0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Når forældre intet ved: Kommuners kamp for at finde udsatte børn giver selvmål

Et it-redskab skal sikre, at pædagoger kan opdage udsatte børn tidligt. Det kan være en god idé - men kun hvis pædagoger og forældre har fuld tillid til systemet, siger organisationer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

I mange kommuner bliver individerne bag flyverdragterne løbende registreret elektronisk med farver i forhold til deres trivsel og udvikling. Det sker flere steder uden forældrenes viden i strid med lovgivningen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ingen kan være uenig i målet: Det handler om at opspore børn i mistrivsel og reagere så hurtigt som muligt. Anderledes forholder det sig med midlet: en løbende registrering, kategorisering og digital monitorering af alle børn i kommunen – uden at orientere forældrene til de registrerede børn.

Redskabet hedder Topi, der står for Tidlig Opsporing og Indsats. Pædagoger, og i nogle kommuner også sundhedsplejersker og skolelærere, skal taste oplysninger om børns trivsel ind i digitale skemaer flere gange om året. I København sker det for eksempel to gange om året for børn i alderen 0 til 6 år. I Viborg, der af flere betegnes som foregangskommune, bliver der lavet Topi-registreringer af børn fra 0 til 18 år tre gange om året.

Kongstanke: Systematisk opsamling af viden

Viborg var en af seks kommuner, der mellem 2010 og 2012 deltog i et eksperiment, som blandt andet Socialstyrelsen og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora) stod bag. Kongstanken er at følge alle børn systematisk og samle en løbende viden om deres trivsel for tidligere at kunne skride ind.

Siden da har stadig flere kommuner taget den såkaldte Opsporingsmodel til sig. 20 bruger Rambølls it-redskab, men der findes andre systemer til det samme. Først blev trivselsskemaerne brugt som et internt arbejdsredskab på papir blandt det pædagogiske personale, men de senere år er det blevet digitalt og dermed også et styringsredskab for forvaltningerne.

»I evalueringen i 2012 kunne vi se, at det lykkedes at opdage børn i mistrivsel, da de var halvandet år yngre end førhen. Vores fornemmelse er, at det stadigvæk holder stik, og vi har i dag en helt anden kontakt med familierne, end vi havde før«, siger Cita Ammitzbøll, Topi-konsulent i Viborg Kommune.

Hun henviser til konklusionen i en konsulentrapport, som Rambøll i 2013 afleverede til Socialstyrelsen.

Rød mand betyder »bekymring«.

Konkret foregår rubriceringen af børnene på den måde, at de tildeles en farve alt efter personalets vurdering af deres trivsel, sociale kompetencer samt sproglige og motoriske færdigheder.

Hvis barnet er rødt, »er der grund til bekymring«, mens den gule farve betyder, at »der er områder, som undrer og skal undersøges«.

Forældreinddragelse er i teorien et vigtigt element i Topi-metodikken. Men i praksis har denne del ikke fået for meget fokus i de kommuner, som Politiken har set nærmere på. Således er hverken forældre i Viborg eller Københavns Kommune blevet informeret om, at data registreres digitalt, hvad formålet er, hvem der har adgang til oplysningerne, hvornår de slettes eller forældrenes ret til at få indsigt i personoplysninger. De to kommuner indrømmer at have handlet i strid med persondataloven.

»Vi har ikke i tilstrækkelig grad været opmærksom på information til forældrene omkring formål og omfanget af databehandling samt muligheden for at give indsigt i data. I bakspejlet kan vi se, at det naturligvis er i forældrenes interesse at kende til disse. Fremadrettet vil vi give forældrene den information, som de retsligt har krav på«, siger Cita Ammitzbøll.

I går opdaterede Viborg Kommune sin hjemmeside om Topi med kategorien ’Sådan behandler vi trivselsdata’. Og kommunen vil nu se nærmere på, om der skal gives direkte informationer til forældre ved indskrivning og løbende i forbindelse med registreringerne.

Kommunen oplyser, at institutioners personale og ledelse alene har adgang til børnenes data tre registreringer tilbage – altså i et år. Data bliver dog gemt i it-leverandøren Rambølls servere fem år efter barnets udmeldelse fra institutionen.

Kommunen har i øvrigt undladt at oplyse Datatilsynet om, at Rambøll er databehandler, hvilket også er i strid med loven og »en beklagelig fejl«, oplyser Cita Ammitzbøll.

'Forældrepartnerskab' i København

I Københavns Forældreorganisation er formand Julie Kyndesgaard forarget over, at kommunen fuldstændig har undladt at informere forældrene om den elektroniske registrering af børnenes trivsel:

»I Københavns Kommune er forældrepartnerskab et af fem udvalgte pejlemærker – man vil have et forpligtende og ligeværdigt samarbejde mellem forældre og pædagoger. Det er på alle måder et dårligt fundament, når kommunen så ikke overholder loven og informerer forældre om det her. Det fremmer ikke ligefrem tilliden, så det skal bare strammes op nu«, siger hun.

I Børns Vilkår mener seniorkonsulent Bente Boserup, at kommunerne gør rigtigt i indsatsen for at spotte udsatte børn langt tidligere. Det har været sådan mange steder, at børn, der mistrives, opdages for sent og ofte først i skolen, siger hun. Men hemmelighedskræmmeriet over for både forældre og personale om dataindsamlingen er fuldstændig misforstået, og systematikken risikerer at skabe den stik modsatte effekt af den tilsigtede:

»Jeg har talt med en pædagog i København, som er bange for at give barnet en rød farve, fordi hun er utryg ved, hvad det her skal bruges til. Og forældreinddragelse er fuldstændig afgørende. Også for forældre, hvis barn får en grøn farve, er det da utrolig vigtigt at få at vide. Det lader til, at der mangler en faglig og metodemæssig diskussion af redskabet, og det er vigtigt, for ellers kan systemet skade mere, end det gavner«, siger Bente Boserup.

Pædagoger uenige om fornuften i systemet

Blandt pædagoger er der en igangværende faglig diskussion om registreringen af børnene. En fløj mener, at Topi sikrer, at personalet kommer rundt i alle hjørner og kontinuerligt får trivselsvurderet alle børn. Den anden fløj siger, at indtastningen og systematiseringen fjerner fokus fra det vigtigste nære trivselsarbejde med børnene.

»Hvis lille Søren er gået fra grøn til gul position, fordi der er udviklet mindre god trivsel, bliver vi pålagt at lave modeller på, hvordan vi så kan minimere denne mistrivsel. Når vi så endelig er færdige med afrapporteringen og skal til at handle i praksis blandt børnene, så er vi næsten fremme ved næste Topi-registrering«, siger Lau Lauridsen, pædagog i Viborg og SF’s førstesuppleant i byrådet.

Han henviser til kommunens effektmåling af Topi sidste år. Den viste, at 5,8 procent af børnene havde rykket sig til bedre trivsel fra tidligere målinger. Men den viste også, at 6 procent af børnene havde rykket sig i den modsatte retning.

Risiko for Rosenthal-effekt

En anden risiko er stigmatisering. En institutionsleder i København minder om den såkaldte Rosenthal-effekt:

»Hvis vi får at vide, at nu kommer der et barn fra en anden institution med røde farver, så kan det næsten ikke undgå at smitte af på personalet. Man vil være ekstra fokuseret på, hvad der nu er galt med det barn. Men det er jo slet ikke sikkert, der er noget galt«, siger lederen, som ønsker at være anonym.

I Københavns børne- og ungdomsforvaltning understreger centerchef Ditte Bergholdt Asmussen, at der ikke er tale om overvågning af børnene:

»Topi er et internt arbejdsredskab til medarbejdere i daginstitutioner. Formålet er at gennemføre trivselsvurdering af alle 0-6-årige børn i dagtilbud for tidligt at kunne opspore børn i mistrivsel og faldende trivsel. Medarbejdernes vurderinger af børnenes trivsel bliver ikke videregivet, medmindre forældrene har givet samtykke. Medarbejderne kan alene se de tre seneste vurderinger af børnene«.

Forvaltningen har svært ved at svare på Politikens opfølgende spørgsmål om, hvornår trivselsdata helt slettes fra systemerne. Indtil videre opbevares data i fire år, indtil kontrakten med Rambøll udløber, oplyser forvaltningen. Hvad der sker med data i tilfælde af kontraktforlængelse, er uklart.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter