0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Konkurrencerådet dokumenterer via interne mails Falck-ledelsens kendskab til masterplanen mod konkurrenten Bios.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Falck-ledelse var vel vidende om hemmelig plan

Interne mails afslører, hvordan Falcks ledelse kendte til plan mod konkurrenten Bios.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den øverste ledelse i Falck kendte til selskabets egen strategi mod konkurrenten Bios i 2014 og 2015. Det står sort på hvidt i interne mails, som Konkurrencerådet offentliggjorde på deres hjemmeside fredag.

»Falck havde med den overordnede, ekskluderende strategi til hensigt at bevare sin meget stærke markedsposition som den eneste landsdækkende udbyder af ambulancetjeneste i Danmark«, skriver Konkurrencerådet i sin afgørelse.

I de interne mails bliver en såkaldt masterplan omtalt, og det er især denne direkte omtale, der onsdag fik Konkurrencerådet til konkludere, at Falck har misbrugt sin markedsposition til at presse konkurrenten Bios af markedet.

»Kære alle. I samarbejde med [kommunikationsbureau X] er vedhæftede masterplan for vores videre indsats udarbejdet«, skriver en unavngiven medarbejder i en mail til Falcks ledelse i september 2014.

Masterplanen gik ifølge Konkurrencerådet ud på at hyre kommunikationsbureauer, der skulle videregive historier til pressen, så det ikke var klart for hverken journalister eller modtagere, at det i virkeligheden var Falck, der stod bag. Derudover oprettede virksomheden en gruppe på et unavngivet socialt medie, der var kritisk over for Bios.

Umiddelbart efter at Bios i 2014 vandt udbuddet, klagede Falck til Klagenævnet for Udbud. Af de interne mails fremgår det dog, at Falcks ledelse muligvis havde skjulte motiver med klagen.

I en mailkorrespondance fra 19.-20. september 2014 mellem to chefer står der:

»Med al sandsynlighed får vi ikke meget ud af klagen, men det er der jo ikke noget nyt i. Vores mulighed er at holde os til den plan, vi har lagt på medarbejdersiden. Jeg tør ikke byde på sandsynlighederne, men hvis vi har reddernes loyalitet, har vi fat i den lange ende – og det var jo også kun af hensyn hertil (samt den præventive effekt i forhold til de kommende udbud), at vi klagede i det hele taget. Vi bør overveje, om vi kan og skal gøre mere på medarbejdersiden, synes jeg. Mvh. [navn]«.

Pinligt, men ikke ulovligt

Falcks nuværende topchef, Jakob Riis, undskyldte inden Konkurrencerådets afgørelse Falcks ageren over for Bios. Han kaldte deres opførsel for »pinlig« og »ærgerlig«.

Men han slog samtidig fast, at Falck ikke havde brudt konkurrenceloven.

Efter at Konkurrencerådet offentliggjorde sin afgørelse, slog Falcks ledelse samtidig fast, at de har til hensigt at anke rådets afgørelse.

Rådet venter, til ankesagen er afgjort, inden de officielt anmelder sagen til bagmandspolitiet.

Det hollandske selskab Bio gik konkurs i sommeren 2016. Konkursen skyldes blandt andet, at virksomheden havde overordentlig svært ved at tiltrække nok reddere.

Efter konkursen varslede selskabet, at de ville sagsøge Falck for 90 millioner kroner, fordi de mente, at Falck helt bevidst havde forsøgt at forpurre deres chancer for at drive succesfuld ambulancedrift i regionen. De ville dog afvente Konkurrencerådets afgørelse.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden