Umbrella-sagen
Pornografiske videooptagelser af mindreårige blev i maj 2015 optaget i et privat hjem i Nordsjælland og senere spredt på hele internettet.
I januar 2018 rejste politiet 1.004 sigtelser af primært unge mennesker for at have delt materialet på Facebook Messenger. Det er danmarkshistoriens største sag om deling af intimt materiale uden samtykke. Sagen har navnet Operation Umbrella.
Ni prøvesager har indtil videre ført til alt fra frifindelse til bødestraffe og betingede fængselsdomme. En af sagerne skal prøves ved Højesteret.