Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


Danskere fejrer grundlovsdagen 2015 i Rigsdagsgården
Foto: Philip Davali

Danskere fejrer grundlovsdagen 2015 i Rigsdagsgården

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hovedstadens beboere har unikke navne, mens vestjyder har ordinære

Næsten 70 procent af børn under 18 år i København har et navn, som ingen andre har. Men jyderne nærmer sig.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To ud af tre børn under 18 år i Københavns Kommune har en unik navnekombination.

Det vil sige, at de er de eneste i Danmark med netop den kombination af deres første fornavn og efternavn. Lige efter Københavns Kommune kommer Ishøj og Frederiksberg Kommuner, og derefter kommer Gentofte og Brøndby. I alle de nævnte kommuner har mellem 64 og 69 procent et unikt navn. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik.

Helt overordnet har kommunerne omkring Hovedstaden landets højeste andele af personer med en unik navnekombination, hvorimod kommunerne i Nordjylland og langs den jyske vestkyst har de laveste andele. Morsø Kommune har landets laveste andel med 32 procent og derefter følger Jammerbugt med 34,6 og Skive med 35,1 procent.

Det er afdelingschef, Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik, der står bag undersøgelsen, og der er flere årsager til, at tallene ser ud, som de gør.

»Jo længere østpå vi kommer, jo mere kreativ er man med hensyn til stavemåder. Der er også flere østpå, der får børn uden at være gift. Så får barnet begge forældres efternavne, mens dem, der får børn vestpå i højere grad er gift, når de får børn, og så får barnet kun et efternavn«.

Det spiller også ind, at der i hovedstadsområdet er flere kommuner med mennesker, der har rødder i andre lande.

»Vi kan jo se, at der er blandt de kommuner med flest unikke navne er nogle ret indvandrertunge kommuner, så det tæller også«, siger Dorthe Larsen.

De almindelige

Det paradoksale ved statistikken om almindelige og ualmindelige navne er, at det er forbudt at nævne de mest ualmindelige, for så vil alle vide, hvem der er tale om, da de pågældende er de eneste i landet, der hedder det.

De mest almindelige navne er der dog ingen grund til at holde hemmelige, og ingen kvinder kan derfor føle sig berettiget krænkede, når Danmarks Statistik slår fast, at det mest almindelige kvindelige navn er Kirsten Nielsen.

690 danskere hedder Kirsten Nielsen, som er skarpt forfulgt af Kirsten Jensen. Dem er der 685 af, og på en tredjeplads klemmer Hanne Nielsen sig ind. Det er der, 607 kvinder, der reagerer på, før Kirsten igen møver sig ind. Denne gang med efternavnet Hansen. Dem er der 585 af på navnelisten. Nummer fem er Helle Nielsen. 543 kvinder lyder det navn.

Hos mændene har Michael overtaget. 622 hedder Michael Jensen, 618 hedder Henrik Nielsen, 599 hedder Michael Nielsen, 561 hedder Michael Hansen og 554 hedder Henrik Jensen.

Disse tal gælder dog kun, hvis der er tale om det fulde navn.

Faktisk er der hele 3233, hvis fornavn er Jens, og hvis efternavn er Jensen. Men mange af dem har så et eller flere mellemnavne, og derfor er Jens Jensen ikke det mest almindelige fulde navn, men det mest almindelige navn, hvis der kun er tale om første fornavn og sidste efternavn.

Hos kvinderne er Kirsten urørlig, hvordan man end vender og drejer det, og selv om de danske vuggestuer og børnehaver i øjeblikket er fyldt med børn, der hedder Ida, Ella, Emma, Alma og Sofia, som er nutidens populæreste pigenavne, er der stadig flere danske kvinder der hedder Kirsten, Anne, Mette, Hanne, Helle, Susanne og Lene.

Hos drengene er de populæreste navne i øjeblikket, William, Noah, Lucas, Malthe og Oscar, men de almindeligste danske mandenavne er Jens, Hans, Michael, Lars og Henrik, ligesom Jensen, Hansen, Larsen og Nielsen stadig er langt de almindeligste efternavne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi er alle unikke

Men selv om det tager lang tid, før Jens Jensen og Kirsten Nielsen bliver slået af banen, er der flere og flere, der får unikke navne. I hele landet har 39 procent nu en unik kombination af første fornavn og efternavn, og når Danmarks Statistik ser på hele navnestrengen, hvilket vil sige samtlige fornavne og efternavne en person måtte have, er andelen for befolkningen som helhed 79 procent. For de navngivne 0-årige er det endnu mere.

»Hvis vi ser på andelen af nyfødte over hele landet, der får et unikt navn, så er det næsten alle. 97 procent af alle nyfødte får et helt unikt navn. Det betyder, at der er ingen andre end dig, der har lige præcis den navnekombination«, siger Dorthe Larsen, og hvad angår de nyfødte er forskellen mellem københavnere og vestjyder ikke så markant.

Over 98 procent af københavnske nyfødte får et unikt navn, mens det er omkring 90 procent af vestjyderne.


Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden