0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Folkeskolelærer: »Mit skrækscenario er, at børn får en dataportefølje, som vil følge dem til evig tid«

Der skal gennemsigtighed og ærlighed til for at rette op på borgernes tillid til det offentliges og det privates datahåndtering.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Kære skoleleder. Jeg vil gerne have mine børn fritaget fra at deltage i trivselsmåling, da jeg har mistet tilliden til, at deres data vil blive forsvarligt behandlet«. Ida Scheibye-Alsing skrev ordene til sine børns skole i Københavns Kommune. Og det på trods af at hun selv er lærer og offentligt ansat i Albertslund. Eller måske netop derfor.

Hun har fulgt afsløringerne i Politiken af, at hun, som andre folkeskolelærere, mellem 2015 og 2017 har været med til at indsamle skolebørnenes svar på deres udvikling og trivsel og været med til at forsikre dem om fuld anonymitet.

Men så viste det sig, at de indsamlede data blev gemt med børnenes cpr-nummer på ubestemt tid, og endda at nogle kommuner brugte disse data til konkret sagsbehandling af de enkelte børn.

»Jeg kunne mærke, at mine egne børn ikke skulle deltage, med det, jeg nu vidste om brugen af børns data, og at det offentlige hele tiden prøver at udvide rammerne for, hvad man så kan bruge de data til. Det nærmer sig overgreb på disse børn, og jeg synes, det er enormt ubehageligt, at politikere og embedsfolk udnytter tillidsforholdet mellem mig og mine elever til at bruge data i helt andre sammenhænge«, siger Ida Scheibye-Alsing.

Decideret skræmt blev hun, da Politiken senere kunne fortælle om regeringens planer om at indføre den såkaldte Gladsaxe-model. Her skal en række forskellige data om børnefamiliers historik inden for ledighed, misbrug og psykiske lidelser bruges til at dataprofilere borgerne og udpege potentielt udsatte børn.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce