0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyhedsanalyse: Alvorlig nepotismesag fastholder fokus på dårlig ledelse i forsvaret

Chefen for den danske hær risikerer en fængselsstraf for at fremme hustruens karriere. Anklagerne om moralsk forfald og nepotisme trækker dybe spor i forsvaret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Carsten Snejbjerg
Foto: Carsten Snejbjerg

H. C. Mathiesen har været en del af hærens ledelse i mange år. I 2009 førte han ordet i forsvarstoppens forsøg på at stoppe jægersoldaten Thomas Rathsacks bog Jæger - i krig med eliten.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan kan man overbevise menige soldater og håbefulde unge officerer om, at deres karriere i forsvaret af nationen alene afhænger af dygtighed, flid og mod? Det spørgsmål får både forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og forsvarets top sværere og sværere ved at ryste af sig.

Auditørkorpset er forsvarets uafhængige anklagemyndighed. Auditørens beslutning om at rejse sigtelse mod den hjemsendte hærchef, generalmajor H.C. Mathiesen efter både den civile og den militære straffelov betyder, at ’møgsagernes vagtparade’ vil klæbe til forsvarets ry i måneder og måske år fremover.

I første omgang vil åbne retsmøder holde liv i den pinagtige sag. Det hører med i billedet, at en del af sagen ville blive forældet, hvis sigtelserne ikke kom nu. Men Auditørkorpset bevæger sig næppe ud i en så vigtig sag, der er uden sidestykke i nyere dansk militærhistorie, uden at være helt overbevist om, at det vil føre til en egentlig tiltale og dom. Hærchefen har været hjemsendt, siden sagen blev afsløret i det lille netmedie Olfi i efteråret.

H.C. Mathiesen fastholder sin uskyld via sin advokat, Torben Koch, der kalder sigtelserne for »fuldkommen absurde«.

Den uafklarede position som hjemsendt afholdt da heller ikke generalmajor H.C. Mathiesen fra at få en julehilsen til sine topofficerer læst op af den fungerende hærchef i form af oberst Keld Robert Christensen. Det indbragte begge officerer en reprimande fra forsvarschef Bjørn Bisserup: »Uanset hensigten kan det opfattes, som om H.C. Mathiesen fortsat øver indflydelse på ledelsen af Hærstaben«, har Bisserup forklaret til Olfi.

Ikke den eneste sag

Det videre juridiske forløb til trods skaber sagen i sig selv problemer for forsvaret i årene fremover.

Det hænger sammen med, at sagen om generalmajorens indtil nu vellykkede bestræbelser på at fremme hustruens militære karriere ved blandt andet at ændre optagelsesvilkår på eftertragtede uddannelser, ikke er den eneste. En ny straffesag mod finansdirektøren i Forsvarskommandoen truer om hjørnet – hun fik angiveligt kæresten ansat, skaffet ham klækkelige engangsvederlag og fik banet en hurtig vej videre for ham mod de mest eftertragtede stillinger i forsvaret.

Men langt værre er det, at selve ministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel, og i mindre grad forsvarschefen, general Bjørn Bisserup, også ligger anskudte tilbage på slagmarken. Da sagerne om hærchefen og finansdirektøren kom frem, købte ministeriet i stor hast en undersøgelse hos Kammeradvokaten.

Regningen lød på over 400.000 kroner. For de penge fik departementschefen Kammeradvokatens ord for, at han var inhabil i en sag om lønforhøjelse til sin på det tidspunkt hemmelige kæreste i ministeriet. Forsvarschefen viste sig ikke at have været inhabil i en sag om optaget på officersskolen, hvor hans søn søgte optagelse, men generalen skulle have orienteret sine foresatte – forsvarsministeren og departementschefen – om, at der kunne være et spørgsmål om inhabilitet.

Konklusionerne i det juridiske bestillingsarbejde fik ingen følger for de to øverste i systemet. De er nu i stedet sat i spidsen for en moralsk offensiv og oprydningsaktion især indenfor det avancementssystem, som i soldaterkredse beskrives som ’ikke bedste mand til jobbet, men bedste ven til jobbet’. Det bliver en svær mission.

Det har tilsyneladende været en nærmest offentligt kendt hemmelighed internt i ikke mindst officerskorpset, at nepotisme og tjenestemisbrug var en del af enkelte iøjnefaldende stillingsbesættelser højt oppe i hierarkiet. Men først da mediepresset blev for stort, kom det til handling – det efterlader indtryk af et dysfunktionelt system.

Partierne bag forsvarsforliget fik ellers i det forrige forlig gennemført en ny og mere åben ansættelsesprocedure, hvor stillinger som hovedregel skal slås op, og alle kvalificerede kan søge dem. Men indtrykket er, at forsvarets top ikke føler sig omfattet af de principper, når vellønnede og prestigefyldte stillinger til egne kone, mand og kæreste er inden for skudhold. Det skader moralen og tilliden til forsvarsledelsen langt ned i forsvarets rækker.

Hæren har behov for ro

Når man skal vurdere graden af gener for forsvaret, kan man heller ikke undgå at se på den sårbare position, forsvarschef general Bjørn Bisserup er blevet bragt i – eller har bragt sig selv i. I første omgang erklærede han sin fulde tillid til sin hærchef. »Hvis jeg ikke havde det, skulle han jo ikke være chef for Hærstaben«, fastslog han over for Olfi.

Fire dage senere blev Hans-Christian Mathiesen fritaget fra tjeneste. Ifølge Politikens oplysninger var der dukket belastende e-mails op internt i forsvaret, som Bisserup formentlig ikke havde haft kendskab til, da han svor troskab over for sin hærchef få dage tidligere.

Forsvaret har brug for ro til at gennemføre de ret store forandringer i det nye forsvarsforlig. Især Hæren står midt i arbejdet med at få genskabt en dansk brigade, der på relativ kort tid kan indsættes i krisesituationer, især i Baltikum. Den opgave får chefen for forsvarskommandoens operationsstab, generalmajor Kenneth Pedersen, nu ansvaret for, efter han er udpeget til midlertidig chef for Hærkommandoen.