0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

MR-skanner på Rigshospitalet i København bruges blandt andet til at undersøge misdannelser hos fostre.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Årsager til medfødte misdannelser: Mors alder, gener eller medicin?

Hvorfor nogle børn fødes med en misdannelse, er ofte ikke til at svare på. Men i nogle tilfælde kan det skyldes medicin, infektioner og udviklingsfejl under fostrets dannelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Præcis hvad det er, der gør, at nogle børn bliver født med eksempelvis klumpfødder, misdannelser i urinvejene eller læbe-gane-spaltning, er ofte lidt af et mysterium. Faktisk kender man kun til årsagerne i 30 procent af tilfældene.

Overordnet er der to årsager. Den ene er genetik, herunder kromosomafvigelser. Den anden er ting, vi omgiver os med i vores miljø og vores livsstil – og som altså påvirker en ellers normal udviklingsproces.

»Den hyppigste årsag til medfødte misdannelser er formentlig en genetisk fejl, der kan være opstået i forbindelse med fostrets dannelse. Derudover kan der, selv om genetikken er normal, ske udviklingsfejl, som er styret af biokemiske processer. Det ser vi tit med urinvejene«, fortæller Olav Bjørn Petersen, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital, hvor han diagnosticerer fostre med misdannelser og tilføjer:

»Det store spørgsmål er så, om der også er udefrakommende faktorer, som styrer det her. Ja, det er der formentlig. Vi kender bare ikke så mange af dem endnu med sikkerhed«.

Hormonforstyrrende stoffer

Ifølge Miljøstyrelsen mistænkes hormonforstyrrende stoffer for at bidrage til den stigende forekomst af eksempelvis misdannede kønsorganer hos fostre og børn. Mistænkte hormonforstyrrende stoffer findes blandt andet i fødevarer, tøj, legetøj, kosmetik og elektronik.

Anne-Marie Nybo Andersen, der er professor ved Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet og forsker i årsager til misdannelser, fortæller, at forskellige slags medicin under graviditeten kan give forskellige typer af misdannelser hos fostret eller det nyfødte barn. Blandt andet er paracetamol, der findes i hovedpinepiller, mistænkt for at misdanne drengebørns kønsorganer, ligesom både alt for få eller for mange vitaminer kan give misdannelser. Eksempelvis kan mangel på folinsyre under graviditeten give fostret rygmarvsbrok.

Også virusinfektioner som røde hunde og lussingesyge, bakterier og parasitter kan være farlige for gravide, fordi de kan give misdannelser eller i værste fald medføre spontan abort.

Anne-Marie Nybo Andersen har tidligere undersøgt, om feber under graviditeten kan medføre misdannelser hos fostret, men fandt ingen sammenhæng.

»Og så er der alkohol. Men så taler vi om alkoholmisbrug, altså store mængder alkohol. Jeg tror ikke, at nogen børn er blevet misdannet af, at deres mødre har drukket et enkelt glas en gang imellem«, siger professoren og tilføjer, at også både moderens og faderens alder øger risikoen for, at fostret får en misdannelse.

De seneste 30 år er danske førstegangsfødende kvinder i snit blevet 3 år ældre – fra 27 år til godt 30 år. Jo ældre vi bliver, jo dårligere bliver vores arvemateriale. Hos kvinder vil der være flere kromosomafvigelser – og hos mænd flere såkaldte punktmutationer, hvilket øger risikoen for, at der opstår misdannelser hos fostret.

Ingen overvågning i Danmark

I Danmark er der, som Politiken tidligere har dokumenteret, ingen overvågning af udviklingen i og forekomsten af medfødte misdannelser.

Politiken har søgt aktindsigt hos Sundhedsdatastyrelsen, der viser, at 8 procent af alle børn født i 20017 havde en registreret medfødt misdannelse – lige fra stramt tungebånd til alvorlige hjertefejl. I 1997 var tallet 4 procent. Men tallene skal tages med forbehold.

Fordi området ikke overvåges, kan sundhedsmyndighederne ikke med sikkerhed svare på, om udviklingen skyldes bedre diagnostik og ændret registreringspraksis. Eller om en del af udviklingen kan skyldes en reel stigning i antallet af medfødte misdannelser.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden

Morten Langkilde

På sydfynsk ø spiller købmanden Chopin, mens du handler

Oldtidsgrave, vild natur, stolte søfartstraditioner og dansk mad:  Læserne viser vej til oplevelser i Det Sydfynske Øhav

Morten Langkilde

De sydfynske øer er bakketoppe i et sunket Atlantis

Morten Langkilde

Majtræet 'blomstrer' kun på to øer én gang om året