0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Cyklist er i kritisk tilstand efter at være kørt ned fire timer inde i det nye år

En cyklist blev tidligt mandag morgen ramt af en bil i København, hvor flere gader blev afspærret.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En cyklist er i kritisk tilstand, efter at vedkommende er blevet påkørt af en bil i krydset mellem Hillerødgade og Borups Allé i København.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Carsten Reenberg.

»Vi er ude til et alvorligt færdselsuheld, hvor en cyklist er blevet kørt ned, og vedkommendes tilstand er kritisk«, siger vagtchefen.

Han ønsker på nuværende tidspunkt hverken at udtale sig om cyklistens køn eller alder, da de pårørende endnu ikke er underrettet.

Københavns Politi modtog anmeldelsen om uheldet klokken 04.31 mandag morgen.

Politiet har i forbindelse med uheldet afspærret flere gader i området.

»Vi har lukket Borups Allé og Hillerødgade i udadgående retning«, siger Carsten Reenberg.

Trafikanter opfordres derfor til at vise hensyn og finde alternative veje.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken kendes endnu ikke. Cyklisten er den eneste, der er kommet til skade, fortæller vagtchefen.

ritzau

Annonce