Når unge deler intime billeder af hinanden uden samtykke er det ikke nødvendigvis udtryk for bevidst ondskab.
Det er i langt de fleste tilfælde blot begrundet i tankeløshed, siger forsvarsadvokat Anders Boelskifte, der er formand for Foreningen af Beneficerede Advokater i København.
Derfor er han bekymret over sager som 17-årige Simones, hvor en ung mand er blevet idømt 30 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste. Det er for hård en straf, uanset at Simone på gerningstidspunktet var under 18 år, mener han.
»Det er fint at give en betinget dom, for at sige ’det må du ikke gøre igen’. Men hvis du oveni får samfundstjeneste, er det langt mere alvorligt for dig. Det får den konsekvens, at du får det skrevet på din straffeattest, så du risikerer at miste dit job eller ikke at kunne få et job i fremtiden. Det er et voldsomt problem at blive blacklistet på den måde«, siger han.
Straffen skærpes for deling af sex- og nøgenbilleder på nettetMen det er vel også en alvorlig forbrydelse at krænke en andens privatliv og ære online, så er det ikke meget rimeligt?
»Jo, men der er grænser for, hvor hårdt bordet skal fange. Og det skal ikke fange så hårdt. Når mange bifalder højere straffe på det her område, og man endda foreslår fra politisk side at hæve strafferammen, er det et udtryk for, at man tror, man kan straffe sig ud af krænkelserne. Det tror jeg ikke på, at man kan«.
Hvad skal man så gøre?
»Jeg synes, man skal vente med at skrue op for strafniveauet, til man har set, om de informationskampagner, man har lavet i skolerne, virker. Vi må kulturen til livs, hvor der er nogen, der synes, at det er i orden at sende billeder på den måde«
Men at nogle får en streng straf kan vel tjene som advarsel for andre?
»Det er en illusion, som lovgiverne tror på, men det gør jeg ikke. Dem, man ønsker at ramme med det her, hører ikke om straffene, før det er for sent. De sidder jo ikke og læser Lovtidende«
Men de læser måske Politiken?
»Måske, ja. Men hvis de endelig hører om det, bliver de hårde straffe nok forbundet med begrebet ’hævnporno’, der tit bliver brugt, og det tror jeg ikke, at ret mange, der sidder og deler billeder med hinanden på et gymnasium, forbinder sig selv med. Det er jo langtfra altid, at gerningerne har et hævnmotiv«.
Men en bøde på et par tusind kroner kan for en krænket person føles, som om gerningspersonen er gået fri?
»Den følelse sidder ofre meget ofte med, og det kan man godt forstå. Men vores straffesystem er ikke bygget op som et hævnsystem. Det er bygget op for at sikre, at folk ikke begår ny kriminalitet. Og der skal altid være en afvejning i alvoren af det, man har gjort«.
Forsvareren i 17-årige Simones sag, Flemming Wahrén, er helt enig i, at høje straffe ikke er vejen frem.
»Det vil ikke have nogen synderlig effekt at begynde at give højere straffe i den her type sager. Gerningerne er jo ikke noget, man går og koger på. Det er noget, der sker i affekt i et øjebliks vrede og forstemthed, efter et forhold er ophørt«.
Han er fortørnet over, at Simone nu sagsøger hans klient efter paragraf 264d i håb om erstatning.
»Jeg synes, det lugter af at være en pengemaskine«, siger han.
fortsæt med at læse
