Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Regeringen skulle inden udgangen af september have fremlagt en undersøgelse af, hvordan man kan gøre det lovpligtigt at imødekomme handikappedes særlige behov. Men undersøgelsens resultater lader vente på sig.
Foto: Finn Frandsen

Regeringen skulle inden udgangen af september have fremlagt en undersøgelse af, hvordan man kan gøre det lovpligtigt at imødekomme handikappedes særlige behov. Men undersøgelsens resultater lader vente på sig.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Handikappede venter i uvished på nødvendig hjælp

Flere partier og Danske Handicaporganisationer kritiserer regeringen for manglende fremdrift i arbejdet med at skaffe hjælp til handikappede. Socialministeren beklager.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trods forsikringer om det modsatte fra et politisk flertal har Folketinget endnu ikke sørget for, at handikappede får tilstrækkelig hjælp i landets institutioner og virksomheder.

Sådan lyder kritikken fra Danske Handicaporganisationer. Flere partier og socialministeren erkender problemet.

I maj vedtog et samlet Folketing et forbud, der skulle sætte en stopper for diskrimination af mennesker med handikap.

Samtidig lovede regeringen at undersøge, hvorvidt en særlig pligt til at imødekomme handikappedes behov kunne skrives ind i loven, sådan som man har gjort i Norge og Sverige. Undersøgelsens resultat skulle ligge klar inden udgangen af september, men der er stadig intet præsenteret, og Danske Handicaporganisationer, som er paraplyorganisation for 34 handikapforbund med i alt cirka 340.000 medlemmer, ved ikke, hvornår de kan forvente en lovændring.

Det er »for dårligt«, mener Thorkild Olesen, som er formand for Danske Handicaporganisationer, for uden tilpasningspligten hjælper forbuddet ikke i tilstrækkelig grad, mener han.

»Det er en halvandetbenet lov. Hvis man vil have noget med fuld kraft, så skal man have rimelig tilpasning ind«, siger Thorkild Olesen.

En tilpasningspligt sikrer, at landets institutioner imødekommer handikappedes behov med individuelle løsninger. Det kan eksempelvis være pligt til at tilbyde særlige hjælpemidler til en eksamen eller ved at hjælpe et barn med at tage sin medicin i børnehaven.

I Børnesagens Fællesråd, der er et netværk bestående et af 20 landsdækkende børneorganisationer, er man enig med Danske Handicaporganisationer i, at der er brug for handling nu.

»Det helt rimeligt, at vi er overalt er villige til at tilpasse os, så alle børn kan få lige adgang, uanset om de bruger medicin eller har brug for hjælp til noget fysisk«, siger netværkets formand, René Skau Björnsson.

Børne- og Socialministeriet og Finansministeriet vurderer, at en såkaldt tilpasningspligt kan medføre uforudsigelige samfundsøkonomiske konsekvenser, og derfor er den endnu ikke indført.

Men den bekymring for omkostninger undrer Nikolaj Nielsen, der er jurist med speciale i handikaprettigheder ved Institut for Menneskerettigheder. Pligten handler nemlig mest om at vise omtanke og fleksibilitet, og lignende lovgivning i Norge og Sverige har ikke medført store ekstraregninger, fortæller han.

»Og da man indførte rimelig tilpasning på arbejdsmarkedet i dansk ret, vurderede ministeriet, at det ikke kostede noget særligt«, tilføjer Nikolaj Nielsen.

Det er instituttets opfattelse, at man som minimum bør indføre pligten på skole- og uddannelsesområdet med det samme.

Partier utilfredse

I Folketinget er handikapordførerne i Socialdemokratiet, DF og SF utilfredse med, at der endnu ikke er sket noget.

»Jeg synes da, det er er brandærgerligt, at tiden trækker ud, i forhold til hvornår vi kan få leveret på det«, siger Karina Adsbøl fra DF.

Hun har allerede stillet spørgsmål til ministeren, men agter at påtale forsinkelsen igen. Det samme vil Kirsten Normann Andersen fra SF, Orla Hav fra Socialdemokratiet og Torsten Gejl fra Alternativet.

»Som minimum kunne man jo godt have givet en melding om, at det her er mere komplekst end som så«, siger Orla Hav.

»Jeg forventer en god forklaring«, lyder det fra Alternativets handikapordfører, Torsten Gejl, der tilføjer, at regeringen skal til at »rubbe nallerne«.

I en mail til Politiken beklager børne- og socialminister Mai Mercado, at undersøgelsen har trukket ud.

»Det har vist sig at være en omfangsrig opgave. Jeg har en klar forventning om, at vi kort inde i det ny år er klar med den aftalte opfølgning«, skriver hun.

I DF vil Karina Adsbøl ikke love, at de handikappede får en tilpasningspligt, før hun har set regeringens undersøgelse og beregninger. Partiet ser dog gerne pligten indført på minimum undervisningsområdet, siger hun.

»Det vigtigste er at finde ud af, om der skal findes penge«, siger hun.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden