Foreløbig er 16 udlændinge på tålt ophold blevet løsnet fra deres opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast.
Foto: Joachim Ladefoged

Foreløbig er 16 udlændinge på tålt ophold blevet løsnet fra deres opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast.

Danmark

Eksperter om udlændinge på tålt ophold: Begrundelser for opholdspligt er diskriminerende

Ifølge to eksperter er det diskriminerende, når opholdspligten for personer på tålt ophold blandt andet begrundes med at forhindre ny kriminalitet. Deres kritik rettes også mod Højesteret.

Danmark

Forholdene for udlændinge på tålt ophold har ofte medført heftige politiske diskussioner. Men også blandt landets juridisk klogeste hoveder er der uenighed om opholds- og meldepligten for de pågældende.

Ifølge juraprofessor på Københavns Universitet Jens Elo Rytter er forholdene – eller nærmere bestemt begrundelserne for dem – direkte diskriminerende og i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. Det fremgår af en artikel, han har skrevet i Ugeskrift for Retsvæsen i august sammen med nu tidligere lektor samme sted Anders Henriksen, der dog 1. januar blev ansat hos PET.

De to henviser til, at man i forarbejderne til loven begrunder opholds- og meldepligterne med to hensyn. Dels, at myndighederne skal have styr på, hvor de pågældende udlændinge opholder sig, så de kan udsendes, hvis det viser sig muligt; dels et præventivt hensyn for at forhindre ny kriminalitet. Og det er det sidste hensyn, der ifølge forskerne gør ordningen diskriminerende. Den gør nemlig – uden saglig begrundelse – forskel på danskere og udenlandske kriminelle.

»Hvis man mener, at man ikke kan have folk gående frit rundt, som man frygter kan lave ny kriminalitet, så skulle vi også skride ind på samme måde med opholdspligt over for vores egne statsborgere, der udgør en tilsvarende trussel«, siger Jens Elo Rytter, der understreger, at den første begrundelse om eventuel udrejse derimod er uproblematisk: »Det er helt i orden at lave begrænsninger for folk for at sikre, at de kan blive udsendt af landet. Her er det klart, at man ikke kan sammenligne udlændinge og danskere, for vi kan jo ikke sende danskere ud af landet, selv om de har begået kriminalitet«.

De to eksperter retter også kritikken mod Højesteret, der i tre sager har behandlet spørgsmålet om opholds- og meldepligt for personer på tålt ophold. I to af sagerne anerkender Højesteret ifølge de to indirekte, at det præventive hensyn skal tages med i betragtning, når man skal vurdere, om det fortsat er proportionalt og dermed legitimt at opretholde pligterne i konkrete sager.

»Problemet med Højesteret er, at dommerne trækker det præventive med ind i begrundelsen, når man vurderer, om opholdspligten er proportional«, siger Rytter og tilføjer: »Det, der ikke kan begrunde et indgreb, kan heller ikke indgå i den her proportionalitets-afvejning. Det skal holdes uden for«.

Institut: God pointe

Politiken beskrev i december, at myndighederne foreløbig har løsnet 16 på tålt ophold fra deres opholdspligt, og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har i et notat erkendt, at det på baggrund af en af de omtalte højesteretsdomme må »antages, at selv alvorlig kriminalitet som udgangspunkt ikke kan tale afgørende for, at man opretholder opholdspligten i mere end ca. 4 år«.

Men ifølge Jens Elo Rytter vil nogle måske kunne løsnes endnu hurtigere fra deres opholdspligt, hvis Højesteret undlod at skele til den præventive begrundelse for at pålægge dem den.

I ugeskriftet henviser de to eksperter desuden til, at menneskerettighedsdomstolen i en dom mod Storbritannien fra 2009 fastslog, at Storbritannien ikke måtte lave internering af udlændinge af præventive/sikkerhedsmæssige hensyn, da det netop var diskriminerende, når det ikke omfattede britiske kriminelle.

»Det er den dom, der gør, at vi føler, at vi har meget sikker grund under fødderne«, siger Jens Elo Rytter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Højesteret er ikke vendt tilbage med en kommentar til kritikken, og på Institut for Menneskerettigheder vil seniorforsker Peter Vedel Kessing nødigt afgøre, om de to forskere har ret.

»Det er en meget god pointe, og der er gode argumenter for, men Højesteret har vurderet, at det ikke er diskrimination«, siger han, der ikke mener, at britisk og dansk praksis kan sammenlignes direkte.

»I den britiske sag var der ikke samme uklare mix af begrundelser, men det sikkerhedsmæssige hensyn var det helt afgørende, og det var diskriminerende«, siger han, og som derfor ikke tør spå, om menneskerettighedsdomstolen ville blåstemple de danske begrundelser, hvis der blev ført en sag der.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skriver, at man ikke mener, der er tale om diskrimination, da pligterne ifølge ministeriet er »knyttet til de pågældendes manglende ret til ophold her i landet«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce