Foto: Emma Sejersen

Danmark

Choktal: 543 daginstitutioner har alarmerende mange børn fra økonomisk og socialt pressede hjem

Politisk flertal vil prioritere flere midler til institutionerne.

Danmark

I hver femte af landets daginstitutioner kommer mindst en fjerdedel af børnene fra hjem, der er økonomisk eller socialt sårbare.

I 100 af institutionerne er det tilfældet for mindst 47 procent af børnene.

Det viser tal, som Politiken har fået af Børne- og Socialministeriet. Tallene er kommet bag på ministeriet, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).

Det har overrasket mig, at det er så mange institutioner

»Det har overrasket mig, at det er så mange institutioner. Tallene siger jo helt tydeligt, at der er et stort behov for at målrette nogle midler derhen«, siger ministeren.

Tallene er kommet frem, efter at kommunerne har kunnet søge om ekstra midler til daginstitutioner med en vis andel børn fra udsatte familier. Kriteriet, som blev besluttet af partierne bag dagtilbudsaftalen for 2017, lød, at institutionen skulle have mindst 25 procent børn, hvis forældre modtog mindst 80 procent i fripladstilskud eller socialpædagogisk tilskud til en friplads.

Ministeriet fik hele 543 ansøgere, som levede op til kriteriet. Det er mange ansøgere til de årligt 84 millioner kroner, der i snit ligger i den nye permanente pulje. Derfor er det udelukkende de 100 institutioner, hvor mindst 47 procent af børnene kommer fra økonomisk eller socialt trængte hjem, der har fået del i puljen. 5.500 børn får gavn af midlerne.

Nye penge, men kun til de mindste

I erkendelse af, at 443 dagtilbud altså ikke fik penge, har regeringen lavet ’1.000-dages programmet’, hvor kommunerne snart igen kan søge om ekstra midler fra en pulje, der rummer en milliard kroner over fire år. Programmet er rettet mod de nul- til toårige fra trængte og sårbare familier. Og efter fire år overgår pengene til det såkaldte bloktilskud og dermed til kommunerne, der kan bruge pengene på andet end sårbare børn, hvis de vil.

Kan de resterende dagtilbud så være sikre på at få ekstra midler?

»Nu udvider vi indsatsen med anden runde for at give flere børn en bedre start på livet. Men fordi den stiller skarpt på de nul- til toårige, nej, så kan vi ikke være sikre på, at alle institutionerne får de nødvendige midler«, siger Mai Mercado, som mener, at der derfor er brug for flere investeringer på området:

»Det kan være ved at udvide den permanente pulje eller med nye programmer afhængig af, hvad der er politisk gangbart«.

Det tyder på, at der sker en koncentration af problemet i institutionerne, der gør, at politikerne skal være meget opmærksomme på at løfte kvaliteten

Mogens Christoffersen, der er familie- og børneforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, er også overrasket over, at 543 daginstitutioner ud af knap 4.000, har mindst en fjerdedel børn fra sårbare hjem.

»Det tyder på, at der sker en koncentration af problemet i institutionerne, som gør, at politikerne skal være meget opmærksomme på at løfte kvaliteten«, siger han og uddyber:

»Erfaringer viser, at hvis man hæver kvaliteten i daginstitutionerne, blandt andet med flere hænder og flere uddannede pædagoger, får især sårbare børn en stor gevinst«.

Ane Halsboe-Jørgensen, børneordfører for Socialdemokratiet, er ærgerlig over, at kun 100 ud af de 543 institutioner har fået penge fra den permanente pulje, der blev afsat med dagtilbudsaftalen, som partiet var en del af:

»Det er bekymrende, og det maner til eftertanke i forhold til, om vi så har løst opgaven godt nok politisk. Jeg er tilhænger af sociale normeringer, det betaler sig på sigt. Denne gruppe børn har brug for noget ekstra. Derfor er det her noget, vi skal vende igen politisk i kredsen«.

Mens Dansk Folkeparti ikke mener, at dagtilbud med mange sårbare børn skal have flere penge, bakker Venstre op om, at der skal afsættes flere midler:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når der er så mange institutioner, der har lagt en ansøgning, må vi kæmpe for at udvide den permanente pulje, så endnu flere institutioner kan få nogle penge«, siger børneordfører Anni Matthiesen (V).

KL-formand anerkender opgaven

Thomas Gyldal (S), der er borgmester i Herlev og formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, »anerkender«, at kommunerne har en opgave i at sørge for, at børnegrupperne ikke bliver for ens i daginstitutionerne.

»En væsentlig social motor risikerer at gå tabt, hvis vi får for homogene daginstitutioner – hvis alle dem, der har det svageste afsæt, går i samme institution eller skole«.

»Opgaven handler om boligpolitik og om stigende huspriser, der gør, at vi bor mere opdelt. Vi skal arbejde stenhårdt med kvaliteten i de her dagtilbud, så de bliver endnu mere attraktive. Så vi får et så højt fagligt pædagogisk niveau, at ressourcestærke forældre vælger den til, selv om de ikke bor i den almene boligforening«, siger Gyldal og tilføjer, at der er fokus på udfordringen i alle kommuner:

»Spørgsmålet er bare, hvor langt man er villig til at gå«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce