Blot tre måneder var gået, siden Folketinget i 2013 havde godkendt at bruge 1,6 milliarder på et kæmpe byggeri i Niels Bohrs navn som nyt hjem for naturvidenskaberne på Københavns Universitet.
Men på universitetet var stemningen langtfra euforisk. Her blev udarbejdet flere notater, som nærmest emmede af bekymring.
De skulle bruges til et møde mellem rektor og universitetsdirektør på den ene side og departementschef Thomas Egebo fra det daværende Klima-, Energi- og Bygningsministerium på den anden. I dem står de tidlige forord til et års tilspidset brevveksling mellem universitetet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Bygningsstyrelsen, som Politiken har fået aktindsigt i. Om byggeriet af Niels Bohr Bygningen, der siden dengang i 2013 har vist sig at vokse til en skandale i milliardklassen.
»Mødet har til formål at orientere Egebo om, at der er mangelfuld styring af byggesagerne med tidsforsinkelser og økonomiske tab til følge. (…) Det er også formålet at få departementet til at gå ind i løsningen af det for store pengeforbrug, da KU jo ikke bare kan betale«, indledte KU advarslerne i et notat.
