Først kom afsløringen af, at børn og forældre er blevet vildledt om den nationale trivselsmåling, da de indsamlede data alligevel ikke var anonyme. Dernæst kom det frem, at selvsamme ’anonyme’ trivselsdata faktisk blev brugt af en række kommuner til at lave individuelle opfølgningstiltag over for de enkelte børn. Så kom historien om, at forældre aldrig var blevet informeret om, at data og tilhørende farvekoder om deres børnehave- og vuggestuebørns trivsel og udvikling bliver registreret digitalt og gemt på ubestemt tid. Derefter fulgte historien om, at en lang række kommuner på ulovlig vis har indsamlet og gemt meget følsomme data om børn og unges sexvaner, sundhed og kriminalitet i den såkaldte ungeprofilundersøgelse. Senest har det medført en ophedet samfundsdebat om kinesiske og DDR-tilstande, da det sidste weekend kom frem, at regeringen med Gladsaxe Kommune som inspirationskilde vil samkøre data og profilering af børnefamilier for at opspore potentielt udsatte børn.
Ud over at sagerne alle har været at læse i Politiken siden årsskiftet, har de det til fælles, at de undergraver borgernes tillid til staten og digitaliseringen. Det mener en række eksperter, som Politiken løbende har talt med.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
