2 dage tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Vidner ser personer affyre skud fra bil i Ishøj

Der er tirsdag aften blevet affyret skud på Vejlebrovej i Ishøj, oplyser Københavns Vestegns Politi.

»Vi kører derud og konstaterer, at der ligger patronhylstre på vejen. Men umiddelbart er der ikke nogen, der er ramt«, siger vagtchef Thomas Mejborn.

Vidner på stedet har sagt, at skuddene blev affyret fra en bil.

Måske skød gerningsmændene mod en anden bil, men omkring klokken 19.30 ligger det endnu ikke fast.

»Bilerne er der ikke, da vi når frem. Men nu er vi på gerningsstedet for at sikre spor. Vi taler selvfølgelig også med dem, der anmeldte skyderiet«, siger Thomas Mejborn.

ritzau

Den hacker, som påstår at stå bag det historiske læk, fortæller til Politiken, at de 8.749.975 cpr-oplysninger var beskyttet med kodeordet ‘123456’. ⁠ ⁠ Se, hvordan it-sikkerhedsekspert Emil Hørning fra Defend Denmark reagerede, da Politiken gav ham mulighed for at udføre en kort analyse af de data fra det historiske cpr-læk. ⁠
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her