0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Roald Als/POLITIKEN
Foto: Roald Als/POLITIKEN

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) som står bag den nye vejledning om offentligt ansattes ytringsret, tager gerne en dialog med de parter, som kritiserer hans forslag, siger han.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Offentligt ansattes ytringsfrihed stækkes af ny vejledning

Justitsministeriets nye vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed ligner en løftet pegefinger om at holde mund, lyder kritikken fra juraeksperter og de ansattes fagforeninger.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fremover får whistleblowere sværere ved at råbe højt om kritisable forhold i den offentlige administration. Sådan lyder advarslen fra juraeksperter og repræsentanter for offentligt ansatte på baggrund af et forslag fra Justitsministeriet om ændringer i vejledningen til offentligt ansatte om deres ytringsfrihed.

Ændringerne til den oprindelige vejledning fra 2006 skal vejlede de ansatte, men ligner i realiteten mere en indskrænkning, lyder kritikken.

»Man bliver mere forvirret, end man bliver vejledt, og det er problematisk« siger Pernille Boye Koch, ekspert i forfatningsret, om ministeriets forslag, som er sendt i høring.

Ifølge forslaget vil offentligt ansatte fortsat være berettiget til at ytre sig som whistleblowere og give ikkefortrolige oplysninger til offentligheden.

Tænk over formålet

Det nye er, at Justitsministeriet over halvanden side har indsat en række undtagelser fra offentlighedsloven, som ansatte opfordres til at overveje, inden de siger noget.

Når man læser det her, er der nok ikke mange, der har lyst til at sige noget

Der er tale om tilfælde, hvor det ifølge ministeriet afhænger af en konkret vurdering, hvornår offentligt ansatte må videregive oplysninger til pressen, som ikke handler om ulovlig eller uredelig forvaltning.

Det kan være oplysninger om dyre indkøb, lobbyisme eller prioritering af opgaver.

Ifølge vejledningen skal den ansatte tænke over formålet med videregivelse af oplysninger, skriver ministeriet. Er der modstående hensyn, som gør, at oplysninger ikke skal videregives?, spørger ministeriet og peger derefter selv på, at ansatte skal overveje, om det kan have negative konsekvenser for myndigheden.

Den ansatte skal også være opmærksom på, om oplysninger alene kan videregives som følge af bestemmelserne om meroffentlighed. Her har myndigheden ikke pligt til udlevering, men det er derimod er et valg, om oplysningerne skal videregives.

Det bliver til pejlemærker

De nye formuleringer i vejledningen kan få uheldige følger, påpeger Oluf Jørgensen, der er ekspert i informations- og forvaltningsret.

»Det vil markant begrænse ansattes ret til at videregive oplysninger, når offentlighedslovens undtagelser bliver pejlemærker«, mener han.

Med de her ændringer bliver rammerne uklare, og det opfatter jeg som skadeligt for ytringsfriheden

Flere fagforeninger frygter, hvad den nye vejledning vil have af konsekvenser for de offentligt ansatte.

Fagforeninger advarer

Rami Christian Sørensen, juridisk chef i Djøf, vurderer, at den nye vejledning gør det mere uklart for sosu’er, akademikere og pædagoger, om man har ret til at gå til pressen eller andre med oplysninger eller ej.

»Når man læser det her, er der nok ikke mange, der har lyst til at sige noget, fordi vejledningen opstiller en masse forbehold og begrænsninger. Det efterlader en usikkerhed. Man tænker, at det her er farligt, og jeg må hellere holde mund«, siger han.

Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening mener, at offentligt ansatte har brug for trygt at kunne videregive information, når de oplever uretmæssigheder.

»Det skal der være tydelige rammer for. Det er der i dag, men med de her ændringer bliver rammerne uklare, og det opfatter jeg som skadeligt for ytringsfriheden«.

Annonce

I et velfungerende demokrati skal offentligt ansatte altid have en udstrakt ytringsfrihed

Minister vil dialog

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) slår dog koldt vand i blodet:

»Formålet er på ingen måde at indskrænke ytringsfriheden eller i øvrigt at ændre reglerne, men alene at klargøre, hvad der allerede gælder. I et velfungerende demokrati skal offentligt ansatte altid have en udstrakt ytringsfrihed – og bruge den«, skriver han i en mail til Politiken.

Ministeren uddyber, at han tager sagen op, fordi Folketingets Ombudsmand har bedt Justitsministeriet om en uddybende afklaring af retstilstanden. Det sker efter en sag i Københavns Kommune, hvor lækkede oplysninger om en borgmesters private bryllupsreception blev karakteriseret som »fuldstændig uacceptabelt«.

»Nu er udkastet i høring, og så tager vi meget gerne en dialog med de parter, der ikke synes, at beskrivelsen af retstilstanden er retvisende og formidlet klart«, skriver Søren Pape Poulsen om, hvad der fremadrettet skal ske med den nye vejledning.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden