Foto: Carsten Ingemann
Danmark

Politikere raser over Falck: »At det har været så gennemført, planlagt og velorkestreret, er vanvittigt«

Det hollandske ambulanceselskab Bios mener, at Region Syddanmark »sad på hænderne«, mens Falck modarbejdede selskabet, der til sidst måtte trække sig fra Danmark igen. Politikere afviser kritikken.

Danmark

De føler sig ført bag lyset af Falck.

Sådan lyder det samstemmende fra en række regionsrådspolitikere, som var medlemmer af Region Syddanmarks præhospitale udvalg i den periode, hvor Falck tabte udbuddet om at stå for ambulancedriften i regionen og derfor måtte overdrage opgaven til det hollandske selskab Bios.

Flere af politikerne fortæller, at de dengang havde fornemmelsen af, at der efter udbudsrunden – som den daværende formand for udvalget, Thyge Nielsen (V), formulerer det – »foregik noget skummelt fra Falcks side«.

»Men at det har været så gennemført, planlagt og velorkestreret, at Falck modarbejdede Bios samtidig med, at de gang på gang fortalte os, at de selvfølgelig nok skulle medvirke til en glidende overgang, det er vanvittigt. Jeg føler mig snydt«, siger Thyge Nielsen, der tilføjer:

»Jeg mødte dengang Allan Søgaard Larsen (daværende koncernchef i Falck, red.), der sagde: »Vi håber, det kommer til at lykkes for jer med Bios«. Og samtidig har Falck så gjort alt, hvad de kunne, for at det ikke skulle lykkes, mens de fortsat har hentet penge hos os hver eneste dag. At de behandlede os på den måde, er jo helt vildt«.

Thyge Nielsens reaktion er affødt af, at han ligesom flere af sine tidligere kollegaer fra udvalget har læst i Konkurrencerådets redegørelse, der blotlægger, hvordan Falck – med den øverste ledelses vidende – sammen med kommunikationsbureauet Advice iværksatte målrettede smædekampagner mod Bios, for at selskabet aldrig skulle lykkes som en ny spiller på det danske marked.

»Det har jo næsten været ligesom at læse en kriminalroman«, siger Bente Gertz (S), som stadig sidder i det præhospitale udvalg i Region Syddanmark, om den 200-siders rapport, som blandt andet bygger på dokumenter beslaglagt under en ransagning hos Falck.

Det har jo næsten været ligesom at læse en kriminalroman

Med rapporten konkluderer konkurrencemyndighederne, at Falck har misbrugt sin dominerende position. En adfærd, der onsdag fik Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at anmelde Falck til bagmandspolitiet, og som har fået konkursboet efter Bios’ danske selskab og Bios’ hollandske ejere til at varsle erstatningssager mod Falck.

Føler, at de sad på hænderne

Bios i Danmark blev i 2016 erklæret konkurs, efter selskabet var mislykkedes med at rekruttere ambulancereddere nok til at kunne få sine vagtplaner til at gå op.

Over for blandt andet Berlingske og Danmarks Radio har Bios’ hollandske ledelse i denne uge kritiseret Region Syddanmark for ikke at have reageret tilbage i 2014, da det begyndte at stå klart, at Falck modarbejdede Bios’ forsøg på at rekruttere medarbejdere nok.

»Vi føler, at Region Syddanmark sad på hænderne og ikke hjalp os«, sagde Bios’ administrerende direktør, Stef Hesselink, onsdag til DR, mens Aad Romijn, Bios-groeps finansdirektør, samme dag erklærede i Berlingske:

»Regionen skulle have handlet hurtigere og taget de nødvendige juridiske skridt mod Falck. Hver gang vi spurgte dem, hvad de foretog sig, henviste de til den loyalitetsforpligtelse, Falck havde underskrevet«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De seks politikere, som sad i Region Syddanmarks præhospitale udvalg, da Bios kæmpede med at finde fodfæste, og som Politiken har talt med, kan alle fortælle, at de havde en fornemmelse af, at Falck formentlig i en eller anden grad modarbejdede Bios. Men regionsrådspolitikerne afviser alle, at de kunne have reageret anderledes, end de gjorde dengang.

»Vi havde jo ingen mulighed for at gribe ind. Det var jo noget, der foregik på købers og sælgers marked«, forklarer den daværende næstformand, Andrea Terp (S).

Hun bakkes op af Thyge Nielsen.

»Man skal huske, at selv om vi måske havde det på fornemmelsen, vidste vi ikke, hvor grelt det var. Konkurrencestyrelsen skulle bruge flere år og en ransagning hos Falck for at finde ud af, hvad Falck konkret havde gang i. Så dengang kunne vi jo ikke gøre meget andet end at påpege over for Falck, at de skulle sikre en ordentlig implementering, som der stod i kontrakten. Når de så lovede det og derudover sad og løj os op i ansigtet, kan jeg ikke se, hvilke andre muligheder vi havde«, siger den daværende formand.

Niels Erik Søndergaard (DF) mener, at det samtidig gjorde det svært for regionsrådspolitikerne at reagere udadtil i offentligheden, fordi »pressen så ville kaste sig over én som glubske hyæner«.

»I pressen og befolkningen generelt herskede der en holdning om, at hvis vi kritiserede Falck, skulle vi jordes og dæmoniseres. Også af din avis. Derfor var det bedre at holde lav profil«, mener han.

Bios har opfordret politikerne i Region Syddanmark til at undersøge deres egen ageren i sagen. Spørger man Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig forvaltning ved Syddansk Universitet, mener han dog ikke, at Bios umiddelbart har ret i, at der kan være noget at komme efter.

»Det er ikke politikernes ansvar, at der kører et spil, som gør, at Bios har svært ved at rekruttere medarbejdere«, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kommer »aldrig til at ske igen«

Politiken har forgæves forsøgt at komme i kontakt med den forhenværende koncernchef i Falck Allan Søgaard Larsen, men han er ikke vendt tilbage på Politikens henvendelser. Allan Søgaard Larsen stoppede i Falcks bestyrelse i 2016.

Kaspar Bach Habersaat, der er vicepræsident og kommunikationsdirektør i Falck, reagerer i en skriftlig kommentar:

»Jeg forstår deres (regionsrådspolitikernes, red.) reaktion. Falck mistede i 2014-15 sit moralske kompas og svigtede den tillid, folk har til virksomheden. Vi handlede dengang på en måde, der var uacceptabel, og som aldrig kommer til at ske igen. Vi har givet en offentlig undskyldning, som ikke mindst er til reddere og de kunder og de politikere, som dengang havnede i stormvejret«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce