Egentlig havde tanken om at lave en strandpark på de revler, der lå ude i brændingen langs Køge Bugt, spøgt siden midten af 1930’erne.
Men først i slutningen af 1970’erne gik man i gang med at pumpe sand op på de naturlige sandbanker ud for den daværende kyststrækning. Og i 1980 kunne daværende statsminister Anker Jørgensen (S) soppe i vandet ved det, der blev Køge Bugt Strandpark. 16 år senere kom kunstmuseet Arken til.
Anker Jørgensen åbnede badestranden sammen med amtsborgmester Per Kaalund og Frederiksbergs førstemand John Winther. Arkivfoto.
Nu skal det meget besøgte naturområde med en syv kilometer lang strandlinje have et løft. Og derfor vil erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) åbne for en revision af den såkaldte Fingerplan, der regulerer byudviklingen i hele hovedstadsregionen. Den lagde op til, at byvæksten skulle ske langs de S-togsbanerne, mens der mellem ’fingrene’ var grønne områder og landbrug.
Det har også betydning for strandparken på Vestegnen. Planen stiller krav til nogle af de grønne kiler, der går fra baglandets frie og grønne arealer ned mod kysten og strandparken.
En del af hovedstadsudspillet
Revisionen skal åbne for, at naturområderne i strandparken, strandene på landsiden og havnene i Brøndby, Ishøj, Greve og Vallensbæk kan udvikles. Det hele indgår i regeringens hovedstadsudspil, der skal give København og dens nabolag et løft.
»Det vil være en stor del for den sydlige del af Vestegnen«, forudser Jarlov.
Han roser det store natur- og strandområde, der kom til dengang for knap 40 år siden langs den sydlige finger i den store udviklingsplan.
»Det kan være en øjenåbner for mange københavnere, at der ligger en så lang sandstrand så tæt på«, mener han.
Alene strandene langs bugten lokker omkring en million gæster til om året. Derudover har strandparken givet plads til fire lystbådehavne, kunstmuseet Arken og så har den en ekstrarolle som bolværk for de lavtliggende områder inde langs den oprindelige kyststrækning.
Skal gøre parken mere attraktiv og tilgængelig
Planerne for Køge Bugt Strandpark version 2.0 handler ifølge ministeren om at åbne parken for flere brugere.
»Det skal blive mere brugervenligt med for eksempel stier og livreddertårne og kajakskure. Det skal gøres mere tilgængeligt for folk fra området« forklarer ministeren.
En søbadeanstalt kunne være en af de forbedringer, der kan komme i Køge Bugt Strandpark, når regeringen lemper reglerne for området for at give det store naturområde et løft.
Rasmus Jarlov vil med regelændringer i blandt andet Fingerplanen åbne for, at de fem kommuner langs strandparken kan få lov at tilpasse den behovet. Og nej, det handler ikke om, at den skal bebygges eller ’tivoliseres’, sådan som det er set langs turiststrande herhjemme eller sydpå, understreger Rasmus Jarlov: »Ingen skal tro, at de mister strandparken eller at natur forsvinder. Borgmestrene er, lige som borgerne i området, glade for, at det har karakter af et naturområde. Det er de meget bevidste om«.
Strandparken skal opgraderes og kan gøres mere attraktiv med for eksempel havbadeanstalt, en promenade langs stranden, en sauna til vinterbadere, badebroer, iskiosker og madboder og overnatningsmuligheder i shelters.
Der kan også komme mulighed for friluftsarrangementer så som kajakkonkurrencer, koncerter og andre arrangementer med afsæt i de muligheder, stranden og vandet giver.
