Foto: Nanna Navntoft
Danmark

Indkvarterede på Kærshovedgård forsvinder i stort antal

Myndighederne ved ikke, hvor langt over 300 tidligere indkvarterede i Udrejsecenter Kærshovedgård befinder sig. »Hvis vi finder dem igen her i landet, reagerer vi selvfølgelig straks på det«, siger Støjberg. Et sted at lede kunne måske være Den Brune Kødby i København.

Danmark

Da regeringen besluttede at oprette Udrejsecenter Kærshovedgård med strikse opholds-, melde-, og underretningspligter, var det blandt andet med den begrundelse, at myndighederne skal have styr på, hvor udlændinge på tålt ophold befinder sig.

»Vi har med dybt kriminelle mennesker at gøre. Det er krigsforbrydere, det er mordere, det er voldtægtsmænd, som vi ikke kan sende ud af landet, og derfor bliver vi nødt til at tåle dem. Men det skal også være sådan, at vi har fuldstændig tjek på, hvor de er, og det har man ikke haft indtil videre«, forklarede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i juni 2016.

Ud over personer på tålt ophold er afviste asylansøgere, hvis udrejsefrist er overskredet, samt personer, der er udvist ved dom, også tilknyttet Kærshovedgård.

Men det er mildt sagt så som så med kontrollen med, hvor de alle befinder sig.

Ifølge et nyt svar fra Støjberg til Folketinget har der i perioden fra 21. marts 2016 til 26. november i år været registreret 447 udlændinge som indkvarteret, som pr. 26. november ikke er det længere.

Og for langt størstedelen af de 447’s vedkommende ved myndighederne ikke, hvor befinder sig.

»328 af de 447 udlændinge er efter den registrerede indkvartering på Udrejsecenter Kærshovedgård registreret som udeblevne«, lyder det i svaret, der fortsætter:

»De pågældende er registreret som udeblevne enten i forlængelse af den registrerede indkvartering på Udrejsecenter Kærshovedgård eller i forlængelse af en registreret, efterfølgende indkvartering på et andet indkvarteringssted i centersystemet. Pr. 26. november 2018 var ingen af de 328 udlændinge registreret med et nyt indkvarteringssted i centersystemet«.

Andre af de 447 har fået opholdstilladelse efter at have været indregistreret i udrejsecentret, mens blot 35 er sendt ud af Danmark.

Spørgsmålet til Støjberg om tallene er stillet af Andreas Steenberg fra Det Radikale Venstre.

»De her tal viser, at regeringen burde bruge mere tid og penge på at følge op på, hvor de her mennesker er i stedet for at bruge 750 mio på symbolpolitik i Stege Bugt«.

Nogle af de beboere, der i dag skal opholde sig på Kærshovedgård, vil i fremtiden skulle opholde sig i det kommende udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt. Inger Støjberg har dog slået fast, at der skal være så gode færgeforbindelser, at deres menneskeretlige bevægelsesfrihed ikke krænkes. De er nemlig ikke spærret inde og må ikke være det.

En nat i Kødbyen

Adspurgt af Politiken, om mørketallet på de 328 er tilfredsstillende, henviser Inger Støjberg i en skriftlig kommentar til, at »når en udlænding pludselig forsvinder fra udrejsecentret, kan det være, fordi vedkommende er rejst hjem igen eller i hvert fald har forladt Danmark«.

Den pågældende befinder sig med andre ord ikke nødvendigvis i Danmark.

»Man har ikke pligt til at fortælle myndighederne, hvis man rejser hjem igen. Der er derfor en vis sandsynlighed for, at nogle af disse udlændinge er rejst hjem igen. Dertil vil jeg gerne understrege, at det selvfølgelig er helt uacceptabelt, hvis der er udlændinge, som forsvinder fra udrejsecentrene og skjuler sig her i landet for myndighederne«, forklarer hun og tilføjer:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Så er de i første omgang en opgave for politiet at håndtere. De pågældende har ikke ret til at opholde sig her i landet og skal sendes ud, så snart det er muligt. Og hvis vi finder dem igen her i landet, reagerer vi selvfølgelig straks på det«.

Et sted at lede kunne måske være i den såkaldt Brune Kødby på Vesterbro i København. Røde Kors undersøgte i fjor, hvem der udgør det udbredte misbrugsmiljø omkring stofindtagelsesrummet H17 der, og ud af de 74, Røde Kors var i kontakt med, var de 27 afviste asylansøgere eller migranter uden opholdstilladelse, 11 havde en igangværende asylsag, og 5 var på tålt ophold.

Da Politiken natten til torsdag i sidste uge besøger området, sidder omkring 15, primært mellemøstligt udseende mænd, på række op ad muren med hver sit stykke sølvpapir, som de suger stoffer fra.

Ingen af dem har dog stor lyst til at tale om deres situation.

»Coke? Coke?«, prøver den mest kontaktbare i stedet vedvarende, mens en kvinde forsøger at sælge et par sko for en 50’er.

En enkelt nikker bekræftende ved ordene asylum seeker, men der er ikke nogen lyst til at uddybe sagen.

Kan registrere sig som Anders And

Københavns Politi oplyser til Politiken, at man, når det gælder indsatsen omkring stofindtagelsesrummet H17, samarbejder med blandt andet Københavns Kommune og Røde Kors for at sikre trygheden for brugerne, de ansatte og stedets naboer.

»Københavns Politi har dagligt tilsyn i området omkring H17, ligesom der er foretaget flere målrettede indsatser mod udlændinge uden lovligt ophold. I forbindelse med disse indsatser kan vi konstatere, at der blandt brugerne på stedet også træffes afviste asylansøgere. Københavns Politi har et løbende samarbejde med politiet på udrejsecentret Kærshovedgård (...) i forhold indskærpelse af meldepligt og evt. overtrædelser af meldepligt. Det er en udfordring, vi er meget bevidste om og har en løbende indsats omkring«.

Ifølge leder af H17 Louise Runge Mortensen er stofindtagelsesstedet et anonymt tilbud. Personalet har fokus på, om brugerne tilhører målgruppen, men ellers ikke på, hvem de er, eller hvor de kommer fra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det betyder, at vi registrerer dem med det navn, de opgiver. Det kan for eksempel være ’Anders And’. Så vi har hverken interesse i eller mulighed for at vide, hvor i systemet de hører til, så længe de er i vores målgruppe«, forklarer hun og fortsætter:

»Men vi kan jo se, at mange af dem har brune øjne og en mere solbrændt hudfarve, end jeg har på en vinterdag, og måske slet ikke taler dansk. Men hvor i systemet de hører til, ved vi ikke«.

Ifølge hende har politiet nogle gange truffet personer ved stedet, der burde være på Kærshovedgård. Hvor ofte ved hun ikke, men hun tror ikke, det er mange.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce