1.004 unge sigtes i sexvideosag
På tværs af hele landet – bortset fra Bornholm – modtog 1.004 børn og unge i dagene op til mandag i denne uge en besked i deres e-boks, som højst sandsynligt har lagt deres forældres ansigter i alvorlige folder. De 1.004 er sigtet for at videresende eller for aktivt at efterspørge og modtage en sexvideo, hvor to 15-årige indgår i seksuelle aktiviteter. Efter en årrække med adskillige sager om hævnporno og digitale sexkrænkelser er det første gang, der med en enkelt håndevending rejses så omfattende et antal sigtelser. Men det er ikke kun sagens omfang, der vækker opsigt.
Flere end 1.000 danske unge sigtes for at dele sexoptagelser af 15-årige


























