Fremover får whistleblowere sværere ved at råbe højt om kritisable forhold i den offentlige administration. Sådan lyder advarslen fra juraeksperter og repræsentanter for offentligt ansatte på baggrund af et forslag fra Justitsministeriet om ændringer i vejledningen til offentligt ansatte om deres ytringsfrihed.
Ændringerne til den oprindelige vejledning fra 2006 skal vejlede de ansatte, men ligner i realiteten mere en indskrænkning, lyder kritikken.
»Man bliver mere forvirret, end man bliver vejledt, og det er problematisk« siger Pernille Boye Koch, ekspert i forfatningsret, om ministeriets forslag, som er sendt i høring.
Ifølge forslaget vil offentligt ansatte fortsat være berettiget til at ytre sig som whistleblowere og give ikkefortrolige oplysninger til offentligheden.
Tænk over formålet
Det nye er, at Justitsministeriet over halvanden side har indsat en række undtagelser fra offentlighedsloven, som ansatte opfordres til at overveje, inden de siger noget.
Der er tale om tilfælde, hvor det ifølge ministeriet afhænger af en konkret vurdering, hvornår offentligt ansatte må videregive oplysninger til pressen, som ikke handler om ulovlig eller uredelig forvaltning.
Det kan være oplysninger om dyre indkøb, lobbyisme eller prioritering af opgaver.
Ifølge vejledningen skal den ansatte tænke over formålet med videregivelse af oplysninger, skriver ministeriet. Er der modstående hensyn, som gør, at oplysninger ikke skal videregives?, spørger ministeriet og peger derefter selv på, at ansatte skal overveje, om det kan have negative konsekvenser for myndigheden.
Den ansatte skal også være opmærksom på, om oplysninger alene kan videregives som følge af bestemmelserne om meroffentlighed. Her har myndigheden ikke pligt til udlevering, men det er derimod er et valg, om oplysningerne skal videregives.
Det bliver til pejlemærker
De nye formuleringer i vejledningen kan få uheldige følger, påpeger Oluf Jørgensen, der er ekspert i informations- og forvaltningsret.
»Det vil markant begrænse ansattes ret til at videregive oplysninger, når offentlighedslovens undtagelser bliver pejlemærker«, mener han.
Flere fagforeninger frygter, hvad den nye vejledning vil have af konsekvenser for de offentligt ansatte.
Fagforeninger advarer
Rami Christian Sørensen, juridisk chef i Djøf, vurderer, at den nye vejledning gør det mere uklart for sosu’er, akademikere og pædagoger, om man har ret til at gå til pressen eller andre med oplysninger eller ej.
»Når man læser det her, er der nok ikke mange, der har lyst til at sige noget, fordi vejledningen opstiller en masse forbehold og begrænsninger. Det efterlader en usikkerhed. Man tænker, at det her er farligt, og jeg må hellere holde mund«, siger han.
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening mener, at offentligt ansatte har brug for trygt at kunne videregive information, når de oplever uretmæssigheder.
»Det skal der være tydelige rammer for. Det er der i dag, men med de her ændringer bliver rammerne uklare, og det opfatter jeg som skadeligt for ytringsfriheden«.
Minister vil dialog
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) slår dog koldt vand i blodet:
»Formålet er på ingen måde at indskrænke ytringsfriheden eller i øvrigt at ændre reglerne, men alene at klargøre, hvad der allerede gælder. I et velfungerende demokrati skal offentligt ansatte altid have en udstrakt ytringsfrihed – og bruge den«, skriver han i en mail til Politiken.
Ministeren uddyber, at han tager sagen op, fordi Folketingets Ombudsmand har bedt Justitsministeriet om en uddybende afklaring af retstilstanden. Det sker efter en sag i Københavns Kommune, hvor lækkede oplysninger om en borgmesters private bryllupsreception blev karakteriseret som »fuldstændig uacceptabelt«.
»Nu er udkastet i høring, og så tager vi meget gerne en dialog med de parter, der ikke synes, at beskrivelsen af retstilstanden er retvisende og formidlet klart«, skriver Søren Pape Poulsen om, hvad der fremadrettet skal ske med den nye vejledning.
fortsæt med at læse
