Regeringen vil fordoble straffen fra tre til seks års fængsel for vold i hjemmet, hvis det sker gentagne gange. Sådan lyder et af forslagene i regeringens ghettoudspil.
Der findes ifølge eksperter ingen forskning, der påviser, at strengere straffe vil virke, men justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil alligevel sætte hårdt ind.


























