0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Problemer med stigende grundvand blev til klimavenlig løsning: I Taastrup luner de sig ved grundvandspumpen

Et nyt anlæg henter fjernvarme fra det grundvand, der plager husejere i et lavtliggende område. Resultatet er klimavenlig energi.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Uffe Schleiss ved det anlæg, der udnytter varmen fra grundvandet og sender den til ca. 500 husstande i Taastrup.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Egentlig har det været istiden, der giver problemer i et boligkvarter i Taastrup.

Men løsningen er særdeles nutidig. Og banebrydende miljøvenlig på en måde, resten af landet kan lære af.

Et boligområde har i de seneste år haft betydelige problemer med et grundvandsspejl, der stille og roligt er steget. I 1970’erne blev der bygget parcelhuse på området. Dengang så det ud til at være en fin idé. Grundvandet lå flere meter nede under jordoverfladen og kom ikke i nærheden af kældrene.

Så begyndte vi at spare på vandet. Og så steg grundvandsspejlet med fem meter, så det i dag ligger 30 centimeter under jordoverfladen. Resultatet er kældre, der er smaskvåde af vand, som trænger op gennem fundamentet eller pibler ind gennem sprækker i væggene.

Nu ser det imidlertid ud til, at andelsselskabet Høje Taastrup Fjernvarme (HTF) løser problemerne for de ramte husejere, samtidig med, at den har fundet sig en billig og effektiv fjernvarmekilde. Det er en løsning, der ventes at kunne forsyne op mod 50.000 danske fjernvarmekunder med meget billig energi inden 2025, forudser Kim Behnke, der er vicedirektør i Dansk Fjernvarme.

Også seniorkonsulent Claus Vangsgård venter at komme til at se mere af den slags varmeanlæg: »Det er en lettilgængelig energikilde«. Med pumper drevet af vindstrøm har det gode perspektiver: »Man kan sagtens forestille sig, at varmeforsyningen bliver energineutral på grund af det her. Dens største energiudgift er pumperne«.

Vandet leverer varmen

HTF pumper grundvand op fra cirka ti meters dybde, kører det gennem en varmeveksler og leder derefter vandet ud i den lokale å. Resultatet er, at dens kunder får adgang til billig og miljøvenlig fjernvarme. Forbedringerne for husejerne er en bonus. Det samme er det for Mølleåen, der tilføres iltet vand til gavn for fisk og planter i dens løb.

Den manøvrer giver HTF energi svarende til varmeforsyningen til omkring 550 huse, når det nye anlæg er kørt ind, vurderer teknisk chef Uffe Schleiss.

Det oppumpede grundvand får lov at ’aflevere’ sin varme, inden det ledes ud i åen. Resultatet er på det nærmeste fuldstændigt CO2-frit.

»Det er fjernvarme med en bæredygtig løsning«, siger Schleiss.

Istidsgrøfter tømmes for grundvand

Da den seneste istid var ved at være ovre, dannede smeltevandet grøfter, da det løb væk. De grøfter blev med tiden fyldt med sand. Og så kom parcelhusene oven på for små 50 år siden. Dengang blev grundvandet udnyttet til vandforsyningen, så det gav ikke nogen problemer for boliger, de lå oven på de underjordiske sandgrøfter. Det kom, da grundvandet steg.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Høje Taastrup henter nu fjernvarme fra grundvandet. Danske Bank aflægger regnskab for katastrofe året 2018 med hvidvaskskandale. Jesper Nielsen, Midlertidig administrerende direktør og chef for Banking DK.

Det er fra dem, fjernvarmeselskabet nu henter vandet til sin store nye varmepumpe på Mølleholmen. Det kunne straks mærkes, da det første gang blev sat i gang. Da faldt grundvandsspejlet 44 centimeter og beboerne med udsatte kældre kunne med det samme se vandet forsvinde fra de utætte kældre.

Over hele Sjælland ses grundvandsspejlet stige i disse år. Det ligger i dag en-to meter højere en førhen. Her vil et anlæg som det i Taastrup kunne blive relevant. For i alt 16 millioner kroner har HTF fået en central, der kan trække varmen ud af vandet uden at belaste klimaet eller miljøet.

Det kan blive en fin forretning, forudser den tekniske chef.

»Hvis det, som vi venter det, kommer til at køre 7.000 timer om året, er det det tjent hjem på 11 års tid. Det er bygget til at kunne fungere i 20 år«.

Det er en fleksibel varmekilde. Når andre varmepriser, for eksempel fra affaldsforbrænding, er nede, så kan det stå stille. Når de går op, kan der trykkes på startknappen og pumperne, kompressorerne og varmevekslerne går i gang med at udnytte grundvandets højere temperaturer til varmeforsyningskunderne.

Fjernvarmebranche: Flere kommer til at få varmen fra grundvandet

Det er en lokal produktion af den slags, vi kommer til at se mere af i fremtiden. Tiden er ikke til meget store, centrale anlæg, hvor der for eksempel må hentes affald i udlandet for at stille de store ovnes appetit og få fremstillet varme. I stedet kan små lokale løsninger bidrage.

Dansk Fjernvarmes direktør Kim Behnke ser store muligheder for varme fra grundvandet i områder, hvor drikkevandsboringer er ødelagt at landbrugets sprøjtegifte.

»Tanken er, at hvis vi nu henter det op og kører det gennem fjernvarmepumpen og ilter det, så kan det være med til at rense pesticider ud, så det i løbet af nogle år kan blive en aktiv drikkevandsboring igen«, forklarer han.

»Der er et bekymrende stort antal steder, hvor boringer bliver lukket på grund af pesticidforurening. Det er et kæmpeproblem. Der er store omkostninger, sektoren har investeret og tabt ved de boringer«.

Astrid Dalum
Foto: Astrid Dalum

Grundvand iltes i trappeanlæg. Det kan være med til at mindske forureningen.

Iltningen af det vand, der hentes op, kan også vise sig at være en fordel i byerne, hvor anlæggene kan mindske indholdet af uønskede stoffer fra fortidens forureninger: »De kræver ikke plads. Det vil være en fordel i de store byer, at man kan hente varme i undergrunden helt og aldeles uden at beskadige noget drikkevand, men tværtimod kan få det renset«.

Samarbejde mellem vandværker og fjernvarmeselskaber

Vandværkerne og fjernvarmeselskaberne har aftalt, at man samarbejder om udvindningen af varmen fra det vand, der hentes op til drikkevandsforsyningen. Der er ingen grund til, at fjernvarmeselskaberne selv stikker sugerøret ned i undergrunden og dermed er med til at påvirke vandmagasinerne.

»Hver gang et fjernvarmeværk vil lave en løsning med en varmepumpe skal det ske i samarbejde med et vandværk. På den måde vil der ikke være vand, der går til spilde. Oven i købet har det denfordel, at det bliver koldere for den almindelige drikkevandsforsyning, når alvarmeenergien er trukket ud«, siger Kim Behnke.

Annonce

»Hvis det kun handler om at sætte varmepumper på det, vi i forvejen pumper op, så er der ingen ekstra risici forbundet med det. Lykkes det, er det en utroligt god varmekilde at få. Mange steder er det bare et spørgsmål om at komme i gang«, istemmer Claus Vangsgård.

Et andet eksempel på fremtidsløsninger, HTF er deltager i, er et enormt varmelager med 70.000 kubikmeter vand, som planlægges under en mark ved siden af Holbækmotorvejen. Her skal varme, der er fremstillet billigt i det storkøbenhavnske fjernvarmenet, kunne ’opmagasineres’ i det store bassin og udnyttes, når spidsbelastningen tilsiger det, for eksempel ved pludselige temperaturfald.

Spørges Uffe Schleiss om bagsiden af Taastrup-anlæggets miljømedalje, peger han på to ting

»Støjen er et issue«, siger han. Hvilket kan undre. Godt nok buldrer anlægget med 86 decibel, når det kører i sin hal på Mølleholmen, men det er ikke til at høre uden for den lydisolerede bygning.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Høje Taastrup henter nu fjernvarme fra grundvandet. Danske Bank aflægger regnskab for katastrofe året 2018 med hvidvaskskandale. Jesper Nielsen, Midlertidig administrerende direktør og chef for Banking DK.

Det andet er jernindholdet i vandet. Det give højere vedligeholdelsesomkostninger, men så må man sørge for, at der ikke kommer så meget ilt med ind i varmevekslernes rør.

»Hvis jernindholdet er lavt, er der ikke problemer«.

»Det her kan kun gå galt, hvis der kommer andre forsyningsformer, vi ikke havde forudset«, mener HTF’s tekniske chef.

Indtil det sker, er han forberedt. I hallen på Mølleholmen er der gjort plads til endnu en pumpe, så der kan hentes endnu mere varmt grundvand op til gavn for klimaet og fremstillingen af fjernvarme.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter