Fremover skal det være markant dyrere at køre i benzin- og dieselbiler. Sådan lyder det i et nyt omfattende klimaudspil fra Enhedslisten, der møder opbakning fra flere partier i oppositionen.
Som et af mange tiltag vil Enhedslisten hæve afgiften på en liter benzin og en liter diesel med 69 øre. Det svarer til en stigning på henholdsvis 15 og 22 pct. i forhold til de nuværende afgifter.
»Det er et niveau, som efter vores vurdering vil have en effekt på forbruget, men som samtidig er overkommeligt for helt almindelige familier«, siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL).
Højere brændstofafgifter vil gøre det dyrere for alle bilister – uanset deres indkomst. Det vil Enhedslisten afværge ved at hæve den såkaldte grønne check, der er målrettet personer med lav- og mellemindkomster.
»Det er vigtigt at nævne, at hver en krone går tilbage til lav- og mellemindkomstgrupperne via den grønne check, som vi vil hæve. Så forhåbentlig har det en adfærdseffekt, men det vil ikke betyde, at almindelige mennesker får færre penge mellem hænderne«, siger Pernille Skipper.
Forhåbentlig har det en adfærdseffekt
Pernille Skipper (EL)
På flere punkter er Enhedslistens klimaplan en af de mest vidtgående hidtil. Den rummer bl.a. forslag om at mangedoble skrotpræmien på gamle biler fra 2.200 kr. til 20.000 kr. samt et kontant tilskud på op til 100.000 kr. til køb af elbil.
Alt sammen skal det medvirke til planens overordnede mål om, at Danmark skal reducere udslippet af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990, der er FN’s basisår. Danmarks officielle målsætning er en reduktion på 40 pct. i 2030.
Enhedslistens samlede plan flytter rundt på milliarder af kroner. I 2030 vil der ifølge Enhedslistens beregninger være udgifter for cirka 26 mia. kr. og indtægter for 37 mia. kr.
Alternativet og SF støtter ønsket om højere priser på brændstof. Alternativet vil gå endnu længere og øge benzin- og dieselafgifterne med henholdsvis 1,39 kr. og 82 øre. SF har ikke lagt sig fast på et bestemt beløb endnu.
»Jeg ved ikke, om det lige skal være 69 øre, men vi er nødt til at hæve benzin- og dieselpriserne, hvis vi skal gøre det mere attraktivt at køre i elbiler«, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.
S og R afviser
Hvis der er noget, der kan samle oppositionspartierne efter et valg, er det klimaet. Det har Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ved flere lejligheder gjort sig umage med at understrege.
Præsenteret for Enhedslistens klimaplan er Socialdemokratiet da også grundlæggende positive, og planen roses for at rumme flere konkrete forslag til at nedbringe udslippet af drivhusgasser. Men S frygter uanset tankerne om en større grøn check en social slagside, hvis ’afgiftskortet’ på benzin og diesel strækkes for langt.
»Der er en social skævhed ved afgifter, når man laver markante stigninger. Og vi synes ikke, det er det mest effektive, fordi nogle af dem, der kører rigtig mange kilometer, måske slet ikke vil lade sig påvirke af det«, siger klimaordfører Jens Joel (S), der f.eks. hellere vil sænke afgiften på grønne firmabiler.
De radikale vil heller ikke hæve prisen på benzin og diesel. Men klimaordfører Ida Auken (R) hæfter sig dog ved, at Enhedslistens klimaudspil langt hen ad vejen flugter med de radikales egen klimapolitik.
»Så er det klart, at et parti som Enhedslisten, der ikke skal sidde med regeringsansvaret og få økonomien til at hænge sammen, skruer lidt op for det hele, i forhold til hvad vi andre siger«, siger Ida Auken og uddyber:
»Vi vil for eksempel også have en CO2-reduktion, som er markant højere end regeringens i 2030. Der siger Enhedslisten 70 pct., mens vi siger 60 pct., fordi vi skal have det til at hænge sammen i virkelighedens verden«.
Et omdrejningspunkt i Enhedslistens forslag er et krav om en ny klimalov. Det er et hovedkrav til en eventuel ny S-ledet regering, at den skal gøre den nuværende klimalov bindende, så den til enhver tid siddende regering er forpligtet til at rette ind, hvis Danmark ikke lever op til vores mål for reduktion af drivhusgasser.
»Jeg har svært ved at forestille mig, at der bliver dannet en regering baseret på Enhedslistens mandater, som ikke vil lave en forpligtende klimalovgivning, der siger, at vi er færdige med målsætninger, nu skal vi i gang med virkemidler«, siger Pernille Skipper, der dog ikke gør det til et ultimativt krav.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
