0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ørsted fortsætter arbejdet med at sælge sit lille guldæg

Radius, der leverer el til mere end en million kunder, giver et årligt overskud på en halv milliard kroner, men Ørsted vil af med den del af forretningen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Radius har givet store overskud de senere år, men det regionale selskab, som sælger strøm i Hovedstadsområdet, passer ikke ind i planerne for ejeren Ørsted, der har internationale ambitioner.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Energiselskabet Ørsted fortsætter sit arbejde med at sælge datterselskabet Radius, der leverer strøm til en million kunder i hovedstadsområdet.

Den bremse, som Socialdemokratiet og SF i weekenden satte på salget til en af fire interesserede købere, der var villige til at betale omkring 20 mia. kr. for Radius, får ikke Ørsted til at stoppe salgsbestræbelserne og beholde Radius og den elhandelsforretning, der også var til salg.

»Det er fortsat bestyrelsens vurdering, at Ørsted ikke er den bedste langsigtede ejer af de nævnte forretninger, og at det er i selskabets, aktionærernes og kundernes interesse, at de overgår til et nyt ejerskab«, skrev Ørsted mandag i en meddelelse til fondsbørsen.

Den aktuelle salgsproces er afbrudt, men Ørsted vil fortsætte sit arbejde med at udskille aktiviteterne i et selvstændigt selskab, som så kan frasælges, oplyste Ørsted.

For selv om Radius er et lille guldæg, som i en årrække har skaffet et årligt overskud på omkring 500 mio. kr. til Ørsted, der tidligere hed Dong, er det ikke et beløb, der for alvor betyder noget i en koncern som Ørsted med en omsætning på næsten 60 mia. kr., der i dag har langt større ambitioner end at være et regionalt elselskab på Sjælland.