Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ellen Trane Nørby (V)
Foto: Jonas Olufson

Ellen Trane Nørby (V)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ellen Trane Nørby afviser kritik: Vores regnestykke er realistisk

Regeringen mødes med kritik, fordi de seks milliarder kroner til den nye nærhedsfond i høj grad kommer fra omlægning af eksisterende midler og effektiviseringer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i denne uge præsenterede regeringens forslag til en sundhedsreform, var det med budskabet om, at den »ekstraordinært« fra 2020 til 2025 afsætter seks milliarder kroner til en ny nærhedsfond.

Men initiativet møder kritik fra blandt andet oppositionen, der påpeger, at der i vid udstrækning er tale om genbrug af eksisterende midler på sundhedsområdet og forventede effektiviseringer.

Socialdemokratiet og andre oppositionspartier fremhæver, at regeringen vil hente 1,5 milliarder gennem »direkte besparelser« på administration uden nærmere at angive, hvordan regnestykket hænger sammen.

Hvordan vil I finde de penge?

»Det mener vi sådan set i høj grad er realistisk«, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der fremhæver den nye struktur, hvor regionsrådene forsvinder.

Ministeren forventer, at det vil medføre besparelser, når Sundhedsvæsen Danmark får et overordnet ansvar for blandt andet indkøb – herunder it.

»Og så kan vi se, at ude i regionerne er der kommet rigtig mange administrativt ansatte i løbet af de seneste år. Der mener vi, at vi skal flytte fra bureaukrati til behandlinger. Og det er, hvad vi lægger op til med nærhedsfonden. Og som finansministeren også sagde: Hvis det viser sig, at der er ting, hvor vi ikke kan effektivisere lige meget, så kommer vi til at fylde op, fordi vi ønsker, at der skal ekstraordinært investeres seks milliarder kroner i vores nære sundhedsvæsen«.

Er det ikke fugle på taget, så længe I ikke har fremlagt en konkret plan, der viser, hvordan pengene kommer hjem?

»Vi har fremlagt konkret, hvordan pengene kommer hjem ved at gå fra tre til to niveauer. Det er halvanden milliard af de seks milliarder, der kommer fra de effektiviseringer. Så er der ting, der kommer fra investeringsråderummet. Så er der ting, der kommer fra den formue, der ligger i dag (hos Danske Regioner, red.). Det er penge, der skal investeres i flere ambulancer, flere sundhedshuse og moderne lægepraksisser, sådan at vi sikrer, at der kommer mere behandling tættere på hvor folk bor«.

Et andet slagsmål handler om behovet for sygeplejersker. Regeringen foreslår, at der frem mod 2022 uddannes 2.000 flere af slagsen. Men tager man højde for blandt andet frafald, så kan det ende med kun at blive godt 1.100.

Er det nok?

»Der skal gøres noget ved frafaldet. Og det arbejder uddannelses- og forskningsministeren også på. Derudover må man sige, at vi har allerede løftet optaget på sygeplejerskeuddannelsen, sådan at vi har uddannet 1.300 flere sygeplejersker, end der blev i sidste periode. Nu lægger vi op til at uddanne 2.000 flere«.

Socialdemokratiet har foreslået, at der ansættes yderligere 1.000 sygeplejersker og påpeget, at uddannelse af flere sygeplejersker er én ting, mens noget andet er at afsætte penge til deres efterfølgende ansættelse i sundhedsvæsenet.

Har I de penge?

»Vi kommer til at investere i vores sundhedsvæsen hvert år i årene fremover, ligesom vi har gjort i de senete år, hvor vi alene siden 2015 har løftet sundhedsvæsenets økonomi med over seks milliarder kroner. Derfor er det her ikke en diskussion om den fremadrettede drift. Der skal flere penge til sundhed«.

Så der er penge til at ansatte de sygeplejersker bagefter?

»Ja. Ellers er der ingen grund til, at vi uddanner ekstra sygeplejersker. Det er ekstra hænder, vi skal have ud i vores sundhedsvæsen«, siger Ellen Trane Nørby.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden