Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Stine Bosse fortæller til BT, at hun har en gæld på over 3000 kroner til det offentlige, som hun ikke kendte til.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kendt erhvervskvinde får afskrevet offentlig gæld på 197 kroner

Erhvervskvinden Stine Bosse er en af de 485.000 danskere, der får nedskrevet gæld til det offentlige.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Erhvervskvinden Stine Bosse er en af de 485.000 danskere, der har fået brev om, at de har fået afskrevet gæld til det offentlige.

Det skriver Stine Bosse på Twitter, hvor hun fremviser et billede fra Gældsstyrelsen. I brevet står der, at hun har fået afskrevet 196,52 kroner.

»Jeg kan simpelthen ikke forstå det. Jeg synes, at det virker besynderligt, at man ikke prøver at inddrive dem«.

»Jeg kan godt forstå, at man med folk med en tung økonomi siger, at det ikke kan svare sig«.

»Men jeg både kan og vil betale de beløb, jeg skylder. Jeg anede ikke, at jeg skyldte pengene«, siger Stine Bosse.

Stine Bosse fortæller, at hun har en gæld på knap 4000 kroner til det offentlige, som hun ikke kendte til.

Hun undrer sig desuden over, at der ikke er vedlagt et girokort, så hun kan betale de penge, hun fortsat skylder.

Hun mener, at der kunne være gjort en større indsats for at hente pengene ind.

» For mig virker det meget mærkeligt. Det virker til, at det er gjort uden at skele til, om folk rent faktisk kan betale«, siger Stine Bosse.

Hun arbejder til dagligt som professionelt bestyrelsesmedlem og sidder blandt andet i bestyrelsen i den tyske forsikringsgigant Allianz og er bestyrelsesformand for Banknordik, Tele Greenland og Nunaoil.

Tidligere har hun blandt andet gennem otte år været administrerende direktør for forsikringsselskabet Tryg.

Primært folk med lave indkomster

Det er ellers ifølge skattemyndighederne primært dagpengemodtagere, førtidspensionister og andre med lave indkomster, der har fået afskrevet gæld.

Den store gældsafskrivning til de 485.000 personer beløber sig til 5,8 milliarder kroner og følger en politisk beslutning fra sidste sommer, som hele Folketinget stod bag.

Gældsstyrelsen kan ikke kommentere enkeltsager og vil dermed ikke svare på, hvorfor Stine Bosse har fået eftergivet gæld.

Men styrelsen forklarer, at afskrivningerne generelt skyldes to ting:

»Den ene er en ringe betalingsevne hos skyldneren, den anden er, at vi er i tvivl, om gældsposten er gyldig«.

» Hvis vi er i tvivl om gyldigheden, vil det kræve en manuel sagsgennemgang, som langt overstiger værdien af opkrævningen«, oplyser Gældsstyrelsen i en skriftlig kommentar.

Den store gældsnedskrivning sker som et led i det oprydningsarbejde, der skal få inddrivelse af den offentlige gæld tilbage på sporet.

Inddrivelsen har været ramt af problemer og fejlopkrævninger de sidste tre år.

Det skyldes, at skattemyndighederne i september 2015 måtte skrotte det digitale inddrivelsessystem EFI, fordi Kammeradvokaten var nået frem til, at der blev gennemført ulovlige inddrivelser.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden