Ellen Trane Nørby (V)
Foto: Jonas Olufson

Ellen Trane Nørby (V)

Danmark

Ellen Trane Nørby afviser kritik: Vores regnestykke er realistisk

Regeringen mødes med kritik, fordi de seks milliarder kroner til den nye nærhedsfond i høj grad kommer fra omlægning af eksisterende midler og effektiviseringer.

Danmark

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i denne uge præsenterede regeringens forslag til en sundhedsreform, var det med budskabet om, at den »ekstraordinært« fra 2020 til 2025 afsætter seks milliarder kroner til en ny nærhedsfond.

Men initiativet møder kritik fra blandt andet oppositionen, der påpeger, at der i vid udstrækning er tale om genbrug af eksisterende midler på sundhedsområdet og forventede effektiviseringer.

Socialdemokratiet og andre oppositionspartier fremhæver, at regeringen vil hente 1,5 milliarder gennem »direkte besparelser« på administration uden nærmere at angive, hvordan regnestykket hænger sammen.

Hvordan vil I finde de penge?

»Det mener vi sådan set i høj grad er realistisk«, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der fremhæver den nye struktur, hvor regionsrådene forsvinder.

Ministeren forventer, at det vil medføre besparelser, når Sundhedsvæsen Danmark får et overordnet ansvar for blandt andet indkøb – herunder it.

»Og så kan vi se, at ude i regionerne er der kommet rigtig mange administrativt ansatte i løbet af de seneste år. Der mener vi, at vi skal flytte fra bureaukrati til behandlinger. Og det er, hvad vi lægger op til med nærhedsfonden. Og som finansministeren også sagde: Hvis det viser sig, at der er ting, hvor vi ikke kan effektivisere lige meget, så kommer vi til at fylde op, fordi vi ønsker, at der skal ekstraordinært investeres seks milliarder kroner i vores nære sundhedsvæsen«.

Er det ikke fugle på taget, så længe I ikke har fremlagt en konkret plan, der viser, hvordan pengene kommer hjem?

»Vi har fremlagt konkret, hvordan pengene kommer hjem ved at gå fra tre til to niveauer. Det er halvanden milliard af de seks milliarder, der kommer fra de effektiviseringer. Så er der ting, der kommer fra investeringsråderummet. Så er der ting, der kommer fra den formue, der ligger i dag (hos Danske Regioner, red.). Det er penge, der skal investeres i flere ambulancer, flere sundhedshuse og moderne lægepraksisser, sådan at vi sikrer, at der kommer mere behandling tættere på hvor folk bor«.

Et andet slagsmål handler om behovet for sygeplejersker. Regeringen foreslår, at der frem mod 2022 uddannes 2.000 flere af slagsen. Men tager man højde for blandt andet frafald, så kan det ende med kun at blive godt 1.100.

Er det nok?

»Der skal gøres noget ved frafaldet. Og det arbejder uddannelses- og forskningsministeren også på. Derudover må man sige, at vi har allerede løftet optaget på sygeplejerskeuddannelsen, sådan at vi har uddannet 1.300 flere sygeplejersker, end der blev i sidste periode. Nu lægger vi op til at uddanne 2.000 flere«.

Socialdemokratiet har foreslået, at der ansættes yderligere 1.000 sygeplejersker og påpeget, at uddannelse af flere sygeplejersker er én ting, mens noget andet er at afsætte penge til deres efterfølgende ansættelse i sundhedsvæsenet.

Har I de penge?

»Vi kommer til at investere i vores sundhedsvæsen hvert år i årene fremover, ligesom vi har gjort i de senete år, hvor vi alene siden 2015 har løftet sundhedsvæsenets økonomi med over seks milliarder kroner. Derfor er det her ikke en diskussion om den fremadrettede drift. Der skal flere penge til sundhed«.

Så der er penge til at ansatte de sygeplejersker bagefter?

»Ja. Ellers er der ingen grund til, at vi uddanner ekstra sygeplejersker. Det er ekstra hænder, vi skal have ud i vores sundhedsvæsen«, siger Ellen Trane Nørby.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce