0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fra Aleppo til Hanstholm. Ibrahim: »De bliver glade, når jeg taler jysk som dem«

Se og hør videoen: På en lille fiskefabrik i Hanstholm holdes produktionen oppe af flygtninge.

Der lugter af fisk. Og der er vådt og koldt over det hele i rummet. De sølvgrå maskiner larmer, når produktionsbåndene kører. Her er der ingen danskere, der vil arbejde. Faktisk kommer de kun, når de er tvunget ud i jobsøgning. Og aldrig med en seriøs ansøgning. Det fortæller direktør Brian Andersen.

I lang tid manglede han arbejdskraft til sin fiskefabrik Famm Seafood i Hanstholm. Ingen ville filetere fisk. Jobcentret tilbød i stedet en syrisk flygtning til et praktikforløb.

På trods af en vis skepsis sagde Brian Andersen ja. Sidenhen er der kommet flere flygtninge til. Faktisk så mange, at Famm Seafood i november 2017 modtog Thisted Kommunes integrationspris.

Heidi Skibsted
Foto: Heidi Skibsted

Ibrahim Jokahdar arbejdede som mekaniker i Syrien og er generelt interesseret i teknik. Derfor gjorde Brian Andersen ham til ansvarlig for maskinerne på fabrikken.

Der er i skrivende stund ni ansatte i produktionen på Famm Seafood. Seks flygtninge og tre danskere. Politiken har fulgt Ibrahim Jokahdar, som var den første, der kom i praktik på fiskefabrikken. Han er syrer fra millionbyen Aleppo. Og så er han uundværlig for direktør Brian Andersen. Og faktisk også for de andre.

I modsætning til danskerne arbejder flygtningene dog kun på lånt tid. De kan nemlig risikere udvisning, hvis deres hjemland bliver vurderet sikkert nok. Sådan er den danske lovgivning. Noget der har fået Brian Andersen til at overveje at sende integrationsprisen tilbage igen.

For hvorfor skulle han bruge ressourcer på oplæring, hvis hans medarbejdere skal udvises af Danmark?

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden