I en pressemeddelelse skriver Regionen Sjælland, at et underskud på budgettet for 2019 gør, at regionen forventer at afskedige en del af de ansatte på sygehuse og i regionshuset.
Foto: Finn Frandsen

I en pressemeddelelse skriver Regionen Sjælland, at et underskud på budgettet for 2019 gør, at regionen forventer at afskedige en del af de ansatte på sygehuse og i regionshuset.

Danmark

Region Sjælland fyrer op mod 317 medarbejdere

Underskud på Region Sjællands 2019-budget gør, at medarbejdere skal fyres, og ubesatte stillinger nedlægges.

Danmark

Op til 317 medarbejdere får en fyreseddel fra Region Sjælland.

I en pressemeddelelse skriver regionen, at et underskud på budgettet for 2019 gør, at regionen forventer at afskedige en del af de ansatte på sygehuse og i regionshuset.

Foruden fyringerne nedlægges en række ubesatte stillinger.

Region Sjælland er presset økonomisk på grund af blandt andet udgifter til behandling af flere patienter med mere komplicerede sygdomme og dyrere sygehusmedicin.

Derudover vil regionens politikere indskrænke administrationen.

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) kalder situationen for ’en trist og hård tid for alle’.

»Det er dog en trøst, at det er lykkedes at nedbringe antallet af afskedigelser, da der er en del ubesatte stillinger, som ikke genbesættes.

»Alligevel må vi sige farvel til mange gode medarbejdere, og det er vi kede af. Samtidig er det klart, at sådanne reduktioner ikke kan undgå at gå ud over den service, som patienterne vil opleve, siger han i pressemeddelelsen.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce