0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Elisabeth er nervøs for, om Fredensborg Kommune alligevel mangler dokumentation for, at julehjælpen ikke er en indkomst. Derfor indsamler hun stadig dokumentation.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elisabeth kan alligevel beholde sin julehjælp: »Nu kan jeg bedre trække vejret, men jeg tror ikke helt, jeg har forstået det«

Elisabeth stod til at miste 4000 kroner, som hun havde modtaget i julehjælp, fordi beløbet fejlagtigt var blevet indberettet som indkomst. Men nu ser det ud til, at hun alligevel kan fejre jul med ro i sindet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mandag skrev Politiken om Elisabeth fra Fredensborg, der havde fået brev fra kommunen om, at den julehjælp på 2.000 kroner, som hun havde modtaget fra Ølgod El-fond, ville blive modregnet i hendes kontanthjælp.

Samtidig skulle hun betale 2.000 kroner af sin kontanthjælp tilbage for den julehjælp, hun modtog i 2017. Ifølge Fredensborg Kommune fulgte de loven, fordi fonden havde indberettet julehjælpen som indkomst.

Elisabeth bor i Kokkedal alene med sin 17-årige datter, der er fysisk og psykisk udviklingshæmmet. Gennem de seneste 5-6 år har hun været på kontanthjælp, blandt andet på grund af depression, og har et rådighedsbeløb på cirka 2.000 kroner om måneden. Derfor valgte hun at søge om hjælp til julen.

Fejlen lå i den måde, Ølgod El-Fond havde indberettet beløbet på. Da fondens formand, Ole Christiansen, fredag blev opmærksom på fejlen, blev den rettet med samme. Derfor kunne Fredensborg Kommune mandag meddele, at Elisabeth kan beholde sin julehjælp.

Elisabeth undrer sig over, hun ikke har fået en bedre hjælp fra kommunen til at løse problemet. Det har ikke været klart for hende, hvad det var, hun skulle bruge i sin sag for at dokumentere, at der var tale om julehjælp og ikke en indtægt. Og slet ikke at det var fonden, der skulle løse problemet.

Politiken har set de breve, Elisabeth har modtaget fra Fredensborg Kommune. Her fremgår det ikke, hvilken form for dokumentation hun skal fremvise. Hun har indsendt flere sider til dem, men ingen af dem har stillet kommunen tilfreds.

»Jeg synes godt, de kunne have skrevet til mig: ’Vi har brug for, at du dokumenterer det og det’. Så ville jeg vide, hvad det var, jeg skulle dokumentere«, siger Elisabeth.

Vi kan altid gøre det bedre

Hos Fredensborg Kommune erkender centerchef for Borgerservice og Digitalisering, Henrik Vendelbo, at sagsbehandlingen godt kunne have været skarpere, men fremhæver, at fejlen har ligget hos fonden, ikke kommunen.

»I det her tilfælde er det ikke os, der kan gå ind og rette op på sagen. Vi kan ikke gå ind og sige, det var bare en fejl, så vi tager den ikke med i indkomsten. Nej, det der skal ske er, at fonden skal lave en korrektion i den indberetning, de har lavet«, siger Henrik Vendelbo.

Når I så taler med hende, og hun gør opmærksom på, at der er tale om julehjælp, hvorfor er det, at I så ikke bare hjælper jeres borger og siger, hør her, så skal du bare sende os dokumentation for det her, og så kan du holde jul med ro i sindet?

»Nu siger du: ’Hvorfor er det, vi ikke hjælper vores borger’. Vi synes, vi har hjulpet ved at henvise til rette sted«.

I hendes svar på den ene partshøring henviser hun til en helt forkert paragraf. Hvorfor er det, I ikke siger noget om, at hun har misforstået det, og fortæller, hvad det er, I skal bruge fra hende?

»Det kan også være i den perfekte verden, at det havde været det rigtige at gøre. Jeg kan ikke svare dig på, hvorfor det ikke blev præciseret. Men det havde da været supergenialt«.

Er der noget, I som kommune kan gøre anderledes en anden gang, eller har I gjort præcis, som I skal?

»Nej, jeg tænker, vi kan altid gøre noget bedre. Lovgivningsmæssigt har vi gjort, som vi skal, men sagsbehandlingsmæssigt kan vi måske nok blive lidt skarpere«.

Mandag eftermiddag ringer Politiken til Elisabeth for at høre hendes reaktion på, at sagen er droppet. Hun befinder sig på kommunen, hvor hun er ved at tage kopier af alt det, hun forestiller sig, kan bruges til dokumentation for, at der er tale om julehjælp og ikke en indkomst.

»Nu kan jeg bedre trække vejret, men jeg tror ikke helt, jeg har forstået det endnu. Jeg har været tynget af det her i relativt lang tid nu. Jeg skal lige synke det og forstå det ordentligt«, siger Elisabeth.

Elisabeth ønsker ikke at stå frem med efternavn, men hendes identitet er kendt af Politiken.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden