0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Sankt Petri Skole emmer af historie. I 1899 flyttede institutionen ind i sin nuværende skolebygning, som ligger over for en af Københavns allerældste kirker, Sankt Petri Kirken. Intet sted kan man læse eller se, at skolen angiveligt var en nazirede, hvor jødebørn ikke var velkomne. Det laves der måske om nu.

Nazifortiden har indhentet Sankt Petri Skole

Den dansk-tyske skole i København rummer en stolt fortælling om, hvordan lærere og ledelse modarbejdede nazisterne. »Historieforfalskning«, lyder det fra en ekspert, der kan fortælle om en nazistisk rugekasse, mobning af jødebørn og Hitler Jugend. Nu vil skolen have skrevet sin historie på ny.

FOR ABONNENTER

I tiden efter Anden Verdenskrig var det som udgangspunkt ikke rart at være tysker i Danmark.

Regnskabet skulle gøres op. Hvem havde omfavnet nazismen? Hvem afveg egentlig? Besættelsesmagten var besejret. Ransagelsen regerede. Og overalt i landet fik det konsekvenser for virksomheder, skoler og institutioner med tyskklingende navne, hvis de ikke kunne overbevise de nu igen selvbestemmende danske myndigheder om, at solidariteten reelt havde ligget her, nord for grænsen, da nazismen trængte sig på fra syd og lignede en tilstand, som kunne blive langvarig.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts