Fakta: Tilknytningskravet startede med Fogh

Hvad er tilknytningskravet? Og hvordan opstod det? Få et overblik her.

Danmark

Tilknytningskravet har en lang og omtumlet historie i nyere dansk udlændingepolitik.

Fogh-regeringen indførte flere markante udlændingestramninger i begyndelsen af 00’ erne.

En af dem kom i 2002 og gik ud på, at også personer med dansk statsborgerskab skulle kunne leve op til det såkaldte tilknytningskrav, hvis de ønskede deres ægtefælle her til landet. Kravet betød, at ægtefællernes samlede tilknytning skulle være større til Danmark end et andet land, før den udefrakommende kunne få opholdstilladelse her.

I vurderingen af den samlede tilknytning skulle der lægges vægt på flere ting. Eksempelvis hvor lang tid parret har boet eller opholdt sig i Danmark; om parret har mindreårige børn i Danmark; om de taler dansk; om de har arbejde i Danmark; samt hvor stor tilknytning de har til et andet land.

Klagesag kom i vejen

I 2003 blev der indført en 28-års regel, der betød, at tilknytningskravet ikke gjaldt, hvis den herboende person, der ønsker at få sin ægtefælle til Danmark, havde haft dansk indfødsret i 28 år. Reglen blev sidenhen lavet om til en 26-års regel.

Efter en klage fra en herboende nu dansk mand (oprindelig fra Togo) fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dog i fjor, at 26-års reglen er udtryk for indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. Derfor skulle reglen laves om. Løsningen blev i første omgang, at regeringen droppede 26-års reglen, så man ikke længere kunne undtages fra at opfylde tilknytningskravet.

Dette medførte protester fra etniske danskere, der efter længere ophold i udlandet og tilbagevenden til Danmark ikke kunne få opholdstilladelse til deres ægtefælle fra det andet land.

Støjbergs nye regler

I sommer præsenterede udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V) regeringens løsning, der kort fortalt går ud på at erstatte tilknytningskravet med et nyt integrationskrav.

Dermed skal ægtefællesammenføring normalt kun gives, hvis ægtefællerne eller samleverne samlet set opfylder 4 ud af 6 integrationsrelevante betingelser:

Den herboende skal have bestået sprogprøven Dansk 3 eller tilsvarende.

Den herboende skal have haft fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark i mindst fem år.

Den herboende skal have fået uddannelse i Danmark i mindst fem år.

Ansøgeren skal have engelskkundskaber på et vist niveau eller have bestået Dansk 1.

Ansøgeren skal have haft fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre ud af de seneste fem år.

Ansøgeren skal have bestået et uddannelsesforløb af mindst et års varighed på en uddannelse, der er på niveau med en videregående uddannelse her i landet.

Kravet om den herboendes danskkundskaber kan ikke fraviges, og derfor skal der reelt kunne sættes kryds ved tre af de resterende fem punkter. Ligeledes er det et krav, at boligen ikke må ligge i et såkaldt udsat boligområde.

Selv om tilknytningskravet erstattes med et integrationskrav, lægger Inger Støjberg ikke skjul på, at målet fortsat er, at det skal være nemmere for en udlandsdansker at vende hjem med sin udenlandske ægtefælle end for andre grupper.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce