0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiets brug af magt til at åbne mobil får o.k. af Højesteret

Anholdts tommeltot blev presset mod mobiltelefon. Kendelse åbner en ladeport for politiet, mener advokat.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var i orden, at en gruppe betjente med magt fik åbnet for adgangen til en anholdt mands mobiltelefon.

Det er den konklusion, som Højesteret er kommet frem til i en principiel afgørelse.

Betjentene tvang den anholdtes tommelfinger ned på telefonen, så den blev åbnet, og indholdet kunne aflæses.

I øvrigt var det nødvendigt at gennemføre indgrebet uden først at få en dommers tilladelse. Der var risiko for, at data på telefonen ellers ville være utilgængelige eller gå tabt, fastslår dommerne.

Juridisk var der tale om en ransagning, fremgår det af kendelsen, oplyser advokat Kåre Traberg Smidt, der har repræsenteret den anholdte.

Bekymret for konsekvenser

Advokaten siger, at han er bekymret for afgørelsens konsekvenser.

»Kendelsen åbner for en ladeport af nye værktøjer for politiet, herunder ved visitation af tilfældige borgere«, siger Kåre Traberg Smidt.

»Jeg tror ikke, at befolkningen er klar over dette. Vi bevæger os ind i en ny æra«, siger han.

Ingen steder i verden har myndigheder pålagt Apple, Samsung og andre producenter af mobiltelefoner at få adgang til brugernes pinkoder. Men nu kan politiet altså med magt tvinge borgere, der er mistænkt for en forbrydelse, til at åbne deres telefoner ved enten et aftryk med fingeren eller ansigtsgenkendelse, mener Kåre Traberg Smidt.

Han mener også, at princippet om, at en borger ikke har pligt til at inkriminere sig selv, er truet.

Over for Højesteret har han fremført, at der i loven ikke er nogen klar hjemmel til tvangsåbning med fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse.

På grund af sagens vidtrækkende betydning har fem dommere i Højesteret deltaget i afgørelsen. Normalt er der tre i såkaldte kæremål.

Lovlig ransagning

De lægger vægt på, at der var proportioner i indgrebet, når man ser på, hvad den anholdte var mistænkt for. Ransagningen var lovlig, hedder det.

Sigtelsen gjaldt blandt andet skattesvig og hæleri for mange millioner kroner i den sag, som politiet oprindelig kaldte 'Operation Greed'.

Manden blev anholdt på et hotel på Vesterbro i København. I et detentionsrum trykkede han flere gange forkert på telefonen, da han skulle åbne den. Derfor besluttede betjentene at bruge magt.

Manden har fortalt, at han fik håndjern på og blev holdt nede på maven på en madras. Han mærkede, at betjente tog fat i en af hans fingre og pressede den mod telefonen.

Dommerne skriver, at indgrebet svarer til, at betjente med magt fratager en mistænkt nøglen til en bolig for at skaffe sig adgang.

I kendelsen er der en enkelt kritisk bemærkning om fremgangsmåden. Betjentene burde have sørget for at få et vidne til stede. Og den anholdte skulle også være blevet vejledt om, at han kunne gå i retten for at få prøvet lovligheden af indgrebet, hedder det.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden