Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Millioner skal bremse vold i grundskolen: Elevers vold og trusler plager skolelærere

Arbejdstilsynet fandt sidste år eksempler på lærere, der udsættes for vold og traumatiske hændelser på 64 grundskoler. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) kræver mere konsekvens og er klar med 30 millioner kroner mod vold i grundskolen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spark, slag, riv og verbale overfald fra elever er hverdag for mange lærere og pædagoger i grundskolen. Det viser en aktindsigt, som Politiken har søgt i Arbejdstilsynets besøg i 2017 på 405 grundskoler. Arbejdstilsynet konkluderede, at der havde været vold og traumatiske hændelser mod lærere på 64 af skolerne, der er spredt ud over landet.

Det resulterede i reaktioner, blandt andet i form af vejledninger, påbud og strakspåbud. De besøgte skoler er både folkeskoler og friskoler og privatskoler, og cirka ti af dem er specialskoler.

Af Arbejdstilsynets rapporter fremgår det, at både små og store elever slår og sparker, og at nogle lærere oplever vold hver 14. dag.

Minister: eleverne skal bortvises

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) kalder tallene meget alvorlige.

Er det store elever, der er voldelige overfor en lærer, skal man bruge de muligheder, der er i loven i forhold til at bortvise eleven og finde andre skoletilbud.

»Vold kan jo fuldstændig smadre et skolefællesskab. Vi har i Danmark en meget inkluderende og rummelig pædagogik, og det er godt. Men når volden finder sted, må der være klarere konsekvenser, for ellers går det ud over klassefællesskabet«, siger undervisningsministeren og uddyber, hvad hun mener, at konsekvenserne skal være:

»I forhold til de små elever kan man sætte ind i klassefællesskabet og skaffe hjælp til læreren til at opretholde kontrollen. Er det store elever, der er voldelige over for en lærer, skal man bruge de muligheder, der er i loven i forhold til at bortvise eleven og finde andre skoletilbud«.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er glad for, at ministeren har fokus på området:

»Nogle af vores medlemmer mister arbejdsevnen, efter de har været udsat for vold. Det kan være ganske invaliderende«.

Meget tyder på, at vold og trusler mod lærere er steget. En undersøgelse fra Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at andelen af ansatte i grundskolen, der har oplevet vold, er steget fra 14,5 procent i 2012 til 22,4 procent i 2016.

Også Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, ser med dyb alvor på de voldelige udfald, som han kalder ødelæggende for både elever og ansatte. Men han mener ikke, at det er så let at være konsekvent, som ministeren ønsker.

»I folkeskolen kan vi ikke bare smide eleverne ud, ligesom de kan på privatskolerne«, siger skolelederformanden, der ikke ser vold mod lærere som et nyt fænomen. Men han tillægger den såkaldte inklusionsdagsorden fra 2012 en vis betydning. Her besluttede Kommunernes Landsforening sammen med regeringen, at 96 procent af alle elever skulle inkluderes i den almindelige undervisning i folkeskolen.

»Det er klart, at siden vi i 2012-13 tilbageførte 7.000 elever fra specialskoler, og kommunerne sparede på specialundervisningen og flyttede elever over til almenområdet, er udadreagerende børn i folkeskolen blevet mere synlige«, siger Hjortdal, der afviser, at skolelederne ikke er gode nok til at sikre, at lærerne kan gå trygge på arbejde.

»Så snart der er vold, er ledelsen inde over. Men folkeskolen er blevet beskåret meget de senere år, og derfor ser vi nogle elever, der ikke får den støtte, de har brug for«.

KL: Det er alle typer af elever

Men ifølge Michael Ziegler (K), formand for Kommunernes Landsforenings løn- og personaleudvalg, giver det ikke mening at sætte ind med flere ressourcer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Undersøgelser viser, at det ikke er bestemte typer af elever i bestemte klasser, der udøver vold og trusler mod lærerne. Der er ingen entydige karakteristika ved de elever, der gør det. Men det er en problemstilling, vi skal gøre alt for at forhindre«, siger Ziegler, der mener, at reaktionerne fra Arbejdstilsynet kan skyldes et øget fokus på vold i skolen i de senere år.

Hvad gør KL?

»Vi har i samarbejde med Danmarks Lærerforening udarbejdet informationsmateriale om vold og trusler i skolen. Ja, det er bare et stykke papir, men det er et godt grundlag for, at man kan løse problemerne«.

I forsøget på at komme volden i grundskolerne til livs foreslår regeringen med sit udspil til satspuljeforhandlingerne at øremærke 30 millioner kroner til området i 2020-22.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden