0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark er det dyreste land i EU

En undersøgelse viser, at danske forbrugerpriser fortsat er de dyreste i EU. Priser ligger 47 procent over gennemsnittet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Johansen Linda
Foto: Johansen Linda
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er dyrt at være dansker, ikke mindst når man sammenligner med de øvrige EU-lande.

Det har Danmarks Statistik gjort i den såkaldte købekraftsundersøgelse, hvor man har undersøgt forbrugerpriserne på fødevarer og drikkevarer i de 28 EU-lande sidste år.

Undersøgelsen viser, at Danmark er det dyreste land af dem alle med priser, der ligger 47 procent over gennemsnittet.

Det skyldes blandt andet den høje momssats på 25 procent, forklarer cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank.

»Vi har den højest mulige moms i EU, og i modsætning til mange andre lande er momsen på fødevarer ikke lavere end på andre varer. Og selv om det gør varerne dyrere, så betyder det også, at staten ikke behøver opkræve nær så meget i indkomstskat«, siger han.

Også lønstrukturen i Danmark, hvor lavtlønnede ligger relativt højt sammenlignet med andre lande, spiller ind.

»Det betyder, at blandt andet butiksansatte tjener mere end i andre lande. Det øger omkostningerne ved at drive butik, og det slår igen igennem på priserne«, siger Las Olsen.

Næstdyreste land er Sverige, hvor man betaler 26 procent mere end gennemsnitslandet.

I den anden ende slipper forbrugerne i Polen og Rumænien med at betale 38 procent mindre end gennemsnittet.

I sidste års undersøgelse lå Danmark også i top, men da lå priserne kun 42 procent over gennemsnittet.

En lille trøst er det, at det både er dyrere at være schweizer og islænding.

I Schweiz og Island ligger priserne på fødevarer henholdsvis 61 og 50 procent over gennemsnittet.

ritzau

Annonce