske regerings arbejde med de nye regler.

Men herhjemme skorter det ikke på opmærksomhed, siger kommunerne:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Datasikkerhed har det fokus, som det skal have i kommunerne. Der er ikke mangel på ledelsesmæssigt fokus, og også byrådene er klar over, hvad der sker. Derfor tror vi ikke på, at bødetruslen vil give mere sikkerhed«, siger Henrik Brix fra Foreningen af Kommunale it-chefer.

Straf nok i at få udstillet sine svigt

Han fortæller, at de nye fælleseuropæiske databeskyttelsesregler stiller en række nye krav til kommunerne, som derfor allerede har skærpet fokus på området. Blandt andet fremhæver han, at myndigheder fra maj næste år skal udpege en databeskyttelsesrådgiver, der skal tilse lovens efterlevelse.

Derudover lyder et nyt krav, at myndigheder - og virksomheder - skal rapportere opdagede sikkerhedsbrud til Datatilsynet inden for 72 timer.

»Der er allerede kraftige sanktioner, såsom når Datatilsynet offentliggør kritik på sin hjemmeside. Der er mere offentlighed omkring sager, hvor myndigheder har begået fejl, og den udstilling er straf nok i sig selv«, lyder det fra Henrik Brix.

Han siger også, at der er afgørende forskel på, hvorfor myndigheder og firmaer behandler data. Mens erhvervslivet gør det for at skabe profit, gør myndigheder det for at forbedre den offentlige service:

»I det private kan man have en interesse i at sælge data videre - det er slet ikke noget, vi gør i kommunerne. Det er en væsentlig præmisforskel«.

Har bygget vores retssamfund på bødestraf

Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Digital Sikkerhed argumenterer omvendt for, at borgerne og datasikkerheden er bedst tjent med, at myndigheder kan blive straffet med bøder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi hører nu argumentet fra det offentlige om, at bøder ikke virker. Det er jo lidt absurd, for hvorfor har vi så bygget vores retssamfund op om det? Hensigten er jo ikke at skulle give bøderne, men at de skal have en præventiv effekt. Og hvis man ude i kommunerne mener, at datasikkerheden er så høj i forvejen, er det jo ikke noget problem, for så får de jo ingen bøder«, siger Rasmus Theede, formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

Han mener, lovgiverne med fordel kan kigge på det svenske udspil om at give myndigheder bødestraffe, der dog er mindre end dem til erhvervslivet.

»Det giver ikke nogen mening, hvis Rigshospitalet skal betale 150 millioner kroner, og pengene skal tages fra den kasse, som patientplejen ligger i. Men mindre kan også gøre det - der skal være et rap over nallerne, som kan mærkes hos myndighederne«, siger Rasmus Theede.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden