0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dommere er bekymrede: Sparekrav forhaler sagerne - retssikkerheden er under pres

Ti års nedskæringer ved domstolene og nye strafskærpelser går nu så kraftigt ud over sagsbehandlingstiden og arbejdsmiljøet, at dommere opfordrer politikere til at tænke sig om.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anders Rye Skjoldjensen
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Retten i Aarhus.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Danmarks byretter er udsat for et krydspres, hvor stadig færre ansatte skal håndtere flere komplicerede sager.

Fra 2008 til 2018 er byretternes personale målt i årsværk reduceret med 17 procent, viser en opgørelse foretaget af Politiken Research.

Det svarer til, at mindst hver sjette ansat er forsvundet på 10 år. I samme periode har Folketinget vedtaget nye målkrav og strafskærpelser, som sætter byretterne på overarbejde.

Der er noget grundlæggende betænkeligt i, at den statslige administration langsomt, men sikkert skærer ned på den tredje statsmagt

Til Politiken fortæller dommere fra Aarhus Byret, hvordan krydspresset har medført, at de føler sig som »enmandsorkestre« i retssalen.

Retssekretærerne er sparet væk, så dommerne skal selv løse en række sekretær- og it-opgaver, samtidig med de skal lede retten og træffe afgørelser. Det forlænger sagsbehandlingstiderne og forværrer arbejdsmiljøet.

Landets øvrige byretspræsidenter tilslutter sig bekymringerne. Det siger Hjørrings byretspræsident Niels Otto Jensen, der efter aftale udtaler sig på vegne af dem alle.

»Der er opstået en ubalance mellem dommerarbejdet og det traditionelle sekretærarbejde. Det betyder, at dommerne sidder og laver noget arbejde, som vi billigere kunne få lavet på sekretærsiden. Hvis dommerne havde tid til at passe deres egentlige arbejde, kunne de behandle flere sager. Så man får længere sagsbehandlingstider, end vi burde have, fordi vi får denne forskydning«, siger han.

De længere sagsbehandlingstider kan aflæses i Domstolsstyrelsens målkrav, hvor man fra 2016 til 2017 har sænket succeskriterierne for fire sagstyper i byretterne.

Det er sager, der typisk varetages af kontorfunktionærer med særlig bemyndigelse. Hvor det i 2016 var et mål at behandle 80 procent af alle fogedsager på under to måneder, var det i 2017 et mål at behandle dem på under tre måneder. Målet blev ikke opfyldt.

For gældssaneringer var målet i 2016 at indlede 75 procent af alle sager inden to måneder i 2016. I 2017 var målet at indlede 77 procent inden ni måneder.

På samme vis er målsætninger om at behandle tvangsauktioner flyttet fra to til fem måneder, og for tvangsopløsningssager er succeskriteriet nu tre, frem for to måneder.

Forsinkelserne skyldes ifølge formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, de indlagte sparekrav, der er opstillet i Finansloven.

»Der er noget grundlæggende betænkeligt i, at den statslige administration langsomt, men sikkert skærer ned på den tredje statsmagt, domstolene, som er sat i verden for at kontrollere den udøvende magt«, siger han.

Nye politiske mål

Samtidig med at de kontoransatte forsvinder og efterlader mere arbejde til dommerne, har Folketinget indført nye strafskærpelser, som er ressourcetunge for byretterne at træffe afgørelse om.

Særligt har bandepakken fra 2017 ført til flere nævningesager, hvor der skal være tre dommere i retten, frem for én.

Dertil har Folketinget opstillet krav om, at volds-, voldtægts- og våbensager skal afgøres inden for 37 dage. Det lykkedes i henholdsvis 40, 29 og 48 procent af sagerne i 2017.

Domstolsstyrelsen skriver i årsredegørelsen, at 37-dages kravet »i disse særligt prioriterede sager næppe vil kunne opfyldes fuldt ud«. Med andre ord er det urealistisk at tro, kravet nogensinde vil kunne opfyldes.

37-dages kravet betyder til gengæld, at alle andre sager skubbes bagerst i køen i byretterne.

Det betyder også, at byretterne må skære på servicen til borgerne. Det siger formand for HK’erne ved domstolene Kate Kengen.

»Når vi har en person inde til grundlovsforhør, eller når dommeren afsiger dom over et menneske, er det afgørende, at personen forstår, hvad der foregår. Jeg har været ved domstolene i 43 år og sidder som sekretær ved dommervagten i Københavns Byret, og jeg kan mærke, det er blevet sværere at finde tiden til at forklare juraen for folk«, siger hun.

Både Kengen, Dommerforeningens formand og byretspræsidenterne afviser, at krydspresset påvirker kvaliteten af de afgørelser, der træffes ved byretterne.

»Men retssikkerhed handler også om værdighed. Om respekt for det enkelte menneske. Og det er under alvorligt pres i disse år«, siger Kengen.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce