Sådan så det ud i København efter gadefesten Distortion i 2017. Festivaler er højsæson for plastikaffald, og vi bruger blandt andet 5 millioner engangskrus af plastik om året. Det tal skal ned, og resten skal vi blive bedre til at genbruge, mener regeringen.
Foto: Finn Frandsen

Sådan så det ud i København efter gadefesten Distortion i 2017. Festivaler er højsæson for plastikaffald, og vi bruger blandt andet 5 millioner engangskrus af plastik om året. Det tal skal ned, og resten skal vi blive bedre til at genbruge, mener regeringen.

Danmark

Danmark mister milliarder på at storsvine med plastik

Danmark er god til at brænde plastik af, men et af de dårligste lande i EU til at genbruge det. Der er milliarder at hente for dansk økonomi ved at satse på genbrug, fremgår det af ny rapport.

Danmark

Danmark er et af de lande i Europa, der smider mest plastik ud per indbygger. Til gengæld er vi et af de lande, der er dårligst til at genbruge det. For her til lands foretrækker vi at brænde plastik – som dybest set er olie i fast form – af i store forbrændingsanlæg.

Ud over at være dårligt for både klima og miljø er det en elendig investering, fremgår det af en rapport fra Innovationsfonden og konsulenthuset McKinsey, der offentliggøres torsdag på en konference i København.

Her vurderes det, at hvis Danmark kan sænke sin plastikimport ved at satse på mere genbrug, kan det give en årlig kontant gevinst på mindst 1,6 milliarder kroner.

»Danske selskaber og forbrugere går lige nu glip af et potentiale på 1,4 milliarder ved at importere nyproduceret plastik i stedet for at genbruge plastik, der er allerede er i landet«, hedder det i rapporten. »Yderligere omtrent 200 millioner kroner kan spares på at eksportere plastikaffald til genbrug«.

Dertil kommer, at hvis vi holdt op med at futte plastik af i forbrændingsanlæg og satte os for at genbruge det, ville det næsten med sikkerhed skabe mere innovation inden for genbrug. Og, som det hedder i rapporten: »Genbrugsindustrien skaber flere højindkomstjobs end lossepladser eller affaldsforbrænding«.

Desuden kan grønne satsninger bruges i andre lande – noget, vindmølleindustrien er det bedste eksempel på – så der er et stort eksportpotentiale, understreges det.

Mere skovsvin end grøn gris

Virkeligheden er, at Danmark på plastikområdet mere ligner et storforbrugende skovsvin end en grøn entusiast.

I 2016 producerede hver eneste dansker 800 kilo affald – nok til at sætte Danmark på en suveræn førsteplads i Europa. Ser man kun på plastikemballage, ligger vi med en sjetteplads en anelse bedre.

For eksempel bliver der bare på sommerens musikfestivaler brugt 5 millioner engangskrus i plastik. Det giver alene 50 tons plastikaffald.

Med så meget affald kunne man tro, at danskerne havde lært at genbruge. Men den teori holder ikke. Tal fra den europæiske plastikindustri, der gengives i rapporten, viser, at Danmark genbruger omtrent en tredjedel af alt plastikemballageaffald.

Det kan lyde pænt, men er blandt de dårligste rater i EU og på niveau med Rumænien og Bulgarien. Topscorerne Tjekkiet, Tyskland, Holland og Sverige er alle i stand til at genbruge halvdelen af deres plastik.

Hvorfor er statistikken så elendig? I korte træk er der en eneste grund: at Danmark i årevis har satset massivt på affaldsforbrænding, siger flere kilder.

»Vores idé med at brænde plastik af i forbrændingsanlæg og lave varme og strøm var god engang, men den er blevet overhalet af virkeligheden«, siger havbiolog Henrik Beha Pedersen, der har grundlagt ngo’en Plastic Change. »I Tyskland så man genbrugspotentialet i plastik for flere år siden, mens vi ligger helt i bund på EU’s liste. Det betyder, at Danmark mister teknologi og arbejdspladser«.

Eller sagt på en anden måde: Når genbrugscontaineren med plastik hentes, kan det være fristende for en kommune at se det som gratis olie til et kraft-varme-værk – i stedet for at skulle bruge penge på at sortere og se, hvad der kan sælges.

Det er en svær forhindring, mener miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

»Når vi ligger og roder rundt så langt nede på EU-listerne, så er det, fordi vi har været gode til at afbrænde affald, og det er jo godt i en overgang. Men vi skal blive meget bedre til at genanvende plastik«, siger han.

Og det er ikke kun, fordi der er penge i det, siger han. For ham er det mindst lige så vigtigt, at Danmark slipper for affald, der flyder i naturen og gaderne, og det medfølgende CO2-udslip, når olie i fast form brændes af: Afbrænding af plastik står alene for omtrent 0,6 procent af Danmarks udslip af drivhusgasser, fremgår det af rapporten fra Innovationsfonden og McKinsey.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er 1,6 milliarder rigtig gode grunde til at øge genbrug af plastik, men det er ikke de bedste grunde«, siger Jakob Ellemann-Jensen. »Det her handler om, at vi har en begrænset ressource, som vi forvalter på en måde, der er uhensigtsmæssig, og det er vi nødt til at gøre op med«.

Ensretning af kommunerne

8. december udsendte regeringen en handlingsplan for plastik, der afsætter 50 millioner kroner til at få gang i genbrug af plastik, blandt andet ved at oprette et nationalt videnscenter.

En af de første udfordringer for strategien er et par ubehagelige deadlines fra EU. I 2025 skal genanvendelsen af al plastikemballage være 50 procent, og i 2030 skal den være 55 procent. Ingen af delene er Danmark i nærheden af.

Jakob Ellemann-Jensen vurderer, at EU-målene godt kan nås, men det kræver bedre og ensartede regler for sortering i alle landets kommuner.

Lige nu er der så mange forskellige plastiktyper, at opgaven at sortere det til genbrug er enorm. Hvis det kan gøres mere strømlinet, kan både kommuner og private virksomheder se en fidus i genanvendelse, håber ministeren. For alternativet er skrap regulering – for eksempel nye strafafgifter – »og det er sådan et grimt ord«, som han siger.

Henrik Beha Pedersen fra Plastic Change er skeptisk over for, om EU-målet kan nås.

»Det vil jeg se, før jeg tror det. Kommunerne har investeret mange penge i det system, der findes«, siger han.

Han tvivler også på, at 40 millioner kroner forslår til både forskning og folkeoplysning, så forbrugerne bliver bedre til at sortere affald.

Michael Zwicky Hauschild, der er professor i bæredygtighedsvurdering på Institut for Systemer, Produktion og Ledelse på DTU, mener, at politikerne ikke slipper uden om regulering

»Hvis Danmark skal nå 50 procent genanvendelse af affald fra plastikemballage i 2025, skal vi have etableret nogle måder at adskille de forskellige strømme på«, siger han.

For eksempel kan man kræve, at PET-plastik, som vi kender fra sodavandsflasker, kun må anvendes til fødevarer, for så er man sikker på, at netop den type plastik er godkendt til mad, påpeger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rapporten fra Innovationsfonden og McKinsey understreger, at hvis Danmark endelig får gang i genbrug, er der masser af muligheder for nye virksomheder – for eksempel kunstig intelligens og robotter til at sortere plastik, kemisk industri til plastikomdannelse og meget andet.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce