Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDet er fuldstændig grotesk, at en person, der bliver udsat for en digital sexkrænkelse selv skal ud og søge efter forbrydere på internettet for at få delinger stoppet.
Det siger Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre. Hun har fulgt med i Politikens dækning af politiets håndtering af ofre, der er blevet delt online mod deres vilje, og hun er mildt sagt fortørnet over, at det er kutyme fra ordensmagtens side at bede folk om selv at kontakte sociale medier og pornosider for at komme ulovlige delinger til livs.
»Det går simpelthen ikke. Det bliver nødt til at være en politiopgave at sætte en stopper for ulovligheder – og det er delinger uden samtykke jo. Der er ingen andre typer kriminalitet, hvor politiet siger: Find forbryderen til mig. Tænk på et overfald eller en voldtægt. I de sammenhænge ville man aldrig acceptere sådan en melding«, siger hun.
En grundlæggende misforståelse
For Sofie Carsten Nielsen og resten af Radikale Venstre er de fortsatte problemer med seksuelle overgreb og vold mod kvinder – både online og i den fysiske verden - et udtryk for en kultur, der trænger til et gennemgribende ligestillingstjek. Med det for øje lancerer partiet nu et ligestillingsudspil.
Ifølge Sofie Carsten Nielsen er den nuværende praksis til håndtering af overgreb online et udtryk for, at alvoren i digitale sexkrænkelser ikke har indfundet sig i vores samfund endnu. Ikke for alvor i hvert fald, siger hun.
»Selv om der langsomt er ved at komme en bredere forståelse af, at seksuelle krænkelser online kan have ligeså voldsomme konsekvenser som fysiske overgreb, gælder det desværre både for retsvæsenet, hos politiet og blandt politikerne, at det langt fra altid bliver taget ligeså alvorligt, som det burde. Det er en forholdsvis ny verden, og at ændre måden at se på online krænkelser og måden, vi håndterer dem, kræver, at vi prioriterer området meget højt«.
Partiets ligestillingsudspil har overskriften ’Til kamp mod overgreb og negative kønsopfattelser’.
»Vi hylder hele tiden vores ligestilling i Danmark, men vi er nødt til at vågne op. At vi har ligestilling er en grundlæggende misforståelse«.
Hvad mener du? Danmark ligger jo altid øverst i feltet, når der måles ligestilling i verden?
»Ja, men vi lever i et land, hvor vi er bagefter vores naboer på væsentlige punkter. Kønsbaserede krænkelser er omfattende og bliver slet ikke taget alvorligt nok. Det er udbredt blandt unge at svine piger til og begå digitale overgreb mod dem uden at tro, det har konsekvenser. Og der er fortsat alt, alt for mange, særligt kvinder, der udsættes for overgreb, uden at nogen stilles til ansvar. Se bare hvor få, der dømmes for voldtægt«, siger Sofie Carsten Nielsen
Hun henviser blandt andet til tal fra det Kriminalpræventive Råds offerundersøgelse, der fortæller, at rundt regnet 5.000 kvinder årligt bliver tvunget eller forsøgt tvunget til samleje. Omkring 100 bliver årligt dømt for voldtægt.
»Jeg oplever, at vi som samfund fortier de her problemer og nogle gange endda fornægter, hvor omfattende vold og overgreb mod kvinder og piger faktisk er herhjemme. Vi taler aldrig om ligestilling, for vi bilder os selv ind, at vi har det, og at det kun er de etniske minoriteter, der er sakket bagud«, siger Sofie Carsten Nielsen.
De fleste bakker op om at komme overgreb til livs. Men hvad skal der konkret gøres?
»Vi skal arbejde langt meget mere for, at ofre for seksuelle krænkelser – hvad enten det gælder fysiske overgreb, hævnporno eller vold - har tillid til, at de får støtte og adgang til retfærdighed hele vejen igennem retssystemet«.
Hvordan?
»For eksempel ved at uddanne politi og retsvæsen i kønsforståelse og kønssensitivitet, så man ikke risikerer, at anmeldere bliver stillet krænkende spørgsmål om påklædning eller adfærd, som vi har set eksempler på. Det går fremad, og flere og flere bliver i stand til at lade være med at forfalde til stereotyper, men der skal meget mere tryk på den udvikling«, siger Sofie Carsten Nielsen.
Mere end prævention
Ud over efteruddannelse til ordensmagten vil de radikale have gjort undervisning i køn, seksualitet og mangfoldighed obligatorisk på læreruddannelsen, ligesom det er det på pædagoguddannelsen. Og seksualundervisning skal gøres til hverdag på alle ungdomsuddannelser, foreslår partiet.
»Der skal ikke bare diskuteres prævention, der skal tales om køn og ligestilling. Vi har et strukturelt problem med kønsbaserede krænkelser, det gennemsyrer vores samfund og bunder i måden, vi opfatter kvinder og mænd. Den måde er fortsat alt for stereotyp og begrænsende, og det kan føre til undertrykkelse og vold«.
Hvad mener du med det?
»Jeg synes, de seneste års sager taler for sig selv. Omfattende delinger af unge kvinder uden deres samtykke online. Såkaldte 'puttemiddage', hvor gymnasiepiger får overskredet deres grænser af årgangens drenge. Det vidner om en usund kultur, som vi ikke kan ignorere. Og det handler ikke bare om den enkelte unge, men om hele samfundet«.
Det har ikke været muligt at få en kommentar til udspillet fra Venstre, men hos Konservative ser ligestillingsordfører Merete Scheelsbeck mange gode takter i radikales tanker.
»Der er rigtig meget af det, vi er enige i, så de sparker lidt en åben dør ind«, siger hun og henviser blandt andet til den nyligt vedtagede skærpelse af straffen for digitale sexkrænkelser og til det ekspertpanel, regeringen har nedsat for at se på, hvordan man kan behandle voldtægtsofre bedre i retssystemet og hos politiet.
At vi som samfund har tendens til at fortrænge eller fortie ligestillingsproblemer, er hun langt fra enig i.
»Det er friskt at sige, at vi fortier noget. Der har for eksempel aldrig været så meget offentlig debat om digitale sexkrænkelser som efter Umbrellasagen. Vi har også talt om problemerne ved de såkaldte puttemiddage og der har været rigtig meget debat om behandlingen af voldtægtsofre«, siger Merete Scheelsbeck.
Sofie Carsten Nielsen siger, at den måde vi ser på køn og opfatter kønnene kan føre til undertrykkelse og vold. At det er et produkt af manglende ligestilling. Hvad mener du om det?
»Når vi kan se, at derfor eksempel er mange kvinder, der er udsat for vold i hjemmet, er det et samfundsproblem og noget, vi skal forholde os til, og det gør vi også. Men bliver ikke løst alene ved at tale om køn og have en ligestillingsdebat«, siger Merete Scheelsbeck.
