0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lund Tanja Carstens/RITZAU/SCANPIX
Foto: Lund Tanja Carstens/RITZAU/SCANPIX

Efter adskillige ugers varme og tørke er Danmark svedet godt og grundigt af. Her er det i Aarhus, hvor alt græs efterhånden er visnet bort.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tørke og hedebølge får politiet til at aktivere beredskab

Myndighederne skal skærpe samarbejdet og vejlede folket om, hvordan de skal passe på sig selv i varmen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hedebølgen, som er rullet ind over Danmark, får Rigspolitiet til at aktivere et nationalt beredskab. Det betyder skærpet samarbejde mellem en række myndigheder, der også vil give råd til befolkningen om, hvordan man skal forholde sig i varmen.

Flere forskellige myndigheder har onsdag været indkaldt til møde. Formålet var at diskutere tilstanden i landet og tale om, hvordan myndighederne skal agere i det usædvanlige danske sommervejr.

Det fortæller Per Jensen, der er vicepolitiinspektør ved Rigspolitiet og stabschef i National Operativ Stab, Nost.

»Vi gør det nu, fordi vi har den usædvanlige situation i Danmark med tørke og hedebølge. I et samfund som det danske har det indflydelse på sundheden og brandfaren. Så det har vi behov for at koordinere. Beredskabet er aktiveret, for at myndighederne kan koordinere samfundets ressourcer og kommunikation bedst muligt. Det er nødvendigt for at yde den bedste service over for borgerne«, siger han.

Styrker samarbejde forud for hedebølge

Det nationale beredskab skal styrke samarbejdet mellem forsvar, politi og andre civile myndigheder i tilfælde af større hændelser som katastrofer og sikkerhedstrusler.

Beredskabet aktiveres nu, da DMI har varslet, at hedebølgen ser ud til at vare ved i de kommende uger.

Mange borgere har henvendt sig til myndighederne med tvivl om, hvordan de skal forholde sig og hvilke regler, der gælder under de ekstraordinære vejrforhold.

»Derfor har vi i fællesskab lavet en udmelding, som kan give borgerne svar på deres spørgsmål«, siger Per Jensen.

Borgere skal opføre sig fornuftigt

Myndighedernes råd handler blandt andet om, at borgerne skal huske at drikke rigeligt med vand for at undgå dehydrering og hedeslag.

»Som borger skal man være opmærksom på at opføre sig fornuftigt. Man skal følge med på de lokale og nationale myndigheders hjemmesider. Det gælder særligt i forhold til brandfaren«, siger Per Jensen.

Borgere kan læse om, hvordan de bør forholde sig i varmen hos Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, DMI og Naturstyrelsen. Der er også information på kommunernes hjemmesider, fremhæver politiet.

Rigspolitiet aktiverer det nationale beredskab flere gange om året. Det sker blandt andet, hvis der er storm eller hændelser af sikkerhedsmæssig betydning på nationalt plan.

Det er langtfra altid, offentligheden får besked, når beredskabet bliver aktiveret. En af de kendte situationer var ifølge Per Jensen sidste år i forbindelse med en orkan.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden