Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

PET-chef: Politikerne ønskede størst mulig åbenhed

Terrortruslen mod Danmark krævede større offentlighed om PET's arbejde, og omstridt bog om tjenesten skal læses i det lys, forklarer tiltalt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Intet fremmer forståelsen som levende billeder. Derfor skulle der vises video i Københavns Byret, da tidligere chef for Politiet Efterretningstjeneste, Jakob Scharf, blev afhørt en sidste gang af sin forsvarer.

Først fik dommerne lejlighed til at studere en ældre udgave af TV2’s kriminalprogram Station 2, hvor antiterrorkorpset AKS skyder til måls efter ballonhoveder, firer sig ned fra helikoptere og bevæbnet med Heckler & Koch-pistoler anholder ægte hashhandlere ved en gård.

Senere blev der også vist et klip fra jordansk tv, hvor Jakob Scharf som daværende efterretningschef møder landets uniformsklædte sikkerhedschef, inden de to delegationer begynder deres drøftelser ved det mellemøstlige forhandlingsbord.

På den måde håber Jakob Scharf og hans forsvarer at prikke hul i PET og anklagemyndighedens synspunkt om, at alt hvad der drejer sig om sikkerhedstjenestens arbejdsmetoder, kilder og udenlandske samarbejdspartnere, er fortroligt. Og at Jakob Scharf derfor skal op til to år i fængsel for at have brudt sin tavshedspligt i bogen ’Syv år for PET’.

Ifølge Jakob Scharf var der et klart politisk ønske om at videreudvikle PET’s åbenhedspolitik, da han i 2007 begyndte som chef, og Jyllands-Postens Muhammedtegninger gjorde Danmark til et efterstræbt terrormål. Bevægelsen mod større åbenhed var allerede begyndt under forgængeren, hvor TV2’s detaljerige dokumenter om aktionsstyrken er fra.

»Trusselsbilledet havde udviklet sig og var nu i langt højere grad rettet mod civile borgere. Det forudsatte større åbenhed, for det er vanskeligt for befolkningen at have tillid til PET, hvis den ikke har indsigt i virksomheden. Under den kolde krig var udgangspunktet fortrolighed. Nu blev det ændret«, forklarede Jakob Scharf.

I årene efter hans tiltrædelse udsendte PET løbende årsberetninger, pressemeddelelser, gav interview til journalister og holdt regelmæssige og mere uformelle briefinger for reportere med sikkerhed som stofområde. Samtidig blev PET’s samarbejde med udenlandske myndigheder også omtalt, når der var store terrorsager eller trusler mod Danmark.

Derfor er Jakob Scharf fundamentalt uenig om rækkevidden af tavshedspligten med sin efterfølger som PET-chef, Finn Borch Andersen, der har meldt ham til politiet for brud på sin straffelov ved at medvirke i bogen ’Syv år for PET’.

Det er rigtigt, at mange af tjenestens dokumenter og oplysninger er fortrolige, lød forklaringen fra den tiltalte, men ikke alle informationer, som når de for eksempel har været lagt frem i en åben retssag. Ansatte i PET må ikke udlevere et fortroligt papir, men andre oplysninger kan sagtens videregives:

»Man kan henstille til medarbejdere, at oplysninger ikke udbredes. Men man kan ikke komme efter nogen, der omtaler ikke-fortrolige oplysninger«, sagde Jakob Scharf.

Når spioner planter et træ

Under den nye ledelse af PET er der ændret i formuleringerne på tjenestens hjemmeside, og der er blevet byttet om på rækkefølgen af »åbenhed og fortrolighed«. Før var der fortrolighed om »dele« af PET’s virksomhed, i dag gælder det »store dele« af arbejdet.

Især når det drejer sig spørgsmålet om, hvorvidt PET må nævne navnet på en fremmed efterretningstjeneste som det amerikanske CIA, er der forskel i opfattelsen. Ifølge Jakob Scharf er der mange eksempler på, at man omtaler udenlandske forbindelser uden at spørge om lov først. Så er det heller ikke mere hemmeligt:

Annonce

»Mens jeg var chef, indførte vi en tradition, hvor vi bad chefer fra andre lande om at plante et træ uden for hovedindgangen som en påskønnelse af samarbejdet. Både amerikanske, britiske og svenske chefer har plantet et træ med en lille mærkat, så alle kunne se, hvem det var. Jeg skal dog ikke kunne sige, om træerne står der endnu«, fortalte Jakob Scharf og tilføjede, at PET i et af sine vitrineskabe havde et våbenskjold fra den berygtede pakistanske efterretningstjeneste ISI:

»Jeg har haft møder med imamer og jurastuderende, der er gået lige forbi, selv om de ikke er sikkerhedsgodkendte. Der er intet i kontakten med udenlandske tjenester, der har givet mig indtryk af, at forbindelsen i sig selv er fortrolig. Jeg er aldrig stødt på en regel, en sædvane eller praksis, der peger i den retning.

I sidste ende er det op til dommerne i Københavns Byret at afgøre, om de har mest tillid til den nuværende eller forhenværende PET-chefs fortolkning af tavshedspligten i 28 citater i bogen. Ifølge anklagemyndigheden går Jakob Scharf langt videre i sin omtale af terrorsager, end hvad der har været offentligt kendt, og samtidig giver han som tidligere PET-chef oplysningerne en anden autoritet.

Efter afhøringerne af PET-chef Finn Borch Andersen, Jakob Scharf og hans daværende juridisk chef, Lykke Sørensen, mangler retten nu at høre vidneforklaringer fra bogens forfatter, forlag og en journalist. Dommen ventes til december.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden