Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Mattias Tesfaye (S) ser med skepsis på EU-domstolens magt. 

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

S ser skeptisk på domstols magt: »Vi vil rette os efter domme, men heller ikke mere end det«

En kommende EU-dom vækker bekymring på Christiansborg, fordi den kan få indflydelse på dansk udlændingepolitik. Socialdemokratiet ser med skepsis på EU-domstolens magt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I det nye år tager EU-domstolen stilling til, om danske tilknytningskrav, der fra 2003 til 2018 har været brugt til at afvise flere end 14.000 sager om familiesammenføring, er lovligt eller ej. Tidligere har det været fremme, at et nederlag kan føre til genoptagelse af flere tusindvis af sager vedrørende tyrkiske statsborgere. Men ifølge et nyt svar fra Udlændingeministeriet kan dommen have langt større konsekvenser, fordi det også kan gælde andre tredjelandsborgere.

Sagen bliver fulgt tæt på Christiansborg, hvor Socialdemokratiet ser med skepsis på EU-domstolens magt.

Mattias Tesfaye, hvad mener Socialdemokratiet om denne sag?

»Det er ingen hemmelighed, at vi har fulgt dette ret tæt fra sidelinjen. Det er en vejsidebombe i dansk udlændingepolitik, som ligger og kigger på os. Der har ikke været så meget debat om det i offentligheden, men det kan blive en kæmpe udfordring for det danske samfund, hvis den dom falder forkert ud«, siger Mattias Tesfaye.

Men hvad kan I som politikere gøre ved det?

»Som jeg har forstået det, så er det ikke kun afgørende, om vi taber eller vinder sagen, men særligt om, hvordan man fortolker det danske tilknytningskrav. Der vil komme et politisk efterspil. Vi vil rette os efter de domme, der falder. Men det er ikke sikkert, at det er så entydigt, hvad den konkrete konklusion skal være«.

Hvordan bør man håndtere sagen nu og her?

»Jeg har lige indkaldt til et samråd, som ikke skal læses som en krigserklæring, men som et ønske om at få en grundig og offentlig introduktion og juridisk vurdering af, hvor vi står. Vi kan ikke bare vågne op til en dom i foråret, som der ikke har været nogen mulighed for at forberede sig på«.

Tilknytningskravet blev jo afskaffet i sommer. Så det kræver ikke lovændring. Så man kan jo bare genoptage de gamle sager, og så er den skid slået.

»Jeg håber ikke, vi ender der, for det ender med at være mange sager og opholdstilladelser, der skal gives. Vi er ikke der, hvor vi synes, at man bare skal starte med at genoptage sagerne«.

Så dommen skal tolkes så restriktivt, som muligt?

»Vi vil rette os efter domme, men heller ikke mere end det. Derfor mener jeg også, at det er vigtigt for regeringen, at der er en dialog med Folketinget inden. Det er vigtigt, at vi og Folketinget signalerer til regeringen, at de har vores fulde opbakning til at prioritere denne sag«.

DF mener af princip ikke, at dommere i Luxembourg burde have indflydelse på dansk udlændingepolitik. Hvad mener I?

»Det er jo fair nok, at de har den holdning, men jeg håber, at vi kan blive enige om, at vi er forpligtede og vi er forpligtede til at følge EU’s domme. Det er et grundvilkår«.

Hvad er din principielle holdning til den indflydelse EU-domstolen har?

»Det er problematisk. Vi har hele tiden sagt til vælgerne og os selv på Christiansborg, at EU på grund af vores retsforbehold ikke har indflydelse på vores udlændingepolitik. Men det har de så alligevel, og det er derfor jeg kalder det en vejsidebombe. Tilkytningskravet har fungeret i årevis og været en hjørnesten i vores udlændingepolitik«.

Men der er også dem, der mener, at det bør være sådan: at der er internationale organer, som agerer rettenor for, hvordan man indretter sig i Danmark.

»Men det er ikke vores holdning. Det er det ikke. Vi synes tværtimod, at det er en del af grundlaget for dansk udlændingepolitik, at den bestemmes i Danmark og håndhæves af danske domstole«

Men hvordan kan man handle på den holdning, du fremhæver her?

»Det er det, vi skal afvente nu. Men du har ret i, at dommen kommer til at definere de politiske konsekvenser herhjemme. Og det bliver måske den mest centrale diskussion: altså, hvordan vi skal reagere, hvis vi ender med et nederlag«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden