Sager, hvor mænd eller kvinder mod deres vilje får delt videoer eller billeder med seksuelt indhold, er begyndt at få større konsekvenser for gerningsmændene.
Det kunne Politiken fortælle i går.
Straffen skærpes for deling af sex- og nøgenbilleder på nettetSamtidig anbefaler Straffelovrådet, at strafferammen for særligt grove tilfælde af det, som ofte bliver omtalt som hævnporno, hæves fra seks måneder til to års fængsel.
Men hvad mener politikerne?
Vi har søgt i arkiverne og giver her overblik over, hvordan regeringen, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti vil sætte ind over for de digitale sexkrænkelser.
Regeringen
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K), minister for ligestilling Karen Ellemann (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) præsenterede i februar 19 forslag og allerede igangsatte initiativer, der skal dæmme op for digitale sexkrænkelser.
10 initiativer skal sikre forebyggelse og viden ved blandt andet at udvikle »inspirationsmateriale« til lærere på ungdomsuddannelser, etablere en hotline, hvor skoler kan henvende sig og få lavet en »dialogfilm« til forældre.
5 initiativer skal hjælpe ofrene ved blandt andet at give nemmere adgang til anmeldelse, skabe fokus på brug af konfliktråd, hvor offer og gerningsmand mødes, og give mulighed for bedre rådgivning til ofrene.
4 initiativer, heriblandt en hævet strafferamme fra 6 måneder til 2 år, skal skærpe konsekvensen for gerningsmændene.
Socialdemokratiet
Socialdemokratiet mener ikke, at regeringens forslag om at hæve straffen for digitale sexkrænkelser til 2 år er skrapt nok.
Partiet foreslår derfor at seksdoble straffen for at dele nøgenbilleder og -videoer uden samtykke fra 6 måneder til 3 år.
Forsvarer om digitale sexkrænkelser: Vores straffesystem er ikke bygget op som et hævnsystemDermed kommer straffen til at matche fysisk vold.
Radikale Venstre
Også Radikale Venstre vil hæve strafferammen.
Derudover vil partiet have anerkendt digitale sexkrænkelser som seksualforbrydelse. Ifølge partiet er det nemlig i dag væsentligt sværere at anmode om navneforbud og lukkede døre i retssalen, end det er i almindelige sager om sædelighedsforbrydelser.
Men det skal der altså ifølge partiet laves om på, så ofrene ikke skal frygte at få rippet hele deres sag op i pressen, hvis de anmelder gerningsmanden.
Dansk Folkeparti
Både regeringens og Socialdemokratiets forslag om at hæve strafferammen for deling af nøgenbilleder og -videoer uden samtykke er for slapt, mener Dansk Folkeparti.
Partiet vil derfor hæve strafferammen fra 6 måneder til 6 år.
fortsæt med at læse


























