0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Millioner skal bremse vold i grundskolen: Elevers vold og trusler plager skolelærere

Arbejdstilsynet fandt sidste år eksempler på lærere, der udsættes for vold og traumatiske hændelser på 64 grundskoler. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) kræver mere konsekvens og er klar med 30 millioner kroner mod vold i grundskolen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Spark, slag, riv og verbale overfald fra elever er hverdag for mange lærere og pædagoger i grundskolen. Det viser en aktindsigt, som Politiken har søgt i Arbejdstilsynets besøg i 2017 på 405 grundskoler. Arbejdstilsynet konkluderede, at der havde været vold og traumatiske hændelser mod lærere på 64 af skolerne, der er spredt ud over landet.

Det resulterede i reaktioner, blandt andet i form af vejledninger, påbud og strakspåbud. De besøgte skoler er både folkeskoler og friskoler og privatskoler, og cirka ti af dem er specialskoler.

Af Arbejdstilsynets rapporter fremgår det, at både små og store elever slår og sparker, og at nogle lærere oplever vold hver 14. dag.

Minister: eleverne skal bortvises

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) kalder tallene meget alvorlige.

Er det store elever, der er voldelige overfor en lærer, skal man bruge de muligheder, der er i loven i forhold til at bortvise eleven og finde andre skoletilbud.

»Vold kan jo fuldstændig smadre et skolefællesskab. Vi har i Danmark en meget inkluderende og rummelig pædagogik, og det er godt. Men når volden finder sted, må der være klarere konsekvenser, for ellers går det ud over klassefællesskabet«, siger undervisningsministeren og uddyber, hvad hun mener, at konsekvenserne skal være:

»I forhold til de små elever kan man sætte ind i klassefællesskabet og skaffe hjælp til læreren til at opretholde kontrollen. Er det store elever, der er voldelige over for en lærer, skal man bruge de muligheder, der er i loven i forhold til at bortvise eleven og finde andre skoletilbud«.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er glad for, at ministeren har fokus på området:

»Nogle af vores medlemmer mister arbejdsevnen, efter de har været udsat for vold. Det kan være ganske invaliderende«.

Meget tyder på, at vold og trusler mod lærere er steget. En undersøgelse fra Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at andelen af ansatte i grundskolen, der har oplevet vold, er steget fra 14,5 procent i 2012 til 22,4 procent i 2016.

Også Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, ser med dyb alvor på de voldelige udfald, som han kalder ødelæggende for både elever og ansatte. Men han mener ikke, at det er så let at være konsekvent, som ministeren ønsker.

»I folkeskolen kan vi ikke bare smide eleverne ud, ligesom de kan på privatskolerne«, siger skolelederformanden, der ikke ser vold mod lærere som et nyt fænomen. Men han tillægger den såkaldte inklusionsdagsorden fra 2012 en vis betydning. Her besluttede Kommunernes Landsforening sammen med regeringen, at 96 procent af alle elever skulle inkluderes i den almindelige undervisning i folkeskolen.

»Det er klart, at siden vi i 2012-13 tilbageførte 7.000 elever fra specialskoler, og kommunerne sparede på specialundervisningen og flyttede elever over til almenområdet, er udadreagerende børn i folkeskolen blevet mere synlige«, siger Hjortdal, der afviser, at skolelederne ikke er gode nok til at sikre, at lærerne kan gå trygge på arbejde.

»Så snart der er vold, er ledelsen inde over. Men folkeskolen er blevet beskåret meget de senere år, og derfor ser vi nogle elever, der ikke får den støtte, de har brug for«.

KL: Det er alle typer af elever

Men ifølge Michael Ziegler (K), formand for Kommunernes Landsforenings løn- og personaleudvalg, giver det ikke mening at sætte ind med flere ressourcer.

Annonce

»Undersøgelser viser, at det ikke er bestemte typer af elever i bestemte klasser, der udøver vold og trusler mod lærerne. Der er ingen entydige karakteristika ved de elever, der gør det. Men det er en problemstilling, vi skal gøre alt for at forhindre«, siger Ziegler, der mener, at reaktionerne fra Arbejdstilsynet kan skyldes et øget fokus på vold i skolen i de senere år.

Hvad gør KL?

»Vi har i samarbejde med Danmarks Lærerforening udarbejdet informationsmateriale om vold og trusler i skolen. Ja, det er bare et stykke papir, men det er et godt grundlag for, at man kan løse problemerne«.

I forsøget på at komme volden i grundskolerne til livs foreslår regeringen med sit udspil til satspuljeforhandlingerne at øremærke 30 millioner kroner til området i 2020-22.



Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.