Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Inspektionsfartøjet Knud Rasmusseni fjorden ved Julianehåb (Qaqortoq). Arkiv

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter udflytning af styrelse: Grønlændere må vente til 2026 på nye søkort, der skal forebygge ulykker

Danmark har lovet Grønland 73 nye digitale søkort, der skal forbedre sikkerheden til søs. Men nu står det klart, at forsinkelsen bliver årelang.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grønlænderne må spejde langt ud i horisonten efter digitale søkort, der skal forbedre sikkerheden til søs i havet omkring verdens største ø.

Det har i længere tid stået klart, at Danmark ikke kunne leve op til løftet om at levere 73 nye digitale søkort til Grønland senest i 2018. I dag er kun 34 kort færdige. Nu står det klart, at de sidste kort til grønlænderne først vil være klar i 2026. Det oplyser Geodatastyrelsen i et notat til Grønlandsudvalget i Folketinget, hvor flere partier kræver handling fra regeringen.

»Det bliver ved med at trække ud. Og det synes jeg ikke er i orden«, siger grønlandsordfører Karin Gaarsted fra Socialdemokratiet, der frygter en øget risiko for ulykker i farvandet, hvor skibstrafikken er stigende.

»Jeg er specielt bekymret for krydstogtskibe, der sejler tæt på isbjerge eller fjorde, hvor ingen har været før. Det er altså ikke det samme som at sejle rundt i Randers Fjord«.

Udflytning blev stopklods

På baggrund af stigende skibstrafik i havet omkring Grønland indgik daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) i 2009 en samarbejdsaftale med det grønlandske selvstyre om 73 digitale søkort over Sydvestgrønland. Det ville skabe »mindre risiko for ulykker, hvor konsekvensen kan være tab af menneskeliv og forurening af miljøet«, sagde Venstre-ministeren dengang.

I 2013 konkluderede Rigsrevisionen, der fører kontrol med brugen af offentlige midler for Folketinget, at Geodatastyrelsen skulle sætte tempoet op, hvis alle kort skulle være klar i 2018. Og helt galt gik det med tidsplanen, da Venstre-regeringen i 2015 besluttede at flytte Geodatastyrelsen til Aalborg som led i den store flytning af statslige arbejdspladser fra København til provinsen. Kun 1 af 15 medarbejdere flyttede efterfølgende med. Derpå gik arbejdet med søkortene i stå.

I notatet til Grønlandsudvalget fra slutnovember sidste år skriver Geodatastyrelsen, at »der først ved udgangen af 2020 vil være genetableret de nødvendige kompetencer og samlede produktionsflow til at sikre en robust produktionskapacitet«. Det er på den baggrund, at styrelsen har lavet en ny tidsplan, hvor det fremgår, at det sidste kort vil være færdigt i 2026. Altså 8 år senere end først lovet.

For Enhedslisten illustrerer sagen, hvordan flytningen af statslige arbejdspladser fra København til provinsen på flere måder er problematisk. Af samme grund har partiet tidligere foreslået regeringen at vente med udflytningen af Geodatastyrelsen, indtil kortene var færdige. Men regeringen holdt fast.

»I yderste konsekvens kan den her forsinkelse betyde, at et skib med 1.000 turister sejler på grund ud for Grønland og skal reddes«, siger grønlandsordfører Christian Juhl (EL).

Minister: Aktuelle kort forsvarlige

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) er ansvarlig for Geodatastyrelsen og skriver i en e-mail til Politiken, at han anser den nye tidsplan for at være »troværdig«. På spørgsmålet, hvorvidt han erkender, at forsinkelsen er uhensigtsmæssig for sikkerheden til søs i havet omkring Grønland, svarer han:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Sikkerhed til søs er ikke kun et spørgsmål om søkort. Det handler også om regler for skibes udstyr og sejlads, isforhold, lodser, afmærkning, overvågning og vejledning af skibstrafikken med videre. Der eksisterer søkort over hele det område, der er dækket af samarbejdsaftalen. De er forsvarlige at sejle efter, indtil de opdaterede og digitaliserede søkort er produceret og udgivet«.

På et møde med ministeren inden for de kommende uger agter Socialdemokratiet at bede ministeren undersøge muligheden for at tilkøbe hjælp til udarbejdelsen af de digitale søkort fra private. Til det siger ministeren uden at forholde sig til det konkrete forslag, at han er »åben for nye ideer og nye muligheder«.

Danmarks misligholdelse af aftalen om de digitale søkort fra 2009 har også vakt opsigt i Grønland, hvor flere politikere har været kritiske. I det grønlandske har det dog hjulpet på tålmodigheden, at den danske regering i 2017 indgik en helt anden aftale om digital kortlægning inde på land.

Danmark har afsat 60 millioner kroner, heraf 15 millioner fra A.P. Møller Fonden, til at lave en digital kortlægning af den isfri del af Grønland. I dag er de cirka 450.000 kvadratkilometer ’kun’ kortlagt på baggrund af dataindsamling fra 1930’erne og 1970-80’erne. På de gamle kort er både højder, afstande og positioner upræcise.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden