Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fakta: Tilknytningskravet startede med Fogh

Hvad er tilknytningskravet? Og hvordan opstod det? Få et overblik her.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tilknytningskravet har en lang og omtumlet historie i nyere dansk udlændingepolitik.

Fogh-regeringen indførte flere markante udlændingestramninger i begyndelsen af 00’ erne.

En af dem kom i 2002 og gik ud på, at også personer med dansk statsborgerskab skulle kunne leve op til det såkaldte tilknytningskrav, hvis de ønskede deres ægtefælle her til landet. Kravet betød, at ægtefællernes samlede tilknytning skulle være større til Danmark end et andet land, før den udefrakommende kunne få opholdstilladelse her.

I vurderingen af den samlede tilknytning skulle der lægges vægt på flere ting. Eksempelvis hvor lang tid parret har boet eller opholdt sig i Danmark; om parret har mindreårige børn i Danmark; om de taler dansk; om de har arbejde i Danmark; samt hvor stor tilknytning de har til et andet land.

Klagesag kom i vejen

I 2003 blev der indført en 28-års regel, der betød, at tilknytningskravet ikke gjaldt, hvis den herboende person, der ønsker at få sin ægtefælle til Danmark, havde haft dansk indfødsret i 28 år. Reglen blev sidenhen lavet om til en 26-års regel.

Efter en klage fra en herboende nu dansk mand (oprindelig fra Togo) fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dog i fjor, at 26-års reglen er udtryk for indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. Derfor skulle reglen laves om. Løsningen blev i første omgang, at regeringen droppede 26-års reglen, så man ikke længere kunne undtages fra at opfylde tilknytningskravet.

Dette medførte protester fra etniske danskere, der efter længere ophold i udlandet og tilbagevenden til Danmark ikke kunne få opholdstilladelse til deres ægtefælle fra det andet land.

Støjbergs nye regler

I sommer præsenterede udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V) regeringens løsning, der kort fortalt går ud på at erstatte tilknytningskravet med et nyt integrationskrav.

Dermed skal ægtefællesammenføring normalt kun gives, hvis ægtefællerne eller samleverne samlet set opfylder 4 ud af 6 integrationsrelevante betingelser:

Den herboende skal have bestået sprogprøven Dansk 3 eller tilsvarende.

Den herboende skal have haft fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark i mindst fem år.

Den herboende skal have fået uddannelse i Danmark i mindst fem år.

Ansøgeren skal have engelskkundskaber på et vist niveau eller have bestået Dansk 1.

Ansøgeren skal have haft fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre ud af de seneste fem år.

Ansøgeren skal have bestået et uddannelsesforløb af mindst et års varighed på en uddannelse, der er på niveau med en videregående uddannelse her i landet.

Kravet om den herboendes danskkundskaber kan ikke fraviges, og derfor skal der reelt kunne sættes kryds ved tre af de resterende fem punkter. Ligeledes er det et krav, at boligen ikke må ligge i et såkaldt udsat boligområde.

Selv om tilknytningskravet erstattes med et integrationskrav, lægger Inger Støjberg ikke skjul på, at målet fortsat er, at det skal være nemmere for en udlandsdansker at vende hjem med sin udenlandske ægtefælle end for andre grupper.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden