Ådale og andre lavtliggende jorder har et stort udslip af klimagasser, hvis de dyrkes som almindelig landbrugsjord. En jordreform kan føre til ophør af dyrkningen.
Foto: Janus Engel

Ådale og andre lavtliggende jorder har et stort udslip af klimagasser, hvis de dyrkes som almindelig landbrugsjord. En jordreform kan føre til ophør af dyrkningen.

Danmark

Naturfolk og landbrug i usædvanligt parløb om stort klima- og naturudspil

Der er gevinst på hele pladen, hvis man gennemfører en jordreform og gør nogle miljøregler mere fleksible, mener Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer.

Danmark

Med et milliardbeløb i startkapital fra staten vil man kunne få sat gang i jordfordeling i landbruget, så den lavtliggende jord bliver taget ud af produktion til gavn for både landbruget, naturen, klimaet og miljøet.

Det er den ene del af et fælles udspil fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening (DN), som de to organisationer fremlægger torsdag. De forestiller sig, at 100.000 hektar landbrugsjord omlægges til natur eller græsning. Det svarer til knap det dobbelte af Falsters areal.

Landbruget slipper af med noget ikke særlig produktiv jord. Klimaet slipper for en masse klimagas, da de lave jorder i dyrket tilstand bidrager med 10 procent af landbrugets klimabelastning. Naturen kan få mere plads, og vandmiljøet vil slippe for noget kvælstof.

»Vi har en naturlig interesse i at få de dårlige jorder taget ud af landbrugsdrift. Det handler meget om at komme i gang. Det er en plan med store perspektiver i, men den kræver nogle penge«, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Hverken udspillet eller Martin Merrild sætter et konkret beløb på, men DN’s præsident, Maria Reumert Gjerding, taler om »en grøn milliard« det første år.

»Det håber vi, at politikerne er villige til at skyde efter det her projekt, fordi man får så meget godt ud af det: Man får klimagevinster og genetablering af ådale, som kan bidrage til klimasikring, og landbruget kan dyrke den jord, det giver mest mening at dyrke. Det er bare en vanvittig god investering«, siger hun. Med streg under investering, for nogle af pengene vil komme ind igen.

Det samme understreger Martin Merrild. Pengene skal blandt andet bruges til at opkøbe jord, så interesserede landmænd kan få noget ordentlig landbrugsjord til erstatning for lavtliggende arealer, men jorden skal ikke foræres væk. Håbet er i øvrigt, at andre interesserede, for eksempel forsyningsselskaber og fonde, på sigt vil skyde penge i jordfordeling.

Ammoniakregler skal ændres

Jordfordeling har mange fortalere, også i Folketinget, men der er foreløbig kun afsat 150 millioner kroner til formålet, og det kommer man ikke langt for.

Ikke mindre bemærkelsesværdigt er det, at de to organisationer også er enige om at foreslå en mere fleksibel fortolkning af de regler, der skal hindre, at følsom natur bliver belastet med ammoniak. Det skyldes hensynet til naturbeskyttelsen, siger Maria Reumert Gjerding:

»Ammoniakbelastningen af den følsomme natur vil falde, og landbruget får nogle andre virkemidler til at opfylde kravene. Det løser en frygtelig situation for mange landmænd, som i dag er helt fastlåst. Det er et klokkeklart eksempel på, at vores interesser faktisk kan forenes«.

I Det Økologiske Råd kalder landbrugsfaglig medarbejder Leif Bach Jørgensen de to udspil for »nødvendig brug af sund fornuft«. »Det er i høj grad i overensstemmelse med vores tanker. Jordfordeling er virkelig en win-win-mulighed«, siger han.

Han mener, at forslagene er godt i tråd med andre initiativer, for eksempel arbejdet med såkaldt målrettet regulering af landbruget, så der stilles forskellige miljøkrav til landbrug alt efter deres jordtype og de omgivelser, de ligger i. Det passer også sammen med de igangværende forhandlinger om en reform af EU’s landbrugsstøtte, hvor Danmark arbejder for, at landmænd ikke mister støtte, hvis de udlægger noget af deres jord til natur.

På Christiansborg får de to organisationers udspil en forsigtig, men gennemgående positiv modtagelse med forbehold for økonomien i det, for eksempel fra Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen. Hans kollega fra Liberal Alliance, Carsten Bach, siger:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kommer vi til at vurdere meget nøje. Når to så modsatrettede interessenter kan blive enige om noget, er man politisk nærmest forpligtet til at tage det med ind i ligningen«.

Socialdemokraternes Simon Kollerup er glad for, at de to organisationer er gået sammen om fælles forslag. Han peger på, at Socialdemokratiet selv har foreslået en omfattende jordfordelingsreform.

Hos Enhedslisten er Søren Egge Rasmussen tilfreds med et forslag til, hvordan landbruget kan levere på klimaet. Han foreslår at finde finansieringen i EU’s landbrugsstøtte.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

     

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce