Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Kinas daværende præsident, Hu Jintao, og hans kone besøgte Den Lille Havfrue på Langelinie i 2012. Præsidenten står med ryggen til Kastellet, hvor garderne bevogtede kronvolden fra civile.
Foto: Stine Bidstrup

Kinas daværende præsident, Hu Jintao, og hans kone besøgte Den Lille Havfrue på Langelinie i 2012. Præsidenten står med ryggen til Kastellet, hvor garderne bevogtede kronvolden fra civile.

Danmark

Gardere fik ordre om at stoppe civile under kinesisk statsbesøg

Garderne på Kastellet fik ordre om at stoppe civile under kinesisk statsbesøg i 2012. Det strider mod forsvarets tidligere forklaring.

Danmark

Det var ikke kun politiet, som skærmede demonstranter under det kinesiske statsbesøg i 2012. Garderne på Kastellet i København fik ordrer om at spærre for civil adgang til et område, hvor de ville være synlige for den kinesiske delegation.

Det fremgår af en vagtplan og to særlige instrukser til vagtkommandoen på Kastellet, som Politiken har fået aktindsigt i. I den ene instruks afgivet 15. juni 2012 fremgår det, at gardere skulle stå vagt »på voldkronen ud mod havnen således, at der spærres for civil adgang ved rampen ved Norgesporten og rampen ved Kongeporten i hele perioden. Der kan forventes supplement fra politiet«.

Norgesporten og Kongeporten er de to steder, hvorfra der er adgang til voldkronen, en høj vold, som omkranser Kastellet. Derfra var der udsyn til den kinesiske delegation, som besøgte Den Lille Havfrue.

Instrukserne strider imod en intern redegørelse, forsvaret tidligere har sendt til Politiken. Af den fremgår det, at Kastellet ikke var lukket, da »forsvaret ikke havde officielle arrangementer på Kastellet 15. juni 2012 i forbindelse med det kinesiske statsbesøg«. Følgelig kunne forsvaret ikke forklare, hvorfor Tibet-aktivisten Anders Højmark Andersen blev afvist, da han 15. juni 2012 ville løbe op på Kastellets voldkrone og vifte med et tibetansk flag.

Af instrukserne fremgår klart, at den normale vagtplan var suspenderet som følge af det kinesiske statsbesøg. Dermed var det ikke tilfældigheder, men på baggrund af en ordre, at garderne stoppede Anders Højmark Andersen. Det bekræfter tidligere gardere, som var stationeret på Kastellet den dag, over for Politiken.

Det undrer Carsten Henrichsen, professor emeritus i forvaltningsret på Københavns Universitet, at forsvaret afviste at have lukket Kastellet, når forsvarets egne dokumenter viser det modsatte.

»Ordrerne befæster indtrykket af et mønster af fortielser omkring afviklingen af det kinesiske statsbesøg, herunder med hensyn til såvel valg af ruter og besøgssteder som afskærmning af den kinesiske delegation fra eventuelle demonstrationer«, skriver han i en mail.

Forsvaret tier

Politiken ville gerne have spurgt Værnsfælles Forsvarskommando til redegørelsen, samt med hvilken begrundelse Kastellets voldkrone blev afspærret 15. juni 2012. Efter Politikens første artikel i sagen 7. oktober valgte Tibet-kommissionen imidlertid at inddrage forsvaret i sin undersøgelse. Det får nu Forsvarsministeriet og forsvaret til at tie:

»Af hensyn til Tibet-kommissionens igangværende arbejde kan vi ikke svare på spørgsmål om de konkrete aktiviteter på Kastellet i forbindelse med det kinesiske statsbesøg 15. juni 2012«, skriver Forsvarskommandoen i en mail. Samme svar lyder fra Forsvarsministeriet.


Generelt kan Forsvarskommandoen dog oplyse, at det af sikkerhedsmæssige årsager er »normal procedure at spærre af og gennemføre trafik- og adgangskontrol i forbindelse med statsbesøg eller tilsvarende vip-arrangementer i Kastellet«. Og den kinesiske delegation kørte om eftermiddagen gennem Kastellet, efter at præsidenten havde besøgt Den Lille Havfrue. Uanset hvad er det fornuftigt, at Tibet-kommisssionen inkluderer forsvarets rolle, mener Jakob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia:

»Der er ikke noget umiddelbart galt ved de ekstra tiltag i instrukserne på Kastellet, men Tibet-kommissionen bør kigge nærmere på det. For hvis der her er en forbindelse til politiets ageren, bliver det endnu mere usandsynligt, at beslutningen om at bremse demonstranter alene skulle være blevet truffet hos politiet«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce