Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Jens Mørch (grafik)
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Red Barnet: Pædofile kan gå under radaren med nye regler for ret til privatliv

EU risikerer at gøre det nemmere at dele børnepornografisk materiale med ny forordning for privatlivets sikkerhed på nettet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De nye regler for datasikkerhed fra EU gør det nemmere at sprede børneporno.

Sådan lyder bekymringen fra Red Barnet og en stribe andre ngo’er, der varetager børns interesser. I et brev til blandt andre EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, rejser de deres bekymring for den opdatering af de digitale retningslinjer, som EU er på vej med.

»(...) hvis den forbliver uændret, vil den have ødelæggende konsekvenser for sikkerheden og trivslen for børn på tværs af hele Den Europæiske Union«, skriver organisationerne i brevet.

Red Barnet er bekymrede for den såkaldte e-privacy-forordning. Det er en opdatering af reglerne for, hvordan forbrugeres kommunikation og færden på nettet må bruges og skal beskyttes af virksomheder. Meningen med forordningen er kort sagt at beskytte privatlivets fred på nettet. De nye regler er under forhandling i EU og ikke endeligt på plads endnu.

Udkastet til forordningen har dog skabt røre hos børneorganisationerne. De frygter, at den vil forhindre brugen af de teknologier, der i dag bliver brugt til at opspore og stoppe deling af børneporno. I dag skanner eksempelvis Facebook det indhold, der bliver delt på deres platforme. Psykolog hos Red Barnet, Kuno Sørensen, er bekymret for, at den mulighed bliver taget fra tech-giganten.

»Det er billeder og optagelser med børn under pubertetsalderen, hvor der er tydelig seksuel aktivitet. Med de her skanninger er det muligt at forhindre, at den slags materiale bliver delt igen og igen«, siger Kuno Sørensen.

1.000 sigtelser var aldrig rejst uden teknologien

Teknologien fungerer på den måde, at Facebook skanner indhold ved hjælp af en database af børnepornografisk indhold. Databasen er en samling af materialet, der via politiet er vurderet som børnepornografi.

Fordi politiet også har vurderet materialet som ulovligt, mener Kuno Sørensen ikke, der kan være noget problematisk ved, at databasen findes og bliver brugt af virksomheder til at skanne privat kommunikation.

»Det er en ulovlig handling, der bliver registreret. Så må hensynet til børnene vægte højere end hensynet til privatlivet«, siger Kuno Sørensen.

Han henviser til den såkaldte Umbrella-sag, som blev offentlig kendt i starten af året. Her er mere end 1000 personer sigtet for at have delt videooptagelser af mindreårige i pornografiske situationer. Optagelserne er blevet delt vidt og bredt på hele internettet og mere end 5.000 gange alene på Facebook Messenger. De 1.000 sager er rejst på baggrund af omfattende materiale fra Facebook, der kortlægger delinger mellem konkrete brugere.

Kuno Sørensen bruger Umbrella-sagen som eksempel på en sag, der ifølge ham aldrig ville være blevet stoppet og politiforfulgt, hvis det ikke havde været for den teknologiske funktion, som børneorganisationerne nu frygter, bliver ulovlig.

»Og det er bare én sag. Der florerer mindst en million overgrebsbilleder på nettet, så der er et kæmpe billed- og filmmateriale. Forsvinder muligheden for at begrænse det ved hjælp af automatiske skanninger, så vil det bare fordobles og fordobles igen i løbet af kort tid«, siger Kuno Sørensen.

Men er der ikke også et stort hensyn at tage til privatlivets fred?

»Med den her database kontrollerer man ikke for hvad som helst. Man kontrollerer for noget helt specifikt, som er overgreb på børn. Skal man kunne videresende ulovligt materiale og være beskyttet i den sammenhæng, eller er det vigtigere, at vi beskytter børnene? I den vægtning er vi slet ikke i tvivl«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hele e-privacy-tematikken, synes jeg, man kører ud i det ekstreme her«.

Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, deler Red Barnets bekymring. Han vil bede Erhvervsministeriet om en vurdering af, om der er en juridisk gråzone, og hvor alvorligt de tager problemstillingen.

»Hvis ministeriet også er enig, skal Danmark forhandle derefter i EU. Hele forordningen er kommet til verden med et udgangspunkt om, at privatlivets fred skal vægtes højt. Men det skal ikke trumfe den frihed, børn skal have«, siger han.

I Danmark er det Erhvervsstyrelsen, der på vegne af Erhvervsministeriet deltager i forhandlingerne. I en mail skriver Erhvervsstyrelsen, at der er opmærksomhed på den problemstilling, Red Barnet bringer op.

»Det er selvsagt vigtigt, at et nyt regelsæt om e-privacy ikke får utilsigtede konsekvenser, og det er vi meget opmærksomme på. Spørgsmålet er derfor stadig på bordet. Hvordan reglerne så konkret skal udformes, er netop et af de spørgsmål, der drøftes under forhandlingerne, som endnu ikke er afsluttet«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden