0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Mattias Tesfaye (S) ser med skepsis på EU-domstolens magt. 

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

S ser skeptisk på domstols magt: »Vi vil rette os efter domme, men heller ikke mere end det«

En kommende EU-dom vækker bekymring på Christiansborg, fordi den kan få indflydelse på dansk udlændingepolitik. Socialdemokratiet ser med skepsis på EU-domstolens magt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I det nye år tager EU-domstolen stilling til, om danske tilknytningskrav, der fra 2003 til 2018 har været brugt til at afvise flere end 14.000 sager om familiesammenføring, er lovligt eller ej. Tidligere har det været fremme, at et nederlag kan føre til genoptagelse af flere tusindvis af sager vedrørende tyrkiske statsborgere. Men ifølge et nyt svar fra Udlændingeministeriet kan dommen have langt større konsekvenser, fordi det også kan gælde andre tredjelandsborgere.

Sagen bliver fulgt tæt på Christiansborg, hvor Socialdemokratiet ser med skepsis på EU-domstolens magt.

Mattias Tesfaye, hvad mener Socialdemokratiet om denne sag?

»Det er ingen hemmelighed, at vi har fulgt dette ret tæt fra sidelinjen. Det er en vejsidebombe i dansk udlændingepolitik, som ligger og kigger på os. Der har ikke været så meget debat om det i offentligheden, men det kan blive en kæmpe udfordring for det danske samfund, hvis den dom falder forkert ud«, siger Mattias Tesfaye.

Men hvad kan I som politikere gøre ved det?

»Som jeg har forstået det, så er det ikke kun afgørende, om vi taber eller vinder sagen, men særligt om, hvordan man fortolker det danske tilknytningskrav. Der vil komme et politisk efterspil. Vi vil rette os efter de domme, der falder. Men det er ikke sikkert, at det er så entydigt, hvad den konkrete konklusion skal være«.

Hvordan bør man håndtere sagen nu og her?

»Jeg har lige indkaldt til et samråd, som ikke skal læses som en krigserklæring, men som et ønske om at få en grundig og offentlig introduktion og juridisk vurdering af, hvor vi står. Vi kan ikke bare vågne op til en dom i foråret, som der ikke har været nogen mulighed for at forberede sig på«.

Tilknytningskravet blev jo afskaffet i sommer. Så det kræver ikke lovændring. Så man kan jo bare genoptage de gamle sager, og så er den skid slået.

»Jeg håber ikke, vi ender der, for det ender med at være mange sager og opholdstilladelser, der skal gives. Vi er ikke der, hvor vi synes, at man bare skal starte med at genoptage sagerne«.

Så dommen skal tolkes så restriktivt, som muligt?

»Vi vil rette os efter domme, men heller ikke mere end det. Derfor mener jeg også, at det er vigtigt for regeringen, at der er en dialog med Folketinget inden. Det er vigtigt, at vi og Folketinget signalerer til regeringen, at de har vores fulde opbakning til at prioritere denne sag«.

DF mener af princip ikke, at dommere i Luxembourg burde have indflydelse på dansk udlændingepolitik. Hvad mener I?

»Det er jo fair nok, at de har den holdning, men jeg håber, at vi kan blive enige om, at vi er forpligtede og vi er forpligtede til at følge EU’s domme. Det er et grundvilkår«.

Hvad er din principielle holdning til den indflydelse EU-domstolen har?

»Det er problematisk. Vi har hele tiden sagt til vælgerne og os selv på Christiansborg, at EU på grund af vores retsforbehold ikke har indflydelse på vores udlændingepolitik. Men det har de så alligevel, og det er derfor jeg kalder det en vejsidebombe. Tilkytningskravet har fungeret i årevis og været en hjørnesten i vores udlændingepolitik«.

Men der er også dem, der mener, at det bør være sådan: at der er internationale organer, som agerer rettenor for, hvordan man indretter sig i Danmark.

»Men det er ikke vores holdning. Det er det ikke. Vi synes tværtimod, at det er en del af grundlaget for dansk udlændingepolitik, at den bestemmes i Danmark og håndhæves af danske domstole«

Men hvordan kan man handle på den holdning, du fremhæver her?

»Det er det, vi skal afvente nu. Men du har ret i, at dommen kommer til at definere de politiske konsekvenser herhjemme. Og det bliver måske den mest centrale diskussion: altså, hvordan vi skal reagere, hvis vi ender med et nederlag«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden