I tiden efter Anden Verdenskrig var det som udgangspunkt ikke rart at være tysker i Danmark.
Regnskabet skulle gøres op. Hvem havde omfavnet nazismen? Hvem afveg egentlig? Besættelsesmagten var besejret. Ransagelsen regerede. Og overalt i landet fik det konsekvenser for virksomheder, skoler og institutioner med tyskklingende navne, hvis de ikke kunne overbevise de nu igen selvbestemmende danske myndigheder om, at solidariteten reelt havde ligget her, nord for grænsen, da nazismen trængte sig på fra syd og lignede en tilstand, som kunne blive langvarig.
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind