Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    MR-skanner på Rigshospitalet i København bruges blandt andet til at undersøge misdannelser hos fostre.
Foto: Mads Nissen

MR-skanner på Rigshospitalet i København bruges blandt andet til at undersøge misdannelser hos fostre.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Årsager til medfødte misdannelser: Mors alder, gener eller medicin?

Hvorfor nogle børn fødes med en misdannelse, er ofte ikke til at svare på. Men i nogle tilfælde kan det skyldes medicin, infektioner og udviklingsfejl under fostrets dannelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Præcis hvad det er, der gør, at nogle børn bliver født med eksempelvis klumpfødder, misdannelser i urinvejene eller læbe-gane-spaltning, er ofte lidt af et mysterium. Faktisk kender man kun til årsagerne i 30 procent af tilfældene.

Overordnet er der to årsager. Den ene er genetik, herunder kromosomafvigelser. Den anden er ting, vi omgiver os med i vores miljø og vores livsstil – og som altså påvirker en ellers normal udviklingsproces.

»Den hyppigste årsag til medfødte misdannelser er formentlig en genetisk fejl, der kan være opstået i forbindelse med fostrets dannelse. Derudover kan der, selv om genetikken er normal, ske udviklingsfejl, som er styret af biokemiske processer. Det ser vi tit med urinvejene«, fortæller Olav Bjørn Petersen, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital, hvor han diagnosticerer fostre med misdannelser og tilføjer:

»Det store spørgsmål er så, om der også er udefrakommende faktorer, som styrer det her. Ja, det er der formentlig. Vi kender bare ikke så mange af dem endnu med sikkerhed«.

Hormonforstyrrende stoffer

Ifølge Miljøstyrelsen mistænkes hormonforstyrrende stoffer for at bidrage til den stigende forekomst af eksempelvis misdannede kønsorganer hos fostre og børn. Mistænkte hormonforstyrrende stoffer findes blandt andet i fødevarer, tøj, legetøj, kosmetik og elektronik.

Anne-Marie Nybo Andersen, der er professor ved Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet og forsker i årsager til misdannelser, fortæller, at forskellige slags medicin under graviditeten kan give forskellige typer af misdannelser hos fostret eller det nyfødte barn. Blandt andet er paracetamol, der findes i hovedpinepiller, mistænkt for at misdanne drengebørns kønsorganer, ligesom både alt for få eller for mange vitaminer kan give misdannelser. Eksempelvis kan mangel på folinsyre under graviditeten give fostret rygmarvsbrok.

Også virusinfektioner som røde hunde og lussingesyge, bakterier og parasitter kan være farlige for gravide, fordi de kan give misdannelser eller i værste fald medføre spontan abort.

Anne-Marie Nybo Andersen har tidligere undersøgt, om feber under graviditeten kan medføre misdannelser hos fostret, men fandt ingen sammenhæng.

»Og så er der alkohol. Men så taler vi om alkoholmisbrug, altså store mængder alkohol. Jeg tror ikke, at nogen børn er blevet misdannet af, at deres mødre har drukket et enkelt glas en gang imellem«, siger professoren og tilføjer, at også både moderens og faderens alder øger risikoen for, at fostret får en misdannelse.

De seneste 30 år er danske førstegangsfødende kvinder i snit blevet 3 år ældre – fra 27 år til godt 30 år. Jo ældre vi bliver, jo dårligere bliver vores arvemateriale. Hos kvinder vil der være flere kromosomafvigelser – og hos mænd flere såkaldte punktmutationer, hvilket øger risikoen for, at der opstår misdannelser hos fostret.

Ingen overvågning i Danmark

I Danmark er der, som Politiken tidligere har dokumenteret, ingen overvågning af udviklingen i og forekomsten af medfødte misdannelser.

Politiken har søgt aktindsigt hos Sundhedsdatastyrelsen, der viser, at 8 procent af alle børn født i 20017 havde en registreret medfødt misdannelse – lige fra stramt tungebånd til alvorlige hjertefejl. I 1997 var tallet 4 procent. Men tallene skal tages med forbehold.

Fordi området ikke overvåges, kan sundhedsmyndighederne ikke med sikkerhed svare på, om udviklingen skyldes bedre diagnostik og ændret registreringspraksis. Eller om en del af udviklingen kan skyldes en reel stigning i antallet af medfødte misdannelser.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden