Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen.
Foto: Jens Dresling

Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

R lancerer nyt ligestillingsudspil: Det er udbredt at svine piger til eller begå digitale overgreb og tro, at det ikke har konsekvenser

»At vi har ligestilling i Danmark er en grundlæggende misforståelse«, siger radikale Sofie Carsten Nielsen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er fuldstændig grotesk, at en person, der bliver udsat for en digital sexkrænkelse selv skal ud og søge efter forbrydere på internettet for at få delinger stoppet.

Det siger Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre. Hun har fulgt med i Politikens dækning af politiets håndtering af ofre, der er blevet delt online mod deres vilje, og hun er mildt sagt fortørnet over, at det er kutyme fra ordensmagtens side at bede folk om selv at kontakte sociale medier og pornosider for at komme ulovlige delinger til livs.

»Det går simpelthen ikke. Det bliver nødt til at være en politiopgave at sætte en stopper for ulovligheder – og det er delinger uden samtykke jo. Der er ingen andre typer kriminalitet, hvor politiet siger: Find forbryderen til mig. Tænk på et overfald eller en voldtægt. I de sammenhænge ville man aldrig acceptere sådan en melding«, siger hun.

En grundlæggende misforståelse

For Sofie Carsten Nielsen og resten af Radikale Venstre er de fortsatte problemer med seksuelle overgreb og vold mod kvinder – både online og i den fysiske verden - et udtryk for en kultur, der trænger til et gennemgribende ligestillingstjek. Med det for øje lancerer partiet nu et ligestillingsudspil.

Ifølge Sofie Carsten Nielsen er den nuværende praksis til håndtering af overgreb online et udtryk for, at alvoren i digitale sexkrænkelser ikke har indfundet sig i vores samfund endnu. Ikke for alvor i hvert fald, siger hun.

»Selv om der langsomt er ved at komme en bredere forståelse af, at seksuelle krænkelser online kan have ligeså voldsomme konsekvenser som fysiske overgreb, gælder det desværre både for retsvæsenet, hos politiet og blandt politikerne, at det langt fra altid bliver taget ligeså alvorligt, som det burde. Det er en forholdsvis ny verden, og at ændre måden at se på online krænkelser og måden, vi håndterer dem, kræver, at vi prioriterer området meget højt«.

Partiets ligestillingsudspil har overskriften ’Til kamp mod overgreb og negative kønsopfattelser’.

»Vi hylder hele tiden vores ligestilling i Danmark, men vi er nødt til at vågne op. At vi har ligestilling er en grundlæggende misforståelse«.

Hvad mener du? Danmark ligger jo altid øverst i feltet, når der måles ligestilling i verden?

»Ja, men vi lever i et land, hvor vi er bagefter vores naboer på væsentlige punkter. Kønsbaserede krænkelser er omfattende og bliver slet ikke taget alvorligt nok. Det er udbredt blandt unge at svine piger til og begå digitale overgreb mod dem uden at tro, det har konsekvenser. Og der er fortsat alt, alt for mange, særligt kvinder, der udsættes for overgreb, uden at nogen stilles til ansvar. Se bare hvor få, der dømmes for voldtægt«, siger Sofie Carsten Nielsen

Hun henviser blandt andet til tal fra det Kriminalpræventive Råds offerundersøgelse, der fortæller, at rundt regnet 5.000 kvinder årligt bliver tvunget eller forsøgt tvunget til samleje. Omkring 100 bliver årligt dømt for voldtægt.

»Jeg oplever, at vi som samfund fortier de her problemer og nogle gange endda fornægter, hvor omfattende vold og overgreb mod kvinder og piger faktisk er herhjemme. Vi taler aldrig om ligestilling, for vi bilder os selv ind, at vi har det, og at det kun er de etniske minoriteter, der er sakket bagud«, siger Sofie Carsten Nielsen.

De fleste bakker op om at komme overgreb til livs. Men hvad skal der konkret gøres?

»Vi skal arbejde langt meget mere for, at ofre for seksuelle krænkelser – hvad enten det gælder fysiske overgreb, hævnporno eller vold - har tillid til, at de får støtte og adgang til retfærdighed hele vejen igennem retssystemet«.

Hvordan?

»For eksempel ved at uddanne politi og retsvæsen i kønsforståelse og kønssensitivitet, så man ikke risikerer, at anmeldere bliver stillet krænkende spørgsmål om påklædning eller adfærd, som vi har set eksempler på. Det går fremad, og flere og flere bliver i stand til at lade være med at forfalde til stereotyper, men der skal meget mere tryk på den udvikling«, siger Sofie Carsten Nielsen.

Mere end prævention

Ud over efteruddannelse til ordensmagten vil de radikale have gjort undervisning i køn, seksualitet og mangfoldighed obligatorisk på læreruddannelsen, ligesom det er det på pædagoguddannelsen. Og seksualundervisning skal gøres til hverdag på alle ungdomsuddannelser, foreslår partiet.

»Der skal ikke bare diskuteres prævention, der skal tales om køn og ligestilling. Vi har et strukturelt problem med kønsbaserede krænkelser, det gennemsyrer vores samfund og bunder i måden, vi opfatter kvinder og mænd. Den måde er fortsat alt for stereotyp og begrænsende, og det kan føre til undertrykkelse og vold«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad mener du med det?

»Jeg synes, de seneste års sager taler for sig selv. Omfattende delinger af unge kvinder uden deres samtykke online. Såkaldte 'puttemiddage', hvor gymnasiepiger får overskredet deres grænser af årgangens drenge. Det vidner om en usund kultur, som vi ikke kan ignorere. Og det handler ikke bare om den enkelte unge, men om hele samfundet«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til udspillet fra Venstre, men hos Konservative ser ligestillingsordfører Merete Scheelsbeck mange gode takter i radikales tanker.

»Der er rigtig meget af det, vi er enige i, så de sparker lidt en åben dør ind«, siger hun og henviser blandt andet til den nyligt vedtagede skærpelse af straffen for digitale sexkrænkelser og til det ekspertpanel, regeringen har nedsat for at se på, hvordan man kan behandle voldtægtsofre bedre i retssystemet og hos politiet.

At vi som samfund har tendens til at fortrænge eller fortie ligestillingsproblemer, er hun langt fra enig i.

»Det er friskt at sige, at vi fortier noget. Der har for eksempel aldrig været så meget offentlig debat om digitale sexkrænkelser som efter Umbrellasagen. Vi har også talt om problemerne ved de såkaldte puttemiddage og der har været rigtig meget debat om behandlingen af voldtægtsofre«, siger Merete Scheelsbeck.

Sofie Carsten Nielsen siger, at den måde vi ser på køn og opfatter kønnene kan føre til undertrykkelse og vold. At det er et produkt af manglende ligestilling. Hvad mener du om det?

»Når vi kan se, at derfor eksempel er mange kvinder, der er udsat for vold i hjemmet, er det et samfundsproblem og noget, vi skal forholde os til, og det gør vi også. Men bliver ikke løst alene ved at tale om køn og have en ligestillingsdebat«, siger Merete Scheelsbeck.

»Jeg føler mig ikke undertrykt«

Hos Dansk Folkeparti er ligestillingsordfører Karina Adsbøl ikke imponeret over tankerne i de radikales nye udspil. Både fysiske og digitale overgreb er der i forvejen »kæmpe fokus« på i flere ministerier, siger hun.

»Hvis de radikale kommer med nogle konkrete beslutningsforslag, ser vi selvfølgelig gerne på det. Især hvis der er medregnet den finansiering, de kræver«, siger Karina Adsbøl.

Hun er skeptisk over for Sofie Carsten Nielsens problematisering af samfundets syn på køn, og hun synes ikke, det er rigtigt, at der findes omfattende ligestillingsproblemer, som bliver negligeret i Danmark.

»Om vi har ligestilling, vil du få forskelligt svar på alt efter, hvem du spørger. Jeg føler mig ikke selv på nogen måde undertrykt. Jeg synes, man skal passe på med at gøre kvinderne svage. Vi er et stærkt køn, der kan klare os selv på mange områder. Set i lyset af, at det kun er 100 år siden, kvinderne fik stemmeret, er vi nået langt. Man kan ikke bare knipse med fingrene. Det er en proces«, siger Karina Adsbøl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis der er noget, der bliver overset herhjemme, er det mænds ligestilling. Jeg synes for eksempel, der er alt for lidt fokus på mænds muligheder for at komme på mandekrisecentre«.

Når Sofie Carsten Nielsen siger, at ligestillingsproblemer kun bliver taget alvorligt, når det gælder minoritetsetniske miljøer, har hun delvist ret, siger Karina Adsbøl. Men det har en helt simpel årsag, mener DF’eren.

»Det er et af de vigtigste punkter i ligestillingsdebatten. At man nogle steder ikke kan få lov til at vælge sin kæreste, at flere fra minoritetetniske kredse er underlagt negativ social kontrol, at vi har hemmelige adresser i Danmark, hvor de kan søge beskyttelse, er utroligt vigtigt at italesætte. Men der har venstrefløjen været totalt i flyverskjul, og det er enormt ærgerligt«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden