0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Knap halvdelen af danskerne - især unge kvinder - er ramt af søvnbesvær

Søvnbesvær hos unge kvinder kan hænge sammen med, at de er mere stressede, siger centerleder ungestudier.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

45 procent af danskerne er generede af søvnbesvær i forskellig grad. Det viser en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Og ud af dem svarer mere end 13 procent, at de ligefrem har været 'meget generede' af søvnbesvær eller søvnproblemer inden for de seneste to uger.

Det tal er steget støt siden 2010.

Årsagen er dog ikke entydig, siger professor i søvnsygdomme ved Københavns Universitet Poul Jørgen Jennum.

Men det er dog paradoksalt, at vi både er rigere og bedre uddannede end nogensinde før, men samtidig aldrig har været så stressede.

»Alle de positive markører er der, og alligevel stiger stress og søvnløshed. Jeg vil ikke kloge mig på mekanismerne, for sandheden er nok, at vi ikke fuldstændig ved, hvorfor vi ikke kan sove.

»Men jeg tror, den sociale eksponering betyder rigtig meget, og det at vi stiller flere forventningsønsker til hinanden, siger han til avisen.

Især unge kvinder er ramt

Det er især de unge kvinder mellem 16 og 24 år, som har problemer med nattesøvnen.

Hele 17,8 procent af dem tilkendegiver i undersøgelsen, at de inden for de seneste 14 dage har været 'meget generede' af søvnbesvær.

Det overrasker ikke Søren Østergaard, der er centerleder ved Center for Ungdomsstudier.

Det hænger sandsynligvis sammen med, at unge kvinder også er mere stressede, mener han.

»Vi har at gøre med en gruppe af piger, der vokser op i en pigekultur, hvor det perfekte langt henad vejen er blevet det normale, siger han til Ritzau.

Ifølge ham er der mange af de piger, der går i gymnasiet, der fortæller om en stresset periode.

»De har rigtig mange bolde i luften, og det der med hele tiden at skulle have karaktererne 10 eller 12, det fylder rigtig meget hos dem rent mentalt.

»Det betyder meget i forhold til deres trivsel og herunder også i forhold til deres søvn, siger han.

Den tankegang tager de så med, når de for eksempel skal på universitet. Men her opleves det som endnu sværere at være 'perfekt'.

»Denne overgangsfase giver rigtig meget turbulens, siger Østergaard.

Når de bliver lidt ældre opdager de typisk, at man ikke behøver at være 100 procent 'perfekt' hele tiden, forklarer Søren Østergaard.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden